Socialkonsulent Jess Bødiker

Faxe Kommune forsøger at undgå anbringelser udenfor hjemmet

2011-10-04T16:36:00.001+02:00

Ingen ved om det virker, men overalt i Danmark bruger skatteborgerne 15 milliarder om året på at fjerne børn fra deres forældre og anbringe dem på dyre døgninstitutioner. I Faxe er de gået den modsatte vej. Det fortæller DR Sjælland.

Her bliver en del af millionerne brugt på at beholde børnene hjemme. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal de på institution hjemme i kommunen, siger direktør Eik Møller:

Vi har oprettet to ungehuse hvor de ældste børn kan blive anbragt tæt på det miljø, de skal fungere i. De kan blive i deres skole og gå til fodbold hvor de plejer. Samtidig involverer vi familierne, for det er i familierne problemerne er opstået og der de skal løses, siger Eik Møller til DR Sjælland.

I foråret 2008 var den nydannede Faxe kommune oppe på 140 anbragte børn, og tallet steg og truede med at slå bunden ud af kommunekassen,. Toppolitikerne blev indkaldt til krisemøde og det blev besluttet at lægge indsatsen om:

Faxe kommune har nedbragt udgifterne fra 100 millioner i 2008 til 75 millioner nu tre år efter. Der er stadig unge, der bliver anbragt på et socialpædagogisk opholdssted fra Tilbudsportalen, men nu er det i ungehuse hjemme i kommunen. Resten af indsatsen foregår i børnenes hjem, siger direktør Eik Møller.

Nadja er en af de unge, der har fået hjælp. For tre år siden pjækkede hun dagligt fra skolen og tilbragte meget tid i skoven i stedet for. I dag er hun startet på HF - hun bor i Ungehuset i Haslev og satser på en uddannelse som sygeplejerske: - Jeg havde kun seks sygedage sidste år - jeg er blevet glad for at gå i skole, og jeg er glad for at besøge mine forældre. Vi har fået hjælp til at løse problemerne på familiecentret siger Nadja.

Charlotte Løhr er mor til en dreng, der misbruger hash. Da han var 13 år blev han så svær at styre hjemme, at hun måtte bede om hjælp: - Det er virkelig svært at erkende, at man ikke kan klare sit eget barn. Jeg kan jo se den dejlige dreng inde bagved, men kan bare ikke nå ham. Jeg har erkendt, at jeg havde brug for hjælp, siger Charlotte Løhr.Kilde: TV-2

Klik og læs mere

Støtte til udsatte børn og unge,-

Udsatte børn og unge skal hjælpes på vej,-

Aarhus Konsulenterne v. socialkonslent Jess Bødiker,-

Socialministeren vil fjerne flere børn fra forældrene

2011-06-24T18:39:00.001+02:00

Socialminister Benedikte Kiær vil kigge på området for tvangsbortadoption for at få kommunerne til at bruge denne mulighed mere.

En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne meget sjældent anvender tvangsbortadoption, selv om det kan være det bedste for barnet at blive adopteret frem for at blive anbragt i en plejefamilie.

Ankestyrelsen offentliggør i dag en undersøgelse, der viser stor berøringsangst i kommunerne for at tvangsbortadoptere børn, selvom deres biologiske forældre er helt uden forældreevne. Regeringen gennemførte i 2009 en lempelse af reglerne for tvangsadoption.

Det har imidlertid ikke medført flere tvangsadoptioner. Derfor vil socialminister Benedikte Kiær nu have gennemgået reglerne.

Det er dybt tragisk for de børn, hvor det var oplagt med en adoption på grund af fx åbenlyst manglende forældreevne, men som ikke bliver adopteret. De må i stedet leve hele deres opvækst i en anbringelse med den usikkerhed og de sammenbrud, der desværre tit er forbundet med det.

Vi ved fra forskningen, at adopterede børn klarer sig bedre end anbragte børn. Det er derfor nødvendigt at se på mulighederne for at anvende tvangsbortadoption mere, siger ministeren.

I undersøgelsen siger kommunerne, at de opfatter en tvangsadoption som en ultimativ og indgribende foranstaltning i forhold til en anbringelse, og at de mener, der er behov for en holdningsændring hos dem selv.

Undersøgelsen viser også, at kommunerne godt kender muligheden for at tvangsbortadoptere, men finder reglerne svære at anvende og efterspørger eksempler fra praksis og sparring til håndteringen af sager, hvor en tvangsadoption er relevant.

Ankestyrelsen vurderer at over 5.000 anbragte børn i Danmark er i den potentielle målgruppe for en tvangsadoption.

Efter de nye regler fra 2009 kan man tvangsadoptere børn under 1 år og børn, der har været anbragt i mindst 3 år, hvis forældrene er varigt uden forældreevne. Kilde: DK Nyt

Klik og læs mere

Planlagt og akut anbringelse af unge,-

Specialiseret indsats over for kriminelle unge-

Socialpædagogisk opholdssted for kriminelle ung,-

Det sociale arbejde i Danmark

2011-06-23T01:27:00.002+02:00

Straffeloven giver alene mulighed for at straffe offentligt ansatte medarbejdere for pligt- eller tjenesteforsømmelse, hvis der er tale om grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten.

Det kan f.eks. forekomme, hvis sagsbehandleren i stedet for at bede om hjælp hos sin leder til løsningen af en vanskelig sag bogstaveligt talt gemmer sagen bag radiatoren eller på bunden af en låst skuffe og lader alle henvendelser gå samme vej uden at foretage sig noget.

Der skal altså være tale om forsætlig gerning. Når det sker, og det gør det desværre en sjælden gang imellem, er der som regel tale om dybt ulykkelige medarbejdere, som er tæt på stresssammenbrud, og som snarere er klar til indlæggelse end til straf.

Og det bør ikke kunne komme så vidt. For socialrådgiverne bruger faktisk næsten halvdelen af vores arbejdstid på at registrere vores arbejde, ikke mindst så der kan holdes øje med, om vi gør, som vi skal.

Hvis der findes en sag i ’systemet’, hvor intet registreres eller dokumenteres, må man gå ud fra, at systemet afslører det, og at der er en ansvarlig leder, der tager affære.

Det hierarki, der er bygget op for at sikre, at de kommunale opgaver løses forsvarligt, er dertil enormt.

Socialrådgivere, som arbejder med sagsbehandling, har typisk både en faglig leder, en afdelingschef og en souschef at referere til.

Afdelingscheferne refererer enten til børne-kulturchefen eller socialchefen, som begge har hjælp af en vice-ditto.

De refererer til kommunaldirektøren, som er øverste ansvarlige for, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer, udmøntes i henhold til lovens bogstav og intention og inden for budgettet.

Det er ikke nogen lille udfordring i disse tider, hvor bestræbelserne på at overholde finansministerens krav om 0-vækst tager gevaldige livtag med netop lovens bogstav.

I den kommuneaftale, som blev indgået 4. juni, står der ikke ét ord om, at kommunerne skal have hjælp til at løse disse opgaver bedre. Tvært imod har formanden for Kommunernes Landsforening (KL) Jan Trøjborg lavet en aftale med finansminister Claus Hjort Frederiksen om, at kommunerne skal have mere hjælp til at styre udgifterne på området endnu skarpere end i 2011.

Det kan lyde tilforladeligt, men når man nærlæser teksten, så er det ingenlunde bare en hjælp til at bruge regnemaskinen bedre. Der står bl.a.: Regeringen fremsætter lovforslag, der tydeliggør det lokalpolitiske råderum og understøtter, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer.

Samtidig præciseres det, at såvel faglige som økonomiske hensyn skal indgå i konkrete afgørelser efter serviceloven. Det betyder på almindeligt dansk, at Claus Hjort har forpligtet sig til at fremsætte lovforslag, som ophøjer de lokale serviceniveauer til lov og gør økonomi til et sagligt hensyn på lige fod med lovens bogstav.

I praksis vil det medføre, at en beslutning i kommunalbestyrelsen om, at kommunen f.eks. som udgangspunkt ikke vil anbringe børn, som er fyldt 14 år, skal medtages som grundlag for ankesystemets vurdering af, om en 14-årig, som klager over afslag på hjælp til at flytte væk fra en fordrukken mor, skal have medhold. Ikke nogen nem overmagt for en 14-årig at være oppe imod.

At kommunalbestyrelserne allerede er i fuld gang med denne type spareøvelser, fremgår meget klart af undersøgelser af sammenhængen mellem økonomi og faglighed på børneområdet, som Dansk Socialrådgiverforening har gennemført både i april 2010 og i september 2008.

Her oplyser 48 pct. af socialrådgiverne, at de har vanskeligt ved at varetage barnets tarv på grund af økonomiske hensyn, og 56 pct. siger, at økonomiske hensyn vejer tungere end socialfaglige vurderinger, når der skal tages beslutninger om foranstaltninger (2010).

Dansk Socialrådgiverforening får stadig flere henvendelser fra socialrådgivere, som beder om hjælp til at håndtere, at deres faglige vurderinger i sager om svært belastede børn og familier ikke tages alvorligt, fordi den økonomiske dagsorden har overtaget styringen.

Kan man bebrejde socialrådgiverne, at vilkårene er sådan? Nej. Man kan bebrejde politikerne, både lokalt og centralt.

Og kynismen er til at tage og føle på. Finansministeren og KL’s formand demonstrerer det klart ved ikke at bruge så meget som en sætning i den nye kommuneaftale på at styrke kvaliteten i arbejdet på det specialiserede socialområde, men alene fokusere på måder at styre udgifterne på.

Hvorfor har de f.eks. ikke taget fat i finansieringsmodellen, som betyder, at de første 800.000 kroner til foranstaltninger pr. barn pr. år er en rent kommunal affære? Det beløb er fordoblet siden 2007, og der er al mulig grund til at antage, at det er nået over smertegrænsen.

Modellen medfører derfor risiko for, at det er den lokaløkonomiske formåen, som afgør, om udsatte børn og familier får den hjælp og støtte, de har brug for.

Og læg vel mærke til, at jeg ikke skriver ’send flere penge’, blot opfordrer jeg til en mere retfærdig fordeling af de penge, der er.

Også på det lokalpolitiske niveau kan man undre sig over tonedøvheden.

Jeg har så sent som 10. juni hørt, at der er kommuner, hvor socialrådgiverne har ansvar for over 90 børnesager!

Vi anbefaler, at man maksimalt har 30-35 af denne type sager, hvis der med rimelighed skal kunne forventes acceptabel kvalitet i indsatsen.

De kommuner, som alligevel lader sagstallet stige til disse ekstreme niveauer, ved godt, at det er uhørt. Jeg kan ikke tolke det anderledes, end at de må have opbygget et fælles naivt håb om, at det nok skal gå alligevel.

Tro mig, det gør det ikke. Og det er udtryk for voldsom kynisme hos politikerne, centralt såvel som lokalt, stiltiende at høre på en offentlig debat, som vil lade frontmedarbejdernes hoveder rulle, når det viser sig, at det ikke gik.

Det sociale arbejde bliver aldrig bedre end de vilkår, det har at fungere under.

Jeg savner, at de samme politikere, som både har krævet og lovet at holde udgifterne i ro, fortæller os alle sammen, hvordan de vil sikre, at løsningen af opgaverne til trods for økonomisk hestekur fokuserer på barnets tarv og ikke på, om tallene på bundlinjen er blå.Kilde: Socialrådgivernes Formand, Bettina Post, i Politiken

Klik og læs mere

Bosteder med få unge,-

Bostøtte for unge sindslidende,-

Indsats for unge med Borderline,-

Støtte til udsatte børn og unge

2011-06-14T14:08:00.001+02:00

Denne rapport er første led i en fælles evaluering af fem initiativer under handlingsprogrammet ’Lige muligheder: Efterværntil tidligere anbragte unge, Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge, 24-timers kontaktordning for unge, Sociale viceværter i ungdomsboliger og Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre. I alt beskriver rapporten 40 forsøgsprojekter, der er igangsat i 2009-2010.

Rapporten giver et overblik over, hvordan forsøgsprojekterne er udformet ved projektstarten, og fungerer som grundlag for den videre evaluering. Datakilderne er de deltagende kommuner og organisationers egne projektbeskrivelser, telefoninterview med projektlederne samt indhentet viden om konkrete lokale forhold.

Evalueringen gennemføres for Servicestyrelsen af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og COWI A/S. Kilde: SFI - Download rapport

Klik og læs mere

Ensomme børn og unge,-

Bostøtte for unge sindslidende,-

Udsatte børn skal hjælpes på vej,-

Børnetelefonen gløder

2011-05-17T11:53:00.001+02:00

Mobning, forelskelse og venskaber er blandt de mest almindelige emner, når børn søger råd hos Børnetelefonen. Men mens problemernes karakter ikke har ændret sig voldsomt de seneste år, så er antallet af børn, der beder om hjælp, steget markant.

I løbet af 10 år er det tredoblet fra omkring 5.000 om året til over 15.000 sidste år.

Ifølge leder af Børnetelefonen Bente Boserup skyldes det blandt andet, at langt flere børn har fået deres egen mobiltelefon, og at nummeret er blevet gratis, så det er lettere for børnene at skjule for deres forældre, at de har ringet; nummeret optræder slet ikke på telefonregningen.

Jeg tror ikke som sådan, at børn har det sværere i dag end før i tiden, men til gengæld er min oplevelse, at børn er blevet bedre til at tale om, at de har det svært, og det er jo positivt, siger Bente Boserup.

Samme oplevelse har børnepsykolog Margrethe Brun Hansen:

Vi høster nu frugten af, at vores børn er opdraget til at tro på, at deres følelser og meninger også tæller. Mange børn vokser op i daginstitutioner, skoler og hjem, hvor de bliver taget med på råd. Jeg har også konstateret den ændring i min konsultation. Børnene er afgjort blevet bedre til at tale om og beskrive deres sorg, smerte og frustration. Og jeg oplever også mange gange, at de har behov for at teste, om de er forkert på den - de udtrykker behov for både modspil og medspil på en anden måde end tidligere, forklarer Margrethe Brun Hansen.

Men når det er sagt, så er der også den side af sagen, at mange af de børn, der kontakter Børnetelefonen i dag, føler sig ensomme og oversete.

Mobning har for eksempel altid været et tema, men ser vi bare syv år tilbage, så hørte vi ikke noget om ensomhed fra børnene dengang, og det er altså ret hyppigt i dag, fortæller Bente Boserup.

Vi kan høre det, når børnene kommer fra ellers velfungerende familier, men hvor mor og far ikke har tiden til dem. Vi prøver jo gerne at hjælpe børnene med at lægge en plan for, hvornår de kan tale med deres forældre om, at de savner dem, men pludselig bliver det et kæmpe udredningsarbejde at finde et tidspunkt, hvor vi kan foreslå, at de tager det op, fordi forældrenes tid er så presset. Det er jo ikke, fordi de forældre ikke vil børnene. De lægger ganske enkelt bare ikke mærke til, at barnet går venter på muligheden for at tale med dem. Og mærker børn ikke, at der er tid, og at det er o.k. at snakke, så lukker de i.

Ifølge Margrethe Brun Hansen er det bagsiden af medaljen, når vi opdrager vores børn til selv at tage ansvar og give udtryk for deres følelser, meninger og forventninger.

Der er jo en grænse for, hvad vi kan forlange af børnene. Nok er vores børn kompetente, men de kan altså ikke klare alting selv. De har brug for voksenstøtte og brug for at blive lagt mærke til og læst. Nogle forældre har svært ved at definere den grænse, og derfor ser vi flere ensomme børn i dag, siger Margrethe Brun Hansen og opfordrer til, at alle forældre giver sig selv et eftersyn med fokus på, hvor meget tid og nærvær, vi bruger på vores børn.

Kvalitet er ikke nok. Det er ofte kvantitet, der batter. Du får altså ikke dit barn til at åbne sig ved at sætte dig ned i 10 minutter og kigge det dybt i øjnene. Det giver noget helt andet at gå op og ned ad hinanden til hverdag. Som forælder er det allervigtigste, at du kender dit barn, så du er i stand til at lægge mærke til ændringer i adfærden. Det kan du ikke, hvis du hele tiden hænger i telefonen, på mailen, eller sidder og arbejder. Kilde: 24 Timer

Klik og læs mere

Bostøtte for unge sindslidende,-

Private opholdssteder for børn og unge,-

Planlagt og akut anbringelse af børn og unge,-

Ny hjemmeside: Magt og omsorg over for anbragte børn og unge

2011-05-08T02:11:00.001+02:00

Brug af magt over for anbragte børn og unge skal forebygges og begrænses mest muligt. Alligevel kan der opstå situationer, hvor magtanvendelse er den eneste udvej.

Servicestyrelsen lancerer ny hjemmeside "Omsorg og magt", som indeholder viden om regler og metoder til at forebygge brug af magt.

På hjemmesiden finder du blandt andet:

Beskrivelse af reglerne ifm. magtanvendelse

Dilemmafilm til at skabe debat og faglig refleksion

Undervisningsmateriale og materialebank

Opslagsværk som forklarer lovgivning, bekendtgørelse og vejledning

Skab refleksion og dialog om magtanvendelse - besøg hjemmesiden:

www.servicestyrelsen.dk/omsorgogmagt

Klik og læs mere

Et socialpædagogisk opholdssted som hjem,-

Specialiseret indsats over for kriminelle unge,-

Planlagt og akut anbringelse udenfor hjemmet,-

"Jeg er ikke bare et barn fra en sag"

2011-04-07T03:53:00.001+02:00

SOS Børnebyerne afholder i disse dage konference om, hvordan man bedst muligt sikrer rettighederne for de børn og unge, som vokser op uden for deres biologiske familie.

Hvis en familie – selv med den nødvendige støtte – ikke kan tage sig af deres børn, eller mor og far forlader barnet, er staten ansvarlig for at sikre, at barnets rettigheder bliver overholdt samt at give barnet den bedst mulige alternative omsorg og opvækst. Sådan står der i FN’s guidelines for børn, der ikke kan vokse op i deres egen familie – guidelines, SOS Børnebyerne i 2009 var drivende kraft i at få skrevet og vedtaget.

Men et er guidelines, et andet er, hvad virkeligheden er i mange lande. På en konference, der finder sted i disse dage i Prag, Tjekkiet, har SOS Børnebyerne sat emnet på dagsordenen. Den internationale konference "Quality in Alternative Care" henvender sig til beslutningstagere, NGO’er, folk, som arbejder med børn i pleje og ikke mindst dem, det hele handler om – unge, som ved, hvordan det er at vokse op uden biologisk familie.

I alt 40 unge, som er vokset op uden deres forældre, giver i disse dage deres besyv med om, hvordan børn, der vokser op under alternative forhold uden for deres biologiske familie, fx på et af de socialpædagogiske opholdssteder, får de bedst mulige forhold.

Hovedformålet med konferencen er at diskutere, hvordan man kan hjælpe de unge til at udvikle sig til stærke individer, hvordan stat og private aktører sikrer kvaliteten af plejen til de unge, og om muligt skabe bedre samarbejde om at nå målsætningerne.

SOS Børnebyerne arbejder for at give børn uden mor og far en tryg opvækst samt sikre, at netop denne gruppe børn og unges rettigheder overholdes. I mange af de lande, hvor SOS Børnebyerne arbejder, er tilbuddene til forældreløse og sårbare børn ikke tilstrækkelige.

Et eksempel er Østeuropa, hvor børn anbragt uden for hjemmet har langt dårligere muligheder for at få hjælp i den svære fase fra at være ung til at blive voksen. Børn, som vokser op uden for deres biologiske familie bliver typisk tvunget til at flytte for sig selv meget tidligere end unge med forældre, og de får ikke den støtte til basale ting, som hjælper dem på vej.

Når de unge ikke længere får hjælp af systemet, har de stadig brug for emotionel og juridisk støtte. De unge er ikke gamle og erfarne nok til selv at have alle svarene – men de sociale instanser har de færreste steder resurserne til at prioritere de unge.

For jer kan vi godt bare være endnu et barn i journalerne, men for os handler det om fremtiden, sluttede en af de unge på konferencen til oplæg. Kilde: SOS Børnebyerne

Klik og læs mere

Misbrugstruede børn og unge,-

Opholdssteder for børn og unge,-

Privat rådgivning til forældre v. socialkonsunsulent Jess Bødiker,-

Vanvid at lukke specialskoler

2011-04-02T02:05:00.002+02:00

Frem for at se specialskoler som en udgift skal man opfatte dem som en investering i elevernes fremtid, lyder skoleleders reaktion på forslaget om at nedlægge hver anden specialskole. Lederen afviser, at specialskoler producerer førtidspensionister.

Børn går ikke på specialskole, fordi det er sjovt, men fordi de har behov for det. Hvis vi betragter det som en investering i børnenes fremtid, ser vi på skolerne med helt andre briller, siger Ingvald á Kamarinum.

Han er leder af den privat-offentlige institution Fjordskolen med afdelinger i Holbæk og Kirke Hyllinge. Fjordskolen er et socialpædagogisk dagbehandlingstilbud for børn, der ikke kan indgå i et traditionelt skolemiljø. De er rastløse, urolige, normforvirrede, kræver opmærksomhed, kan hverken indordne sig under fællesskabet eller modtage kollektive beskeder.

De unge ofte har diagnoser ADHD og ADD samt OCD og Tourettes Syndrom. På KL's politiske topmøde i sidste uge opfordrede Jørgen Søndergaard, der har stået i spidsen for regeringens rejsehold, kommunerne til at nedlægge halvdelen af specialskolerne og -klasserne. De producerer mennesker direkte til førtidspension, sagde direktøren for SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd.

Den umelding irriterede Ingvald á Kamarinum: Jørgen Søndergaard er en veluddannet mand med et flot c.v. Vi har alle betalt for hans universitetsuddannelse, og jeg vil vove den påstand, at den har været langt dyrere end de måske 5,5 millioner kroner, en specialelev koster over 18 år. Hvis man analyserer dem, der kritiserer specialskolerne, opdager man, at de alle er akademikere. Det ligner en hetz mod laverestående mennesker.

Ingvald á Kamarinum trækker endnu en parallel: Det er rigtigt, at vi kan spare mange penge, hvis vi nedlægger halvdelen af specialskolerne. Det gør vi også, hvis vi nedlægger universiteterne. Men i begge tilfælde vil det være kortsigtede løsninger, som vil koste os dyrt på længere sigt.

Hvis man vil reducere antallet af elever på specialskoler, skal man sætte ind med en indsats over for børnene langt tidligere end i dag, mener Ingvald á Kamarinum. Alle børn i Danmark er under professionelt opsyn, fra de er tre år, så de professionelle bør kunne sige, at det her barn har brug for støtte, inden det udvikler sig skævt. På samme måde i folkeskolen: Hvis man sætter ind i 1. klasse frem for at vente til i 4., vil forbruget af specialundervisning falde.

Ingen forhindrer folkeskolerne i at sætte tidligt ind i dag, men de gør det bare ikke, lyder Ingvald á Kamarinums erfaring. Jeg oplever, at folkeskolerne først reagerer, når eleven er 12 år og bliver så udadreagerende og voldelig, at de ikke kan have ham mere. Indtil da har skolen symptombehandlet, men årsagen til barnets problemer findes i hjemmet. Hvis ikke man ændrer noget i hjemmet, er det ligegyldigt, hvad skolen laver.

På Fjordskolen inddrager man familien for at opnå et samarbejde omkring barnets adfærdsmæssige og faglige udvikling. Familierne lærer blandt andet at håndtere konflikter, og målet er at gøre familien så selvhjulpen som mulig på det pædagogiske og psykologiske plan.

Det er ikke børnenes skyld, at de udvikler sig forkert, og uanset hvad vi gør, skal vi betale for dem. Derfor kan vi lige så godt gøre det ordentligt og sætte så tidligt ind som muligt med forebyggende arbejde. Kun ved at lave en langsigtet plan kan man få behovet for specialskoler til at falde. Samtidig kan en tidlig og målrettet indsats reducere senere udgifter til fængselsophold og behandling af narkomaner. Kilde: Undervisere.dk

Klik og læs mere

Unge med specielle behov fravælges,-

Socialpædagogiske opholdssteder for unge,-

Socialpædagogisk opholdssted for kriminelle unge,-

Kursus: Unge og ADHD

2011-03-14T19:38:00.000+01:00

ADHD foreningen i Vestsjælland afholder i samarbejde med Odsherred kommune, informationsdag for alle foreninger i Odsherred om:

ADHD – hvad er det og hvordan tackles det bedst pædagogisk

Lørdag den 2. april 2011, kl. 13 - 17 i aulaen på Vig skole

Det bliver en eftermiddag i selskab med speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ingrid Sindø, som har arbejdet i mange år med denne gruppe børn og unge. Ingrid har en bred erfaring fra mange socialpædagogiske tilbud fra Tilbudsportalen i Danmark og i udlandet og har et særligt fokus på neuropsykiatriske handicaps og deres ledsagende lidelser.

Tilgangen er helhedsorienteret og formålet er at formidle metoder til at støtte og inkludere børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder i et almindeligt foreningsliv.

Den nyeste forståelse af ADHD vil blive gennemgået og der vil være rig lejlighed til spørgsmål og diskussioner så deltagerne har mulighed for at præge dagens indhold - gerne med eksempler fra deres hverdag.

Dagen henvender sig til alle, som arbejder med børn og unges fritidsliv.

Deltagerbetaling: kr. 25,-/person (inkl. lettere forplejning). Betales ved indgangen.

Tilmelding på rusr(@)odsherredsenest fredag den 25. marts 2011. Kilde: Odsherred Kommune

Læs mere: Unge med specielle behov,-

Vold mod børn overses af kommunerne

2011-02-27T18:06:00.001+01:00

Mistanker og beskyldninger om vold mod børn i skilsmissefamilier bliver sjældent undersøgt af myndighederne. Når en bekymret mor eller far fortæller, at den anden forælder slår deres fælles barn, ser landets kommuner det ofte som forældrenes interne slagsmål. Derfor står hundredvis af skilsmissebørn i et juridisk tomrum, vurderer flere børneorganisationer på baggrund af en række konkrete sager, de har kendskab til.

Kommunerne fralægger sig ansvaret. Tilbage står alt for mange børn, som faktisk bliver slået, og som må leve videre med volden. Skilsmissebørnene er reelt retsløse, siger næstformand for Børns Vilkår, Bente Boserup, der bakkes op af både Børnerådet og Red Barnet.

Berlingske optrevler i dag en ulykkelig sag om den otte-årige Lucas, som selv siger, han bliver slået, men som ikke bliver hørt af myndighederne. Jammerbugt Kommune, hvor Lucas bor med sin mor, ser i stedet drengens udsagn som led i en konflikt mellem forældrene. Anklagen fra Lucas er dokumenteret på en lydoptagelse. Men drengens mor og hendes advokat kalder optagelsen for en - iscenesættelse - og beskylder faren for at have manipuleret med Lucas.

Jammerbugt Kommune har aldrig snakket med Lucas om anklagen og end ikke noteret, hvad han fortalte. Dermed har kommunen brudt loven og handlet i strid med god forvaltningsskik, vurderer programkoordinator i Red Barnet, Kuno Sørensen.

Helle Drue Laursen, leder af Jammerbugt Kommunes Børne- og Familierådgivning, vil nu undersøge, hvorfor anklagen fra Lucas ikke er blevet noteret. Hun afviser lovbrud, men bekræfter, at der ikke er ført en børnesamtale.

Socialminister Benedikte Kiær (K) genkender problemet med de manglende samtaler. Hun vil ikke kommentere Lucas-sagen, men skælder kommunerne ud for ikke at høre børn ofte nok: Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan lave en ordentlig faglig undersøgelse, hvis man ikke har talt med barnet, siger hun. Kilde: Berlingske Tidende

Læs mere: Bostøtte til unge sindslidende i eget hjem,-

Selvmord inspirerer andre unge

2011-02-16T00:04:00.000+01:00

Lørdag den 13. november sidste år tog en 18-årig pige sit eget liv ved at lægge sig på togskinnerne i nærheden af Rødkilde Gymnasium i Vejle. Uden at det var meningen, inspirerede episoden andre unge til at forsøge det samme.

Den chokerende nyhed er baseret på en ny rapport fra Vejle Kommunes døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge. Her fremgår det, at der har været en markant stigning fra 1. til 2. kvartal i antallet magtanvendelser på børn og unge, der har forsøgt at udøve skade på sig selv.

Stigningen skyldes hos os, at det i en periode blev moderne for en mindre gruppe piger at sætte sig på togskinnerne, fordi de havde hørt historien om selvmordet ved gymnasiet.

I de situationer er pædagogerne nødt til at holde dem væk eller løfte dem væk derfra, og det skal registreres som magtanvendelse, fortæller Gitte Callesen, der er forstander på Børne- og Ungecentres Vejle Fjord.

Formanden for Børne- og familieudvalget i Vejle Kommune, Dan Skjerning (S), er rystet over problemerne på kommunens socialpædagogiske opholdssteder. Han peger på, at den markante mediedækning af sagen skabte en proptrækkereffekt:

Mange af de piger skriger efter opmærksomhed. Og når de så ser, hvor meget fokus der på sådan en sag, så føler de sig fristet. Men det er noget vi giver meget opmærksomhed, og pædagogisk forsøger man hele tiden at fortælle de unge piger, de ikke skal gøre det, bare fordi en anden gør det.

Bag det lidet flatterende ord "magtanvendelse" ligger, at pædagoger har ret til at udøve magt mod en ung, hvis vedkommende er til skade for andre eller sig selv. Det betyder, at pædagogerne i nogle situationer er nødt til at holde den unge.

Flertallet af magtanvendelser er kortvarige indgreb, som foretages med størst mulig omsorg for barnet. Af alle de indrapporterede sager i Vejle Kommune, er der derfor ikke nogen ulovlige tilfælde.

Magtanvendelse tages i brug i absolut yderste tilfælde. Men vi har valgt at rapportere, hvis vi bare lægger en arm på skulderen af en ung. Så er vi sikre på, at alt kommer frem, siger Gitte Callesen. Kilde: JP

Læs mere: Specialiseret indsats for kriminelle unge,-

Aarhus Kommune: Alarmklokkerne bimler på socialområdet

2011-02-09T16:19:00.001+01:00

Et velfærdssamfund skal især måles ud fra, hvordan samfundet behandler sine svageste medborgere. Men med udviklingen på det specialiserede socialområde er der grund til at ringe højt og tydeligt med alarmklokkerne. For når der samlet bliver sparet 12,5 pct. af det sociale budget på blot et år, ja, så stiller det anbragte børn, voksne med handikap og psykiatribrugerne meget dårligt.

Og hvem har så skylden for dette? Ja, politikere fra især Venstre går rundt og benægter, at Jorden er rund. De mener bestemt ikke, at nulvæksten påvirker de mest udsatte borgere. Men når regeringen og Dansk Folkeparti dikterer nulvækst, kan det da umuligt være en god ting for de borgere, som har mest brug for samfundets hjælp?

Man kan roligt sige, at en nulvækst ikke harmonerer med udviklingen på
det specialiserede socialområde, hvor der er en vækst på mellem 5-9 pct. om året i Aarhus Kommune og resten af Danmark. En vækst, der skyldes et reelt stigende behov på anbringelsesområdet for voksne med handicap og psykiatribrugere.

Derudover halter den nuværende statslige refusion, som skal sikre de udsatte borgere i Aarhus ordentlige livsvilkår. Refusionsmodellerne er socialt skæve, og derfor er der behov for at lave en ny og mere fair model for, hvordan kommunerne kompenseres økonomisk af staten.

For det er ikke fair, at Aarhus Kommune f.eks. kun får kompensation for 600 børn, når der er 800 børn og unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder. Derfor er det sammen med en større vækst helt afgørende at ændre refusionen, hvis der skal rettes op på socialområdet og undgås flere store besparelser i fremtiden.

Byrådspolitikerne i Aarhus har selvfølgelig et ansvar, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at prioritere socialområdet, når økonomien tillader det. Men vores arbejdsbetingelser afhænger i høj grad af den politik, som VKO-flertallet på Christiansborg fører.

Et borgerligt flertal, der de seneste knap 10 år primært har været optaget af at give dem, der i forvejen har - på bekostning af de mennesker, der har behov for en ekstra håndsrækning af samfundet. Det er en socialt skæv fordelingspolitik, der skal ændres, hvis livsvilkårene for udsatte grupper af borgere i det danske samfund skal styrkes og ikke svækkes. Kilde: Jyllands Posten

Læs mere: Visitation af unge til opholdssteder og botilbud v. Jess Bødiker,-

Unge med specielle behov fravælges af privatskoler i Aarhus

2011-02-09T01:28:00.001+01:00

Flere af byens store privatskoler siger for tiden nej til at optage elever med særligt støttebehov som følge af diagnoser som ADHD, Tourette eller lignende. En skole optager endda slet ikke børn, der kræver særlig støtte.

Senest har Elise Smiths Skole besluttet, ikke at optage elever med diagnoser. Skolen i Ny Munkegade besluttede i december måned at lukke for optagelse af disse elever.

På samme måde har N. Kochs Skole i et år afvist at optage nye elever med behov for særlig støtte.

Det er kun et midlertidigt stop, lyder det fra skolelederne på de to midtbyskoler, der begge forsikrer, at de både har og gerne senere igen vil tage imod børn med særligt støttebehov. De har blot brug for en pause, fordi presset på skolerne fra børn med støttebehov er blevet for massivt og for dyrt.

Elise Smiths Skole har lige nu 22 elever med særligt støttebehov ud af skolens cirka 450 elever. Det svarer til små fem procent.

Vi føler os socialt forpligtet til at tage imod elever med støttebehov. Men vi oplever en kraftig øget efterspørgsel efter pladser fra børn med diagnoser, og det presser skolen. Vi har derfor besluttet, at holde en ganske kort pause i optaget af disse elever for lige at få luft, forklarer skoleleder John Flyvholm, Elise Smiths Skole.

Han oplyser, at Elise Smiths Skole selv bruger en halv million kroner om året på elever, der kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det er skolens udgift ud over det tilskud, skolen kanfå fra staten, som i øvrigt har sat støtten ned til disse opgaver det seneste år.

I modsætning til folkeskolerne, som skal tage imod alle elever, der søger, har privatskolerne mulighed for at sige nej og vælge blandt dem, de optager.

Det har N. Kochs Skole valgt at benytte sig af. Skolen har indtil for et år siden optaget alle elever fra ventelisten - også børn med støttebehov. Men for et år siden indførte skolen et stop for støttekrævende elever.

N. Kochs Skole har 589 elever, hvoraf cirka 30 elever får særlig støtte. Det svarer til fem procent.

Vi synes selv vi er gode til at tage os af elever med støttebehov, og vi vil rigtigt gerne optage alle elever. Måske er det derfor, at vi får så mange ansøgninger. Men for et år siden nåede vi en grænse og indførte et midlertidigt stop, fordi det er meget dyrt for skolen, forklarer skoleleder Lisbeth Qvortrup.

Hun understreger, at det er et midlertidigt stop, som skolen vil ophæve igen på et tidspunkt, måske snart.

På Interskolen i Viby kender man slet ikke til begrebet unge med et særligt behov for støtte.

Dem kan man ikke sige, vi har mange af. Vi har i hvert fald ikke nogen, der modtager særlig støtte. Men det er nok fordi, at folk ved, det ikke er det, vi er bedst til, mener skoleleder Thomas Kilsmark. Kilde: Aarhus Stiftstidende

Læs mere: Opholdsstedet Skagen, kendetegnet ved relevant viden og faglighed,-

Udsatte børn skal hjælpes på vej

2011-02-06T02:50:00.001+01:00

Skole og fritidsaktiviteter er helt centrale steder at sætte ind, hvis udsatte børn skal hjælpes på vej og undgå at blive isoleret fra børneflokken. Det viser en ny SFI-rapport om forebyggende foranstaltninger til 5-9-årige.

Når man er mellem 5 og 9 år gammel åbner verden sig, og relationerne til andre mennesker uden for familien bliver stadig mere betydningsfulde. Klasseværelset, SFO’en, fodboldbanen og svømmehallen er nogle af de steder, hvor børnene skal kunne fungere.

Men udsatte børn med fx problemer i familien eller psykiske udfordringer kan ofte have svært ved at håndtere disse centrale arenaer. SFI-rapporten Forebyggende foranstaltninger 5-9 år gennemgår fem målrettede indsatser og giver en række bud på, hvordan man bedst kan hjælpe de udsatte børn på vej.

Rapporten er en del af Dialoggruppe-projektet, hvor forskere og praktikere indsamler viden om forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. I rapporten gennemgås fem konkrete indsatser, der alle på forskellig vis arbejder forebyggende med udsatte 5-9-årige.

De fem indsatser varierer fra heldagsskoler med behandling og rådgivning af hele familien til fritidstilbud et par gange om ugen. På trods af den store variation, vurderes indsatserne af kommuner, behandlerne og de deltagende familier til at have positive resultater.

Det gælder om at få børnene til at kunne fungere i en almindelig skole, i en almindelig SFO og til almindelige fritidsaktiviteter. Og behandlere og kommunerne synes, at det fungerer rigtig godt, forklarer Mette Lausten, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

SFI-forskeren understreger dog, at det ikke er muligt at sige noget om de konkrete effekter af indsatserne, før projektet afsluttes i 2013. Kilde: SFI

Læs mere: Frederikshavn Kommune anbringer ofte på opholdssteder i Nordjylland,-

Kommunen finder plejefamiler på Facebook

2011-02-02T22:37:00.001+01:00

Vi har brug for at tænke anderledes i forhold til at skaffe nye plejefamilier og derfor har vi oprettet profilen på Facebook. Vi vil have fat i for eksempel de lidt yngre familier, der bor i København, og som kunne have plads til et ekstra barn til ved morgenbordet i weekenderne. Vi vil skabe kontakt til de borgere, hvis hjerte banker for det sociale arbejde, og som gerne vil åbne deres hjem for et udsat barn, siger centerchef på Center for Familiepleje Klaus Wilmann.

Center for Familiepleje bruger mange forskellige medier til at søge efter nye plejefamilier. Det kan være gratis jobsites som ofir.dk eller på kk.dk eller i lokale ugeaviser, men disse annoncer giver ikke mange henvendelser.

Vi får flest nye henvendelser fra borgere, der ønsker at være plejefamilie, når vi har redaktionel omtale i form af et indslag i TV2 Lorry eller en artikel i Politiken eller Lokalavisen Nørrebro og Nordvest. Så vi ved, hvilke metoder, der virker bedre end andre. Nu prøver vi en anden form for mund-til-mund-metode i form af Facebook og afventer så, om det giver os en god respons, fortæller Klaus Wilmann.

Facebook-siden er startet for et par dage siden og har allerede knapt 70 medlemmer, og det er langt fra alle, som er Klaus Wilmanns venner på Facebook. Han er optimistisk og mener at målet om at skaffe omkring 300 medlemmer ikke er urealistisk. Meningen er så, at disse medlemmer skal sende nyheder og historier videre om Center for Familiepleje til deres personlige netværk.

Har du selv lyst til at være med i gruppen for Center for Familiepleje, så log ind på din egen konto og søg efter Center for Familiepleje. Hvis du allerede er logget ind på Facebook, så gå ind på familieplejens profil på Facebook. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Bostøtte til unge sindslidende,-

Unge kvinder med ADHD overses

2011-01-24T14:13:00.001+01:00

Mange voksne kvinder med ADHD får aldrig en diagnose og derfor heller ikke den rigtige hjælp og støtte.

Hidtil har den psykiatriske forskning anslået, at ADHD er tre til fire gange hyppigere hos mænd end hos kvinder. Men fra mange sider sættes der efterhånden spørgsmålstegn ved, om der ikke er langt ﬂere voksne kvinder, der har lidelsen.

Kvinder med ADHD bliver ofte ikke opdaget, selvom de har haft symptomerne, siden de var børn. Men kvinder med ADHD er sjældent særlig udadreagerende og derfor mindre synlige.

Et nyt opsporingsprojekt i I Vejle Kommune skal forsøge at spotte ADHD blandt unge kvinder og især hos unge mødre.

Og det er der god grund til, mener Direktør for ADHD-foreningen Anne Worning. Antagelsen er, at der i gruppen af socialt udsatte enlige - måske unge - mødre vil gemme sig en masse kvinder med uopdaget ADHD, siger hun.

Det er kendt fra andre undersøgelser, at kvinder med ADHD i højere grad får børn i en tidlig alder. Måske fordi de er mere impulsstyrede, søger bekræftelse gennem deres køn, tager chancer eller glemmer præventionen.

Overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Flemming Tived mener, at der går rigtig mange kvinder rundt med en uopdaget ADHD. Især for kvinder, der lider af depression eller angst, er der en forhøjet risiko for, at de også har ADHD.

En god bid af de patienter kan det godt betale sig at kigge på en ekstra gang. Mange af dem har det nemlig ikke specielt godt, selv om de har fået det bedre efter behandlingen for depression og angst, siger Flemming Tived.

ADHD er således en diagnose, som fylder mere og mere i det danske sociale system. På ti år er antallet af personer, der tager ADHD-medicin, mere end 11-doblet. Ifølge Lægemiddelstyrelsen var knap 25.000 personer i behandling i 2009. Kilde: Information

Læs mere: Indsats for unge med Borderline,-

Kvalitetskonsulent får SFI`s jubilæumspris

2011-01-19T00:43:00.001+01:00

Kvalitetskonsulent Winnie Kjærsdam fra Aalborg Kommune modtager i dag SFI’s jubilæumspris på 25.000 kr. Hun får prisen for sit vedholdende arbejde med at inddrage forskningsbaseret viden i det praktiske sociale arbejde. Det er første gang SFI’s jubilæumspris uddeles.

Den brede viden om velfærd, som SFI løbende leverer, er ikke meget værd, hvis den ikke bliver bragt i spil i den virkelige verden som politik, i forvaltningerne eller ude i den sociale praksis. SFI’s jubilæumspris på 25.000 kr. skal belønne og synliggøre individer eller organisationer, der gør en særlig indsats for at få forskningsbaseret viden ud i praksis til gavn for både borgere og medarbejdere.

Prisen, der uddeles for første gang i år, går til kvalitetskonsulent, cand.soc. Winnie Kjærsdam fra Aalborg Kommune. I begrundelsen for indstillingen til prisen påpeger prisudvalget blandt andet at Winnie Kjærsdams engagement i Projekt Skagerak (nordisk samarbejde om udvikling i arbejdet med anbringelsestruede børn) og hendes indsats for kommunens deltagelse i KABU-projektet om kvalitet i anbringelser af børn og unge.

SFI-direktør Jørgen Søndergaard pointerer, at Winnie Kjærsdam ikke blot trækker forskning ind i arbejdet med børn og unge, men også selv går ind i forskningen.

Winnie Kjærsdam er eksemplarisk på mange måder. Ikke nok med at hun anvender forskning til at udvikle kvaliteten af det praktisk arbejde i Aalborg, hun deltager også aktivt i forskningsprojekter. Hun har bl.a. samarbejdet med forskere på Aalborg Universitet, siger Jørgen Søndergaard.

Selv fremhæver Winnie Kjærsdam, at de i Aalborg Kommune arbejder efter en fast kvalitetsstrategi, hvor forskning systematisk bliver indarbejdet i praksis:

Vi går altid ind og researcher på, hvad der ligger af ny forskning på området. Og så har vi en fast metode, hvor vi integrerer forskningen i arbejdet eller sagsprocesserne, forklarer prisvinderen. Kilde: SFI

Læs mere: Indsats for unge med Borderline,-

Nye retninglinjer for alkoholbehandling

2010-12-29T10:36:00.000+01:00

Det holdt hårdt - men nu er de her: retningslinjerne, som i følge Sundhedsstyrelsen kan sikre den gode kvalitet i alkoholbehandlingen. Men vil de kunne det?

Professor, overlæge Ulrik Becker, som blandt andet var med til at udarbejde MTV-rapporten, siger om de nye retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder:

Når jeg læser det utvivlsomt velmente skrift igennem, har jeg stadig vanskeligt ved at se hvordan det skal bibringe alkoholbehandlingen en højere kvalitet.
Det er et fremskridt, at vi nu får nogle retningslinjer for godkendelse af alkoholbehandlingssteder, det er godt at man må læse det sådan at godkendelseskriterierne også gælder kommunernes egne behandlingssteder – selv om jeg kan se, at det er en af de knaster der virkelig har kostet opfindsomme formuleringer.

Bedst og stærkest fremstår nu et glimrende afsnit om sundhedsfaglig behandling og tilsyn, mener han. I samme åndedrag sammenligner han dog materialet med eventyret om Kejserens nye klæder: Når man dykker ned og kigger på substansen, så er det en skuffelse for retningslinjerne har ikke noget tøj på. Det er stadig løse formuleringer hvor ord som inspiration, sigtelinjer, oplyse, bør og beskrive er hyppigt anvendte.

Han mener ligeledes, at der er en række problematiske områder som ikke er ordentligt afklaret, herunder fx: Er det virkelig rigtig opfattet at kommunerne skal godkende egne kommunalt drevne behandlingsinstitutioner, og hvorfor har man ikke taget skridtet fuldt ud og inddraget al alkoholbehandling. Det kan da ikke være rigtigt, at man stadig skal have lov til at tage syge alkoholafhængige i behandling uden nogen form for kvalitetssikring blot fordi patienterne selv betaler. Det går da ikke, når der er tale om behandling af alle mulige sygdomme.

Indberetning til Tilbudsportalen er der ikke noget som helst nyt i – heller ikke for så vidt angår det man skal indberette. Der ligger ikke i sig selv noget kvalitetsstempel i indberetning til Tilbudsportalen. Det nye ville være hvis man havde haft mod til at fastsætte standarder for god behandling altså minimumsstandarder for hvad man skal opfylde for at blive godkendt, som fx Lægeforeningen er kommet med bud på tidligere på året.

Flere steder i retningslinjerne anføres det at der er særlige regler og muligheder hvis der er ansat autoriseret sundhedsfagligt personale. Jeg kan lige så godt sige det med det samme – for mig er det utænkeligt at opfylde nogen former for kvalitative krav til god alkoholbehandling uden sundhedsfagligt personale.

Vil alle kommuner virkelig kunne varetage opgaven – næppe. Jeg er sikker på at vi vil se ikke en retningslinje for godkendelse af alkoholbehandlingssteder, men 98 forskellige. Retningslinjerne er tydeligvis blevet kompromisernes kompromis i minefeltet mellem statslig styring, kommunal selvbestemmelse og økonomisk trængte kommuner. Godt at ordningen skal evalueres i 2013 for det er en om’er, mener Ulrik Becker.

Mikael Jakshøj er administrationchef i Lænke-ambulatorierne, som er den største private udbyder af ambulant alkoholbehandling herhjemme. Han siger: Overordnet set er det godt, at vi nu har fået retningslinjerne. Det er et skridt på vejen. Og det er godt at de både gælder for offentlige og private behandlingstilbud.

Jeg er dog bekymret over, at det ikke er forpligtende – at der ikke er tale om krav. Det kunne godt have været mere forpligtende for behandlingsstederne. Og jeg kan forstå, at der ikke følger økonomi med. Det er naturligvis et problem for de økonomisk trængte kommuner, siger Mikkel Jakshøj.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen efterlyser politikere, som tør have ambitioner på alkoholområdet. Ambitionsniveauet på området er alt for lavt, mener han: Retningslinjerne er alene en appel til den gode vilje. Der er ingen obligatoriske krav til behandlingsstederne. Kommunerne kan selv vælge, hvor de lægger niveauet. Han kalder materialet for en udvandet manual til kommunerne. Kilde: Magasinet RUS

Læs mere: X3 Akut Konsulenttjeneste i Nordjylland,-

Bostøtte for unge sindslidende

2010-11-19T14:54:00.001+01:00

Fremover bliver serviceniveauet for den socialpædagogiske støtte til unge sindslidende, som har brug for hjælp til at klare sig i eget hjem, måske lidt mere ensartet. Det lægges der i hvert fald op til i en kvalitetsstandard, som ældre- og handicapudvalget i Aalborg Kommune netop har behandlet.

Standarden skal også godkendes af familie- og socialudvalget, og ifølge rådmand Tina Franch Nielsen (V) er der flere fordele ved, at de to forvaltninger nu får fælles normer. Det handler blandt andet om at få defineret, hvad det er, vi vil, forklarer hun. Hidtil har man f.eks. bare fået tildelt to en halv times støtte. Men hvordan og til hvad tiden skulle bruges, har været helt op til den enkelte bostøttemedarbejder. Og det vil vi gerne definere lidt nærmere nu, fortsætter hun.

Ifølge rådmanden handler det også om at få formuleret, hvad det er, man vil opnå med støtten. Og det hænger godt sammen med spareplanerne på socialområdet, hvor det bl.a. foreslås at unge med bostøtte skal udsluses tidligere fra tilbuddet. Det behøver ikke være negativt. For den enkelte sindslidende kan en udmelding om, hvad det er, vi vil arbejde på - for eksempel i forhold til jobtræning og aktiviteter - godt være positivt, siger Tina French Nielsen.

Hun understreger, at sindslidelse naturligvis ikke er noget, man skal spøge med. Men det behøver på den anden side heller ikke være noget, man aldrig får det bedre med. Der kan godt ligge et positivt signal i, at vi faktisk tror på, at de unge kommer til at klare dig selv, siger hun. For den tro kan måske være afgørende for de mange, som ikke tror ret meget på sig selv, tilføjer hun.

Udover planerne om at kigge nærmere på den nuværende udslusning fra bostøtte, arbejdes der også med tanker om at gruppe-bostøtte og støtte via telefonsamtaler. Og ifølge Tina French Nielsen har forvaltningen også sikret sig, at familie- og socialforvaltningen ikke sætter overliggeren højere, end ældre- og handicapforvaltningen har råd til efter de seneste besparelser. Kilde: Nordjydske

Læs mere: Ensomme børn og unge,-

Udsatte børn og unge trues af økonomi

2010-11-09T19:01:00.003+01:00

Loven, som udstikker rammerne for hjælpen til landets udsatte børn og unge, er klar: Den sociale indsats skal være til barnets bedste. Alligevel har knap hver anden socialrådgiver oplevet, at deres mulighed for at varetage barnets tarv i højere eller mindre grad stækkes af økonomiske hensyn. Og otte ud af ti socialrådgivere bekræfter, at der er kommet mere fokus på økonomi de seneste par år.

En af de socialrådgivere, der har deltaget i undersøgelsen, siger: Jeg har november 2009 indstillet et barn til anbringelse på socialpædagogisk opholdssted. Visitationsudvalget underkendte denne anbefaling og valgte at godkende anbringelse på en kostskole. Imidlertid er der endnu ikke fundet en kostskole, der ønsker at modtage barnet pga. de udfordringer barnet har.

365 socialrådgivere fra 86 forskellige kommuner har deltaget i undersøgelsen, som sætter fokus på socialrådgivernes muligheder for at støtte udsatte børn og unge midt i en kommunal sparetid.

Formand i Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post mener, at alarmklokkerne bør ringe hos de ansvarlige politikere. Det er helt uholdbart, at hver anden socialrådgiver oplever, at økonomien forringer muligheden for at varetage barnets tarv. Vi har en forpligtelse til at sikre, at ingen børn i Danmark vokser op under forhold, som truer deres trivsel og udvikling, siger Bettina Post.

Undersøgelsen viser også, at tre ud af fire socialrådgivere vurderer, at fokus på økonomien medfører større opmærksomhed på forløbet og opfølgningen i sagerne.

Bettina Post mener det er positivt, i de tilfælde, hvor økonomisk fokus kan medvirke til at styrke varetagelsen af barnets tarv og socialrådgivernes faglighed. Og hun er helt med på, at socialrådgiverne også har et økonomisk ansvar. Når det er sagt, så er det helt afgørende er, at vi vælger den rigtige foranstaltning til den rigtige pris. Og det skal være i den rækkefølge, siger Bettina Post. Kilde: Socialrådgiveren

Læs mere: Kriminelle unge kvinder,-

Ensomme børn og unge

2010-10-11T17:24:00.001+02:00

I hver skoleklasse er der udsatte og sårbare børn og unge, der føler sig ensomme. Det oplever sundhedsplejen i Silkeborg Kommune og nye undersøgelser viser, at det er tilfældet både i skolen og på en lang række af landets ungdomsuddannelser.

Der er næsten altid to eller tre i hver klasse, der fortæller, at de føler sig anderledes eller ensomme, siger sundhedsplejerske Doris Hansen om de erfaringer, som Sundhedsplejen har med elever i 6. klasse.

Også de ældre børn og unge har problemer med ensomhed. En undersøgelse fra sidste år om ensomhed i gymnasiet viste, at seks procent af eleverne på landets gymnasier føler sig ensomme.

Der kan være forskellige årsager til ensomheden. Hvis alle andre i klassen interesserer sig for fodbold, og man selv har andre interesser, så kan man falde udenfor. Hvis børn kommer fra familier, der ikke er særlig udadvendte, så påvirker det også børnene, siger Doris Hansen.

Karina Sørensen på 20 år husker sin barndom og ungdom som præget af ensomhed. I frikvartererne sad jeg bare for mig selv og ventede på, at jeg kunne tage hjem, og når jeg kom hjem, sad jeg tit alene på mit værelse, siger hun. Kilde: Midtjyllands Avis

Læs mere: Konsulentbistand til socialpædagogiske opholdssteder,-

Indsats for socialt belastede unge

2010-10-01T14:47:00.003+02:00

De nordjyske kommuner anbragte i 2009 20 procent færre unge på socialpædagogiske opholdssteder, end i 2008 viser tal for Ankestyrelsen. I Vesthimmerlands Kommune fortsætter tendensen i 2010.

Det får socialpædagogerne til at kritisere kommunen for at tænke med pengepungen fremfor på de socialt udsatte børn og unge.

Socialpædagogerne i Vesthimmerlands Kommune mener, at kommunen anbringer for få unge udenfor hjemmet for at spare. Man kan tydeligt mærke, at der er blevet skåret kraftigt i den socialfaglige indsats for for kommunens socialt utilpassede unge.

Det handler efterhånden kun om at spare penge, og ikke om, hvad der er bedst for de omsorgssvigtede børn og unge, siger Kenneth Bach, Fællestillidsrepræsentant, Socialpædagogerne, Vesthimmerlands Kommune.

Formanden for kommunens socialudvalg afviser kritikken. I Vesthimmerland er der anbragt de socialt
udsatte børn og unge der skal anbringes, hverken mere eller mindre, siger Kurt Friis Jørgensen, Formand,Socialudvalget, Vesthimmerlands Kommune.

I 2009 anbragte Vesthimmerlands kommune 24 nye unge på et socialpædagogisk opholdssted. I år er der til dato kun anbragt 13 på sådanne opholdssteder for unge. Vi tager tingene i opløbet med en bedre forebyggelse, siger Kurt Friis Jørgensen.

Det glæder jeg mig til at se. Mit indtryk er, at det tværtimod er blevet ringere, siger Kenneth Bach. Kritikken begrunder socialpædagogerne med at antallet af støtte-kontaktpersoner i kommunen pt. er halveret. Socialpædagogernes tillid svækkes også af, at kommunen ikke har opgivet rigtige tal om antallet af anbringelser til staten.

Vi har ikke opgivet de rigtige tal til den sociale ankestyrelse. Det beklager vi. Vi får det rettet hurtigst muligt, siger Kurt Friis Jørgensen, Formand, Socialudvalget, Vesthimmerlands Kommune. Socialudvalgsformanden mener, at kommunen gør et godt stykke arbejde med de unge.

Det mener jeg absolut ikke, netop fordi de sparer på forebyggelsen og anbringer færre unge, siger Kenneth Bach, Fællestillidsrepræsentant, Socialpædagogerne, Vesthimmerlands Kommune. Kilde: TV-2

Læs mere: Planlagt og akut anbringelse udenfor hjemmet,-

Støtte-kontaktperson - Anbringelsen

2010-09-23T01:10:00.002+02:00

Tilbudsportalen: Støtte-kontaktperson - Anbringelsen (1:3)

Støtte-kontaktperson - Klædt på til møde

2010-09-23T01:03:00.003+02:00

Tilbudsportalen: Støtte-kontaktperson - Klædt på til møde (2:3)

Støtte-kontaktperson - Børn og Familie

2010-09-23T00:50:00.002+02:00

Tilbudsportalen: Støtte-kontaktperson - Børn og Familie (3:3)

Århus Kommune dropper psykolog undersøgelser

2010-09-19T00:10:00.003+02:00

Drop psykolog undersøgelserne og hent udsatte børn og unge hjem fra deres anbringelser på botilbud, døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Der skal findes 7 millioner kroner i besparelser til kommunens kasse. Det er beskeden til socialrådgiverne i Århus Kommune.

Socialrådgiverne på børneområdet i Århus har fået besked på at gennemgå alle anbringelser af børn og unge for at se, om der er noget der kan gøres billigere. Men den øvelse er allerede blevet foretaget i år, og der er ikke flere penge at hente, mener socialrådgiverne.

Vi er blevet bedt om at finde og hjemtage anbragte børn og unge til billigere tilbud, og det frygter jeg kommer til at gå ud over børnene, siger Anne Skov Kramer Mikkelsen, tillidsrepræsentant for socialrådgiverne på Familiekontor Syd i Århus Kommune.

Kommunen har også sagt til socialrådgiverne, at de ikke længere må bruge psykologiske undersøgelser i forbindelse med de såkaldte § 50 undersøgelser. Psykologer bruges i dag blandt andet ved vurdering af forældreevne, eller vurdering af om socialt udsatte børn og unge har taget skade under opvæksten.

Den psykologiske vurdering i en undersøgelse kan i nogle tilfælde være afgørende for, om børn og unge med særlige behov anbringes udenfor hjemmet på fx et socialplædagogisk opholdssted. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Tilbudsportalen for socialfaglig indsats,-

Kommune anbringer færre børn og unge

2010-09-18T23:24:00.001+02:00

Stevns Kommunes stigende udgifter til anbringelse af udsatte børn og unge er den væsentligste årsag til, at Børneudvalgets budget skrider, og at bl.a. skolerne i det netop indgåede budgetforlig nu må holde for med millionbesparelser.

Imidlertid viser en spritny opgørelse fra Ankestyrelsen, at Stevns Kommune nu fjerner færre børn og unge fra eget hjem end tidligere. Samtidig er udgiften til anbringelse af dem steget med næsten 10 procent på tre år.

Antallet af anbragte børn og unge på Stevns faldt således fra 53 i 2007 til 44 i 2009. Men udgiften målt pr. indbygger til anbringelse af børn og unge steg fra 15.512 kroner i 2007 til 17.009 kroner i 2009.

Dette tal ligger markant over landsgennemsnittet, der er på henholdsvis 11.769 og 14.042 kroner. Udviklingen bekræftes af børneudvalgsformand Hans Christian Rasmussen (SF):

Tendensen er, at de sociale tilfælde bliver stadigt tungere, og der skal massive foranstaltninger til for at afhjælpe dem. Så selv om vi har færre anbragte børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder end tidligere, koster de os flere penge.

Vi har siden nytår nedbragt omkostningerne til anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder noget, men har til gengæld måttet anbringe nye børn i sommerens løb, så den samlede reduktion i udgifterne er i øjeblikket kun en smule under sidste års niveau, siger han. Kilde: SN

Læs mere: Døgninstitutioner for utilpassede unge,-

Stop mobning af børn og unge

2010-09-16T13:21:00.001+02:00

De mange kampagner mod mobning har båret frugt. I 1990’erne blev cirka 25 % af alle børn og unge udsat for mobning jævnligt. Det tal er i dag faldet til 6 procent, svarende til hver 16 skoleelev. Det viser nye tal fra den seneste Skolebørnsundersøgelse med data fra foråret 2010.

Det er en glædelig og yderst vigtig udvikling, mener Pernille Due, der er forskningsleder og overlæge ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Det viser helt tydeligt, at den indsats, der er blevet gjort på skolerne og i kommunerne, har været vedholdende, selv om vi egentlig for alvor kom mobning til livs allerede i 2002. Der er stadig nogen vi kan hjælpe, så det er godt at se, at der stadig bliver gjort en indsats, der rent faktisk virker, siger hun.

Resultaterne fra undersøgelsen viser også, at hvert tredje barn i 1990’erne var med til at mobbe andre skoleelever. Det tal er faldet til cirka 5 procent.

Det er lykkedes os at få skabt et værdiskifte på skolerne. Førhen medførte det status, hvis du mobbede andre. Især drengene fik selvværd af at mobbe og de havde det bedre med sig selv. I dag er det blevet ændret, så du opnår størst status, hvis du er en holdspiller, der er god mod andre. Det har været et vigtigt normskifte i skolerne for at komme mobning til livs, siger Pernille Due.

Mobning af børn og unge kan have alvorlige konsekvenser for dem, der udsættes for mobning, har meget stor risiko for psykiske helbredsmæssige problemer, som kan følge dem langt op i voksenalderen. Pernille Due er derfor glad for, at de nye tal er positive, men hun mener stadig, at det er vigtigt at få de sidste med.

De sidste seks procent, der stadig bliver mobbet, er desværre dem, der bliver mobbet allermest og hver dag. Det er ikke en ordentlig succes, før vi har fået alle, siger hun. Kilde: Berlingske Tidende

Læs mere: Botilbud for unge udviklingshæmmede,-

Stop mobning nu!

2010-09-16T13:15:00.002+02:00

Mobning af børn og unge - Stop mobning nu!

Anbringelse i eget netværk

2010-09-16T09:17:00.002+02:00

Kommuner vælger i stigende grad at anbringe børn hos familiemedlemmer eller personer tæt på familien som den lokale fodboldtræner, når børnene ikke kan bo hjemme hos far og mor. Det er der to grunde til: det er billigere, og børnene synes at få det bedre end hos en fremmed plejefamilie.

Fagfolk mødes i dag til en konference om faldgrupper og udfordringer i forbindelse med netværksanbringelser. En af oplægsholderne er Signe Bressendorff, projektleder på Center for Familiepleje i København:

Både udenlandsk og dansk forskning peger på, at anbragte børn og unge rent faktisk trives bedre. Forskning fra bl.a. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI viser, at børnene klarer sig bedre senere i livet, når man ser på komponenter som psykisk trivsel, bedre selvværd, færre adfærdsmæssige problemer og mindre sandsynlighed for at modtage psykisk hjælp.

Børnene føler sig valgt til. Altså mormoren eller fodboldtræneren får jo ikke penge for at have dem, så børnene føler, at det er for deres skyld og ikke pengene, at de bor hos dem. Det er heller ikke så pinligt at sige i skolen, at man bor hos sin tante, siger Signe Bressendorff.

Tidligere var det almindeligt at sende børn til medlemmer af slægten, hvis de ikke kunne være hjemme hos mor og far, men så stoppede man den praksis ud fra devisen om, at "æblet ikke falder langt fra stammen", og at barnet skulle væk fra det belastede miljø.

Men nu har kommunerne taget tanken op igen, så henved hvert 10. anbragte barn kommer til at bo hos en person i netværket, det kan være slægt som en mormor eller en pædagog fra fritidshjemmet, en nabo eller en anden nærtstående.

Sverige og Norge bruger netværksanbringelser langt mere og med gode resultater, siger Signe Bressendorff fra Center for Familiepleje i København, der er den kommune med flest erfaringer med netværksanbringelser.

Signe Bressendorff har været med til at skrive en vejledning til de fagfolk, der skal godkende en netværksanbringelse: Nogle gange kan det være vanskeligt at skulle undersøge, om en familie kan godkendes som netværksplejefamilie, hvis barnet allerede er flyttet ind hos familien. Så kan det være rigtig vanskeligt at give et eventuelt afslag på en godkendelse.

Men det essentielle ved netværksplejefamilier er, at vi ser på kvaliteten af relationen mellem plejebarn og plejefamilie. Derfor vil jeg også understrege, at det er børnenes trivsel og ikke økonomien, der er drivkraft i denne her omprioritering, siger Signe Bressendorff.

Netværksanbringelser koster en fjerdedel af en traditionel anbringelse på socialpædagogiske opholdsteder for unge. Naboen eller mosteren får ikke et vederlag for at have børnene boende andet end et fast beløb til kost og logi og tilskud til fritidsaktiviteter som et par fodboldstøvler.

En traditionel plejefamilie får derimod løn. I svære tilfælde får en anbringelsesfamilie, hvad der svarer til en pædagogløn per anbragt barn. Lønnen afhænger af, hvor krævende barnet er. Et socialpædagogisk opholdssted koster til sammenligning dobbelt så meget som en almindelig anbringelse. Kilde: DR

Læs mere: Vidensportalen - Viden om udsatte børn og unge,-

Videnscenter for Rådgivning og Specialpædagogik

2010-09-16T08:57:00.001+02:00

Videnscenter for Rådgivning og Specialpædagogik (VRS) er et af fire videnscentre i Århus Kommune. Videnscentrene er en ressource i Børn og Unges pædagogiske afdeling, som bidrager til at fremme og understøtte den pædagogiske kvalitet og udvikling i institutionerne, samt udarbejde politikker og faglige strategier inden for videnscentrenes fagområder.

VRS varetager opgaver i forhold til 0-18 (20) årige børn og unge med specialpædagogiske vanskeligheder, der ikke kan imødekommes i det lokale distrikt. Det drejer sig om børn og unge, der er i et kommunedækkende specialpædagogisk tilbud.

VRS har samtidig til opgave at understøtte institutioner og skoler i Århus Kommune, med særlige konsulentydelser på det specialpædagogiske område, og supplerer hermed den specialpædagogiske betjening, der udgår fra de decentrale PPR-enheder i de enkelte distrikter.

I det daglige arbejdes der med at sikre kvaliteten og udviklingen i de specialpædagogiske tilbud, sideløbende med understøttelsen af det inkluderende arbejde i almene skoler og daginstitutioner. I praksis betyder det, at der arbejdes kontinuerligt med kompetenceudvikling af de professionelle voksne omkring børn og unge med specialpædagogiske vanskeligheder.

Herudover arbejder VRS gennem forskellige udviklingsprojekter med faglig udvikling på området for specialpædagogik og har samtidig opgaven med den overordnede strategiske opgaveløsning.

Læs mere: Århus Konsulenterne på Facebook,-

Den Sociale Døgnvagt i Århus Kommune

2010-09-15T11:56:00.001+02:00

Den Sociale Døgnvagt er en mulighed for anonym og akut indsats omkring sociale forhold for borgere i Århus Kommune. Du kan både ringe og henvende dig personligt hos Den Sociale Døgnvagt, hvis du har brug for akut rådgivning samt hjælp og støtte til løsning af sociale forhold uden for socialcentrenes normale åbningstid.

Den Sociale Døgnvagt har åbent alle årets dage mellem kl. 16.00 og 24.00

Den Sociale Døgnvagt
Socialforvaltningen
Sønder Allé 33
8000 Århus C
Direkte telefon: 86 12 37 55

Læs mere: Vidensportalen - Formidling af ny viden om udsatte børn og unge,-

Unge med selvskadende adfærd

2010-09-15T04:53:00.002+02:00

Præsentation af en ung piges "usminkede" videoprojekt om unge med selvskadende adfærd.

Temadage om unges misbrug af rusmidler

2010-09-15T04:50:00.001+02:00

Servicestyrelsen afholder hen over efteråret regionale temadage om unge og deres brug eller misbrug af rusmidler, der primært henvender sig til medarbejdere indenfor området for misbrugsbehandling.

For unge med et bekymrende forbrug af rusmidler, er rusmidlerne sjældent det, der fylder mest i de unges egen opfattelse. Det er som oftest nogle andre problematikker. Derfor er det afgørende, at personer, der er i kontakt med de unge misbrugere, ser på hele den unges situation. Både når det handler om forståelse af den unge og når det handler om det næste skridt – hvordan man handler på sin bekymring.

Den helhedsorienterede tilgang til unge misbrugere fordrer et samarbejde på tværs af fag og sektorer. Der er mange udfordringer i dette samarbejde. Udfordringer der kan handle om forskellige faglige perspektiver og holdninger, forskellige roller og ansvarsområder samt begrænset kendskab til hinanden. Men der er også meget at hente i form af gensidig faglig inspiration, læring og udveksling af socialfaglig viden og erfaring.

Dialogen mellem fagpersoner er nødvendig for at kunne give udsatte unge med et problematisk forbrug af rusmidler den bedst mulige støtte. På temadagen sættes der fokus på det tværfaglige samarbejde og samarbejdsvilkår i indsatserne over for unge under 18 år, der bruger eller misbruger rusmidler.

Vi vil komme ind på praksis og holdninger hos de enkelte faggrupper, og hvilken betydning det har for samarbejdet i forhold til misbrugstruede unge. Temadagen vil lægge op til en aktiv diskussion og refleksion blandt deltagerne. Målet med temadagen er, at deltagerne kan gå hjem med idéer til, hvordan samarbejde kan udvikles til en aktiv ressource i arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kilde: Servicestyrelsen

Læs mere: Det socialpædagogiske opholdssted Svanen på Tilbudsportalen,-

Vidensportalen - Formidling af viden om udsatte børn og unge

2010-09-15T04:04:00.001+02:00

Vidensportalen skal samle og formidle viden om udsatte børn og unge, så den bliver lettere at bruge i praksis. En af Vidensportalens vigtigste opgaver at bygge bro mellem forskning og praksis og gøre forskning brugbar, herunder for blandt andet socialchefer, udviklingskonsulenter og sagsbehandlere i landets kommuner.

Herudover er en af Vidensportalens vigtigste opgaver at bygge bro mellem forskning og pædagogisk praksis. Det sker bl.a. ved, at Vidensportalen gør socialfaglig teori og forskning brugbar for almindelig daglig praksis og at den systematiserer, hvordan andre kommuner gør på området for udsatte børn og unge.

Vidensportalen er under udvikling, og bliver i første fase lanceret i en testversion. Ved lancering omfatter den tre temaer: Seksuelle overgreb, Plejefamilier og Kriminalitet. Med tiden skal Vidensportalen udvides med mere socialfaglig viden og flere temaer med relation til indsats for udsatte børn og unge.

Vidensortalen bliver desuden i efteråret udstyret med en effektiv søgefunktion, som skal gøre det endnu lettere at finde den viden, man søger. Vidensportalen henvender sig til professionelle, der træffer afgørelser og tilrettelægger indsatser for udsatte børn og unge, herunder fx sagsbehandlere og udviklingskonsulenter.

Læs mere: Vidensportalen - Ny viden om udsatte børn og unge,-

Mobning af børn og unge - Præsentation af årsag og effekt

2010-09-15T02:48:00.002+02:00

Præsentation af de aktuelt nyeste forskningsresultater omkring årsag og virkning i relation til mobning af børn og unge, herunder de kort- og langsigtede personlige konsekvenser det har for selvværdet og identitets-dannelsen hos de børn og unge, som gennem opvæksten kontinuerligt udsættes for massiv mobning.

Døgninstitutioner og udsatte børn og unge må holde for

2010-09-14T21:57:00.003+02:00

Formanden for KL Jan Trøjborg spår store besparelser i kommunerne til næste år. Det vil blandt andet medføre, ifølge Jan Trøjborg, at kommunerne trækker anbragte børn og unge hjem fra døgninstitutioner for at spare penge, påpeger Jan Trøjborg overfor Jyllands-Posten.

Det er en skræmmende udmelding fra KL, som på den måde slår en pæl igennem kommunernes påstand om, at det seneste års hjemtagelser af udsatte børn og unge anbragt på døgninstitutioner skulle være begrundet i faglige og ikke økonomiske årsager, siger Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen.

Kommunerne er trængt på økonomien. Så trængt, at det får konsekvenser for det kommunale serviceniveau. Det fremlagde KL's formand i går for finansministeren, hvor han blandt andet pegede på, at de store besparelser medfører, at kommunerne hjemtager anbragte børn og unge for at spare penge.

Det får Socialpædagogerne til at råbe vagt i gevær: Vi har længe peget på, at der er noget, der tyder på, at kommunerne ser mere på kommunekassen end barnets tarv når det handler om området for udsatte børn og unge. Og her har vi så en krystalklar udmelding fra KL-toppen, lyder det fra Socialpædagogerne.

Det er ikke bare stik imod, hvad kommunerne hidtil har påstået. Det er også af uhyre dårlig signalværdi, at han nu på den måde legaliserer den ulovlige manøvre i kommunerne. Jeg er meget bekymret over, at KL på den her måde sætter sig over loven, og får det til at se ud som om, de ikke har andet valg end at hjemtage børn og unge for at spare penge.

Vi har vist brug for, at ministeren minder kommunerne om intentionerne i Serviceloven - og minder dem om, at en lov skal holdes. Også selv den handler om samfundets allermest udsatte grupper, nemlig de socialt udsatte børn og unge, siger Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen. Hun peger på, at der jo ikke er ændret noget i det enkelte barn situation - det er alene samfundsøkonomien, der har ændret sig.

De børn og familier, det her handler om, kan jo under ingen omstændighed pludselig være i en mere gunstig situation, som betyder, at en anbringelse udenfor hjemmet ikke længere er nødvendig. Det eneste, der har ændret sig i det her scenarie er jo kommunernes økonomi. Og det er altså imod Servicelovens intentioner, siger Kirsten Nissen. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Konsulentguiden - Århus Konsulenterne,-

Unge med Aspergers syndrom

2010-09-14T16:18:00.002+02:00

Børn og unge med Aspergers syndrom - En praktisk guide

Enhver lærer eller pædagog vil på et eller andet tidspunkt i sit arbejde møde børn og unge med Aspergers syndrom. Bogen er det ideelle udgangspunkt for fagpersoner, som vil vide mere om Aspergers syndrom, og om hvordan man bedst arbejder med børn og unge med en udviklingsforstyrrelse, hjælper dem og skaber muligheder for at de kan udvikle sig og lære.

Bogen giver en opsummering af den aktuelle viden om børn og unge med Aspergers syndrom og giver konkrete tip og praktiske ideer om f.eks. arbejdet med sociale færdigheder, hjemmearbejde, adfærd i frikvartererne og lektiehjælp.

Forfatteren Matt Winter, der er lærer på en engelsk "folkeskole", har mødt børn og unge med Aspergers syndrom i forbindelse med alle de skoler, som han har arbejdet på. Desuden arbejder han som frivillig i Cloud Children’s Foundation, hvor han underviser børn med unge med Aspergers syndrom. Kilde: DPF

Læs mere: Indsats for unge med Borderline,-

Botilbud for unge udviklingshæmmede

2010-09-12T12:29:00.001+02:00

Pædagog søges til botilbud for unge udviklingshæmmede i Farum. Er du rolig af sind og én man kan stole på? Har du samtidig let til smil, og er du god til at hjælpe og støtte andre i livet?

Overgangsboligerne, som er et botilbud i Furesø Kommune til unge udviklingshæmmede, søger en uddannet pædagog til en 37 timers stilling. Det pædagogiske botilbud for unge med særlige behov, Overgangs-boligerne, handler overordnet set om at vejlede unge udviklingshæmmede i at bo selv. Vil du vide mere?

Du kan få ﬂere oplysninger om stillingen hos Anders på tlf. 7216 5137 eller Susanne på tlf. 7216 4772. Ansøgningsfristen er mandag den 20. september. Kilde: Socialpædagogen

Læs mere: Tilbudsportalen for socialfaglig indsats,-

Anbragte børn og unge

2010-09-10T16:19:00.001+02:00

Generelt er antallet af anbragte børn og unge faldet på landsplan. Samme udvikling er tilfældet i Silkeborg Kommune. Ifølge nye tal fra Ankestyrelsen blev der i Silkeborg Kommune i løbet af 2008 anbragt i alt 191 børn og unge med særlige behov uden for hjemmet. I 2009 var tallet faldet til 183.

Viborg Kommune følger også tendensen i nedadgående retning. I 2008 var der 207 særligt socialt udsatte og adfærdsvanskelige unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder, mens tallet i 2009 var faldet til 189.

I Skanderborg er der omvendt sket en stigning i antallet af særligt socialt utilpassede unge anbragt på døgninstitutioner og private opholdssteder for unge. Her var tallet i 2008 på 60, mens det i 2009 var 70.

Ud fra de landsdækkende tal peger flere aktører på, at især de fattige kommuner har reduceret på de dyre anbringelser af kriminelle unge for at spare penge. Det mener KL dog ikke er tilfældet. Her peger man omvendt på, at der i 2009 er brugt flere penge på anbringelser af børn og unge end tidligere. Kilde: MJA

Læs mere: Socialfaglig konsulentbistand,-

Tilbudsportalen for socialfaglig indsats

2010-09-09T17:18:00.002+02:00

Tilbudsportalen indeholder socialfagligt relevante beskrivelser og specifikke oplysninger om social- og specialpædagogiske ydelser og takst for såvel offentlige som private døgntilbud, herunder i forhold til døgninstitutioner, skole-behandlingshjem, socialpædagogiske opholdssteder, bosteder og botilbud.

Tilbudsportalen indeholder lignende beskrivelser og oplysninger med relation til kommunernes forebyggende sociale indsats over for særligt sårbare og udsatte børn og unge, herunder i forhold til lokale og specifikke muligheder for socialfaglig indsats gennem mentorordninger, støtte-kontaktpersoner, bostøtte og botræning for unge i egen bolig, kendetegnet ved fx at være i udpræget risiko for selvskade, misbrug og kriminalitet.

Præventiv indsats for kriminelle unge

2010-09-09T17:05:00.001+02:00

Ishøj Kommune har udpeget Vejleåparken og Vildtbanegård til hotspot-områder, hvor der er særligt behov for en præventiv indsats for kriminelle unge.

Vejleåparken og Vildtbanegården er to områder i Ishøj Kommune, hvor der er særligt behov for at hjælpe unge, så de ikke havner i kriminalitet. Det er årsagen til, at de to områder er udset til at være hotspots - en særlig lokal social indsats, hvor målet er at skabe tryghed for beboerne i et afgrænset område - et hotspot.

Ishøj Kommune har modtaget ni millioner kroner over fire år til projektet fra Socialministeriets pulje 'Styrket social indsats i udvalgte boligområder'. Pengene skal bruges til at aflønne en ny hotspotchef og finansiere nogle nye projekter i kommunens væresteder for unge, der skal trække de kriminelle unge væk fra boligområderne og ind kommunens fritidstilbud. På det seneste byrådsmøde, besluttede Ishøj Byråd at sætte gang i projekterne så hurtigt som muligt:

Det er meget vigtig, at vi øger trygheden i de to boligområder. Jeg synes, det er en super god idé med et mobilt knallertværksted som en del af projektet. Det er en helt ny måde at nå den gruppe af socialt utilpassede unge, som vi ellers ville have svært ved at komme i kontakt med. Hotspot-funktionen vil sikre, at vi får det bedst mulige ud af vores indsatser for at forebygge ungdomskriminalitet, siger Ishøj borgmester Ole Bjørstorp (S), der er overbevist om, at projektet vil blive en succes.

Målet med en hotspot-chef er at koordinere og målrette de mange kriminalitetsforebyggende initiativer, som Ishøj Kommune arbejder med på tværs af centre. Ideen stammer oprindeligt fra Holland, men senest har Københavns Kommune gjort sig gode erfaringer med hotspots. I 2009 blev beboernes utryghed næsten halveret i Sjælør og Akacieparken i Valby efter bare et halvt års hotspot-indsats. Det er blandt andet disse erfaringer, som Ishøj Kommune har ladet sig inspirere af.

Udover hotspotchefen skal de ni millioner gøre gavn i kommunens to væresteder for unge, Club Medina for de unge over 18 og Den Flyvende Kuffert for unge mellem 13 og 18. Begge væresteder hører under Ishøj Ungdomsskole. Et af hovedmålene for projekterne er at få de unge væk fra gadehjørnerne og Ishøj Bycenter og få dem til i stedet at bruge de kommunale tilbud.

Basen er et nyt mobilt knallertværksted, der kan flytte rundt mellem boligområderne. Det skal fungere som et supplement til Den Flyvende Kuffert. Ungdomsskolen ansætter to nye pædagoger, der med udgangspunkt i Basen og Club Medina skal opsøge og motivere de udsatte unge til at deltage i kommunens klub- og fritidsaktiviteter, og hjælpe og guide de unge til at komme i gang med uddannelse eller jobsøgning.

Der bliver også oprettet faste værksteder i både Club Medina og Den Flyvende Kuffert, hvor de unge kan reparere biler og knallerter. Endeligt vil personalet i Club Medina gennemgå et uddannelsesforløb, så de bliver bedre i stand til at motivere og rådgive de unge. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Kriminelle unge - Fakta om de sikrede institutioner,-

Anbringelse af børn og unge

2010-09-08T15:24:00.004+02:00

Samlet set har kommunerne skåret antallet af anbringelser af socialt udsatte børn og unge udenfor hjemmet ned med en femtedel i 2009, i forhold til året før. Det viser nye tal fra Ankestyrelsen - som ligeledes har påvist, at i de "fattigste" af landets kommuner har faldet i antallet af anbringelser af udsatte børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder, bosteder, botilbud og døgninstitutioner været endnu mere markant.

Der er i den forbindelse tale om kommuner, der er kendetegnet ved enten have modtaget ekstra ressourcer fra regeringens pulje til hjælp og støtte for særligt udfordrede og vanskeligt stillede kommuner, eller af hensyn til mulighederne for at opnå balance i de kommunale budgetter har udtrykt ønske om en mindre skattestigning.

Lolland Kommune har for eksempel, på blot et enkelt år, valgt at skære antallet af anbringelser af udsatte børn og unge udenfor hjemmet, herunder på fx. et socialpædagogisk opholdssted, ned fra 88 til 51. Kommunen har på den baggrund, på trods af sin beskedne størrelse, kvalificeret sig til at opnå en samlet fjerdeplads på Ankestyrelsens liste over kommunal nedprioritering af anbringelser af udsatte børn og unge.

Linda Sommer(K), der er formand for Lolland Kommunes Børne- og Ungeudvalg, angiver som forklaring på det markante fald i antallet af anbringelser udenfor hjemmet, at kommunen helt bevidst har valgt at anvende hovedparten af ressourcerne på det sociale område til en forebyggende lokal social indsats over for udsatte børnefamiler - og afviser i den anledning, hvis nogen da ellers skulle få den tanke, at baggrunden for faldet skulle være funderet i et ønske eller plan om at opnå besparelser på det sociale område. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Et socialpædagogisk opholdssted på Tilbudsportalen.-

Indsats for unge med Borderline

2010-09-07T23:31:00.000+02:00

Borderline er en psykisk lidelse der, forenklet forklaret, kan beskrives som manglende indlært evne til at rumme og integrere såvel behagelige som ubehagelige følelser hos sig selv og andre. Ligeledes har unge med diagnosen Borderline svært ved at tro, at de overhovedet har retten til at have behov og til at sige fra.

Unge der lider af borderline har svært ved at mærke egne behov, finde hensigtsmæssige måder at tilfredsstille disse behov på samt mærke, hvornår deres behov er nået og derefter sige fra. Dette betyder, at de unge er meget sårbare og præget af stærk usikkerhed og tvivl i forhold til egen identitet og selvbillede.

Hvad karakteriserer unge med borderline?

Unge der lider af borderline kan være tilbøjelige til at se omgivelserne i enten/eller, sort/hvid. Dette skyldes den manglende evne til at rumme behagelige og ubehagelige følelser i kroppen samtidig og dermed de situationer og andre mennesker nuanceret.

Derfor ses ofte meget stærke udsving i deres stemningsleje, hvilket af omgivelserne kan opfattes som humørsvingninger og lunefuldhed. Men unge med borderline er unge med store indre spændinger og følelsesmæssig letbevægelighed, og de har svært ved at rumme følelser i kroppen.

De har, ubevidst, udviklet meget stærke forsvarsmekanismer for at beskytte deres sårbarhed. Hvad der umiddelbart kan opfattes som stærk vrede og konfliktsøgende adfærd, dækker reelt over følelser som desperation og magtesløshed i forhold til egen situation.

Vreden er ikke en bevidst aggressiv handling, men en ubevidst reaktion. Bag vreden ligger også et behov efter kontakt, som personen ikke på en hensigtsmæssig måde er i stand til at udtrykke behov for.

Et andet karaktertræk hos unge med borderline er splitting. Dette kan beskrives som en forsvarsmekanisme, der har til formål at gøre det muligt for den unge at rumme og håndtere stærke og modsatrettede følelser.

Omgivelserne kan føle sig magtesløse overfor denne opdeling af andre personer som enten ”gode” eller ”onde”. Men her er det vigtigt at huske, at personen ikke magter at integrere både ”det gode” og ”det onde”, som alle indeholder, samtidig, hverken hos sig selv eller andre.

Splitting bruges derfor ubevidst som et forsvar fra personen, fordi det virker angstfyldt, ubærligt og smertefuldt at skulle rumme, at andre ikke er enten gode eller onde men både og.

De store indre spændinger og den ringe evne til at kunne rumme følelser gør, at de unge, når den indre smerte bliver for stor, ofte handler følelserne ud. Dette kan undertiden ske gennem impulsive handlinger, hvor de unge påfører sig selv fysisk skade, fortstået som unge med selvskadende adfærd.

Indsats for unge med borderline?

Behandlingen af borderline sigter mod at lære unge med diagnosen at mærke sine behov, søge hensigtsmæssige måder at tilfredsstille disse på samt mærke, hvornår det er nok og sige fra. Og ikke mindst lære at tro på retten til at have dem.

Det er en proces, der sker over lang tid, idet det, som tidligere nævnt, er grundlæggende funktioner, der skal, ikke blot indlæres, men også trænes, til det er en del af den unges nye ”jeg”. Kilde: Borderlineforeningen

Læs mere: Botilbud for unge med Borderline,-

Effektiv lokal social indsats

2010-09-07T15:04:00.000+02:00

Faaborg-Midtfyn Kommune har sammen med ni andre kommuner fået en henvendelse fra socialminister Benedikte Kiær (K), som ønsker at få uddybet det fald i antallet af anbringelser af udsatte børn og unge på døgninstitutioner, der har været i de pågældende kommuner.

Ministeren har ønsket at få en vurdering af, hvilke årsager, der har været til denne udvikling samt hvad vi har iværksat af alternative indsatser - herunder forebyggende initiativer. Det oplyser Faaborg-Midtfyn Kommune.

I det svar, som Faaborg-Midtfyn Kommune har sendt til ministeren begrunder kommunen resultaterne på anbringelsesområdet med følgende indsatser:

- Vi har vedtaget en sammenhængende børne- og ungepolitik, som er styrende for hele området. Denne politik er afgørende for, at der er et samspil på det samlede børne- og ungeområde.

- Der er udarbejdet en handleguide, som beskriver samspillet mellem normalområdet og de ydelser vi leverer i henhold til Serviceloven.

- Derudover er vores børne- og undervisningsudvalg løbende orienteret om udviklingen på området og får bl.a. som minimum kvartalsvise afrapporteringer omkring anbringelsesområdet og det sekundære forbyggende arbejde. Denne interesse fra udvalget skal selvfølgelig også ses i lyset af det landspolitiske krav om at reducere udgifterne på det specialiserede sociale område.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har der været et samlet fald i antallet af anbringelser af børn og unge på døgninstitutioner fra 177 i starten af 2008 til 146 i midten af 2010.

Nøgleordene for vores indsats er nærhed, slægtsanbringelser og inklusion. Når vi har reduceret antallet af anbringelser på døgninstitutioner i de seneste år skal det ses i sammenhæng med, at vi har øget aktiviteterne inden for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet til unge, støtte-kontaktpersoner, aflastning og familierådslagninger, siger borgmester Hans Jørgensen (S).

Udviklingen i anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet i Faaborg-Midtfyn Kommune skal ses i lyset af regeringens klare signaler om, at der skal knækkes kurver på det specialiserede socialområde - og at området ikke længere kan betragtes som ustyrbart.

Vi har taget denne udfordring til os. Vi har reduceret udgifterne til anbringelser på døgninstitutioner ved at intensivere det forebyggende og inkluderende arbejde, etablere 3 børnehuse, øge de økonomiske kompetencer som en del af socialrådgivernes faglighed og endelig ved at have fokus på kvaliteten af den dialog vi har med børnene/de unge og deres familier og netværk.

Vi arbejder desuden aktivt med empowerment, hvor vi mobiliserer såvel barnets/den unges egne ressourcer som ressourcerne i familie og netværk, siger børne- og ungerådgivningschef Jørgen Kyed.

Denne indsats betyder bl.a. at antallet af familierådslagninger er steget fra 28 i 2008 til forventet 116 i 2010. Dette tiltag har vundet gehør hos de involverede børn/unge og deres familier, idet 72 % af de adspurgte familier i en tilfredshedsundersøgelse svarede, at de var tilfredse eller særdeles tilfredse med forløbet og resultaterne omkring deres familierådslagninger.

Faaborg-Midtfyn Kommune har tidligere haft ministerinteresse på, hvordan vi løste opgaverne på det specialiserede sociale område, idet daværende indenrigs- og socialminister Karen Ellemann sidste år var på besøg i et af vores børnehuse, som hun omtalte meget rosende.

Baggrunden for socialminister Benedikte Kiærs henvendelse er offentliggørelse af Ankestyrelsens statistik - Børn og unge anbragt uden for hjemmet. I denne statistik er Faaborg-Midtfyn Kommune en af de 10 kommuner, der har haft det antalsmæssigt største fald i antal afgørelser om frivillige anbringelser på døgninstitutioner fra 2008 til 2009. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Århus Konsulenterne tilbyder korte 2-3 måneders anbringelser,-

Kvalificeret indsats for udsatte børn og unge

2010-09-07T06:27:00.003+02:00

Ifølge nye tal fra Ankestyrelsen er 52 færre børn og unge blevet anbragt på et socialpædagogisk opholdssted i Aalborg fra 2008 til 2009. Socialpædagogernes Landsforbund frygter, at Ålborg Kommune svigter udsatte børn og unge, fordi faldet i Ålborg er langt større end i andre sammenlignelige kommuner.

Ålborg Kommune afviser, at børn og unge bliver svigtet. Mai-Britt Iversen er formand for Familie- og Socialudvalget. Hun oplyser, at faldet dækker over, at færre ældre unge bliver fjernet fra hjemmet. En rapport viste nemlig, at flere ældre unge slet ikke havde gavn af anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder.

De børn, der bliver anbragt meget sent i deres liv, har ikke gavn af at blive anbragt, siger hun.Tværtimod var der en hel del, der tog skade af det, siger Mai-Britt Iversen. Så vi besluttede, at der stadig skulle gøres noget, men at det skulle være noget andet. Det kan være gennem støtte-kontaktpersoner til unge i egen bolig, eller bare helt enkelt, at udsatte unge kan få et fritidsjob og blive sluset ind i vores fritidstilbud, siger hun.

Rådmand Mai-Britt Iversen har forståelse for socialpædagogernes frygt for, at økonomiske hensyn overstiger hensynet til de udsatte børn og unge. Jeg synes, at det er fint, at de bliver ved med at holde øje med, om vi gør det rigtigt. Det skal de jo gøre. Når de ser sådan nogle tal, skal de jo spørge, hvad vi gør ved det. De skal naturligvis være med at at sikre, at der ikke er nogle børn og unge der bliver overset rundt i Ålborg Kommune, siger Mai-Britt Iversen. Hun sætter dog spørgsmålstegn ved om Ankestyrelsens tal er korrekte. Hun vil nu på vegne af Ålborg Kommunes Socialforvaltning have baggrundsmaterialet grundigt undersøgt. Kilde: DR

Læs mere: Effektiv markedsføring af socialpædagogiske opholdssteder,-

Området for udsatte børn og unge

2010-09-03T14:35:00.003+02:00

Konferencen sætter fokus på specialiseret viden inden for handicap- og udsatteområdet til børn, unge og voksne - en viden, som kan anvendes bredt i det sociale arbejde og på botilbud og opholdssteder med intern skole med specialundervisningen.

Det sker på "VISO Konference 2010 - Viden til gavn" den 30. november 2010 på Nyborg Strand, hvor Socialminister Benedikte Kiær lægger vejen forbi med en halv times oplæg om udsatte børn og unge.

Desuden kommer formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen og fortæller om mønsterbrydning blandt udsatte unge, mens psykolog Susan Hart sætter fokus på den følsomme hjerne. Gennem 16 workshops præsenterer VISOs specialister og videnscentre eksempler på specialiseret socialpædagogisk rådgivning og vidensdeling og giver deltagerne redskaber med hjem.

Konferencen henvender sig til ledere og fagpersonale i de kommunale og regionale forvaltninger samt private botilbud, socialpædagogiske opholdssteder, brugerorganisationer og handicapråd. Kilde: Servicestyrelsen

Læs mere: Århus Konsulenterne på Facebook, klik og bliv medlem,-

Unge misbrugere af kokain

2010-08-31T20:11:00.001+02:00

Inden for det seneste år har knap seks pct. af de unge danskere prøvet at sniffe kokain. Det viser en ny årsberetning fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug.

Kokain anses fejlagtigt af mange unge som mindre farligt end andre narkotiske stoffer, men international forskning viser, at mere end hundrede unge misbrugere hvert år dør af hjertestop, pga. kokain.

De nye tal víser, at Danmark har den højeste andel af unge kokainbrugere i Europa og dobbelt så mange som for ni år siden. Det får SF´s social og psykiatriordfører Özlem Cekic til at kræve handling nu. Hun vil kontakte den nye sundhedsminister for at drøfte muligheden for at få misbrugseksperter ud i de miljøer, hvor de misbrugstruede unge færdes. Kilde: Helse

Læs mere: Kvalificeret socialfaglig konsulentbistand,-

Unges selvskadende adfærd

2010-08-30T12:35:00.002+02:00

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er den største risikofaktor for unges selvskadende adfærd depressive symptomer, såsom tristhed, at have tabt interesse, føle alting uoverkommeligt, fornemmelse af værdiløshed, selvbebrejdelser og søvnbesvær.

Blandt unge med symptomer på depression har 65 pct. inden for den seneste uge haft selvskadende adfærd. Men også i denne gruppe af unge har ydre faktorer stor betydning. Hvis der er beskyttende faktorer i disse unges hverdag, fx stor tillid til forældre, er hyppigheden af selvskade lavere, mens hyppigheden stiger lidt, hvis der er mange risikofaktorer.

Der har inden for de seneste år været stor opmærksomhed på en stigende forekomst af selvskadende adfærd, specielt blandt unge piger i Danmark. Knap 4.000 unge i 15-16-års alderen og 2.000 i 16-24-års alderen har været med i en undersøgelse, hvor man har vurderet sammenhænge mellem selvskadende adfærd med unges misbrug af stoffer, og unge udsat for seksuelle overgreb.

Undersøgelsen er led i en kortlægning af mulighederne for forebyggelse af unges psykosociale problemer. I denne ugens tal præsenteres resultater fra undersøgelsen, med fokus på sammenhængen mellem symptomer på depression og selvskadende adfærd. Kilde: Helse

Læs mere: Socialt utilpassede børn og unge,-

Kriminelle unge kvinder

2010-08-29T17:21:00.002+02:00

Flere medier kan i dag berette, at hårdene straffe ikke ser ud til at have en afskrækkende effekt på unge kriminelle, der trods en skrappere kurs ofte fortsætter deres kriminelle løbebane.

I Silkeborg kan man dog glæde sig over, at ungdomskriminaliteten ser ud at være faldende. I hvert fald er antallet af unge mellem 15-29 år, der har fået en dom, faldet med godt ni procent fra 2006 til 2009. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Til gengæld ser det ikke så postitivt ud for de 20-24-årige kvinder. På tre år er der her sket en stigning på 21 procent. Det skal dog nævnes, at både de 15-19-årige piger og deres lidt ældre medsøstre mellem 25-29 år har forbedret sig.

Også de helt unge mænd mellem 15-19 år ser ud til at have forbedret sig. I 2006 fik 269 helt unge mænd i Silkeborg en dom for at have begået kriminalitet. I 2009 var tallet 210. Det svarer til et fald på næsten 22 procent. Kilde: Midtjyllands Avis

Læs mere: Døgninstitutioner for utilpassede unge,-

Indsats for utilpassede unge ledige

2010-08-23T16:47:00.009+02:00

Bedre koordination af indsatsen for ledige utilpassede unge i overgangen fra det 17-18 år.

Fredensborg kommune har knapt 100 utilpassede unge ledige, dvs. unge som er kriminelle, kriminalitetstruede unge, eller unge, som udviser anden form for utryghedsskabende adfærd.

De unge utilpassede ledige udgør en særlig vanskelig gruppe at håndtere i det kommunale system på grund af mængden og kompleksiteten af deres problemstillinger. De unge kan ikke passes ind et enkelt sted i den kommunale organisation, men kommer i kontakt med en række forskellige instanser inden for kommunen.

Læs mere: Det specialiserede socialområde,-

Dette betyder, at de unge ofte kommer til at ”cykle” rundt i systemet, uden at der er nogen samlet plan for, hvad der skal ske eller nogen fælles tilgang til hvordan den unge skal behandles. Resultatet bliver, at der opstår mistro og mistillid mellem de samarbejdspartnere, som burde løfte i flok, og at den unge bliver mødt med en usammenhængende indsats, hvor forskellige instanser stiller forskellige krav i stedet for at give den unge retning, hvilket besværliggør den unges vej fra utilpasset til selvforsørgende samfundsborger.

Læs mere: Botilbud for udsatte unge,-

I erkendelse af manglen på en fælles, koordineret indsats overfor målgruppen, skal dette projekt skabe klare arbejdsgange og etablere et antal standarder for den gode sagsbehandling over for de utilpassede unge, som sikrer koordinering på tværs. Formålet med projektet er, at øge andelen af utilpassede unge, der ophører med misbrug og kriminalitet og i stedet kommer i job eller uddannelse. Kilde: KL

Indsats for unge kriminelle

2010-08-23T16:32:00.004+02:00

Servicestyrelsen tilbyder kurser til koordinatorer i ungdomssanktionen.

Kurserne skal bidrage til en opkvalificering af indsatsen over for unge kriminelle i en ungdomssanktion, så de i højere grad ydes en målrettet indsats i forhold til bedre muligheder for uddannelse og beskæftigelse og får større grad af sammenhæng i sanktionsforløbet, og sandsynligheden for tilbagefald til kriminalitet reduceres.

Målgruppen for anvendelse af kurserne er de koordinatorer, som tildeles de enkelte unge i ungdomssanktionsforløbet.

Koordinatorerne skal gennem kurserne opnå viden om sanktionsforløbet, forløbets muligheder og begrænsninger, samt forhold der har vist sig at skabe problemer og udfordringer. Kurserne sætter fokus på koordinatorernes koordinerende rolle, herunder særligt planlægning og gennemførelse af netværksmøder. Kilde: Servicestyrelsen

Læs mere: Opholdssteder for unge,-

Kvalificerede sociale tilbud

2010-08-23T16:14:00.008+02:00

Som leverandører af specialiserede sociale tilbud vil regionerne være garant for, at der er fagligt kvalificerede specialpædagogiske tilbud til brugere med specialiserede behov.

Regionerne har fokus på at skabe de bedste betingelser for læring, vækst og udvikling for brugere af de sociale tilbud. Derfor har regionerne prioriteret forskellige kvalitetsinitiativer, som hver især er med til at sikre kontinuerlig kvalitetsudvikling, faglig specialisering samt inddragelse af brugere og deres pårørende.

Regionerne har i fællesskab taget initiativ til at udvikle og implementere en kvalitetsmodel på det sociale område. Kvalitetsmodellen er et redskab til systematisk kvalitetsudvikling på de enkelte tilbud. Modellen integrerer De Sociale Indikatorprogrammer (SIP), som er værktøjer til at dokumentere den socialfaglige indsats og Bruger-pårørende undersøgelser. Borgere kan finde regionernes sociale tilbud på Tilbudsportalen. Kilde: Danske Regioner

Læs mere: Effektiv lokal social indsats,-

Døgninstitutioner for utilpassede unge

2010-08-12T01:50:00.007+02:00

Det koster hvert år Region Hovedstaden flere hundrede millioner kr. at indrette døgninstitutioner til 70 utilpassede unge. De dyreste anbringelser af særligt utilpassede unge løber op i ca.10 mill. kr.

Vi er nødt til reducere udgifterne, så det ikke går ud over en række af vores store serviceområder som for eksempel daginstitutioner, skoler osv. Og der er et problem på det specialiserede socialområde med dyre enkeltmandsprojekter, hvor særligt socialt utilpassede unge kan koste helt op til 10 millioner kroner årligt. Så det er fornuftigt, at de enkelte kommuner samarbejder tættere, siger Jane Findahl.

I Region Hovedstaden har kommunerne bedt regionen om hjælp til at lave et overblik og strategi for, hvordan man blandt andet kommer de dyre akutte anbringelser til livs.

Der var også enkeltmandsprojekter under amterne. At regionen bliver inddraget i forhold til koordinering, det ser jeg ikke som noget problem. Det er fortsat kommunen, der har ansvaret for at visitere den unge til det rigtige tilbud, og det synes jeg er vigtigt, fordi kommunen kender sine udsatte børn og unge. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Socialkonsulent Jess Bødiker

Døgninstitutioner til 9,5 millioner kroner om året

2010-08-11T16:46:00.004+02:00

9,5 mio. kroner om året. Så meget koster det Brøndby Kommune at anbringe en enkelt af de særligt utilpassede unge med så ressourcekrævende behov, at kommunen har set sig nødsaget til at bygge en hel døgninstitution op om denne ene unge.

Eksemplet er langt fra enestående. En ny opgørelse fra Region Hovedstaden viser, at udgifterne på området for akut anbringelse af unge er eksploderet i regionens 27 kommuner. I øjeblikket er mellem 60 og 70 personer placeret i såkaldte enkeltmandsinstitutioner, hvor udgifterne løber op i flere hundrede millioner.

Og samme tendens gør sig gældende i resten af landet, vurderer fagfolk. Der er flere børn og unge med udadreagerende adfærd og psykiatriske diagnoser end tidligere, og derfor har vi flere enkeltmands-foranstaltninger, siger formanden for de kommunale socialchefer, Ole Pass.

Hos kommunerne i Region Hovedstaden vil man nu skrue ned for soloprojekterne og har bedt regionen, der koordinerer den sociale rammeaftale, om hjælp til at opnå samdriftsfordele på tværs af kommunegrænserne. Kilde: DR

Utilpassede unge - Svendborg Kommune om indsatsen

2010-07-15T18:46:00.004+02:00

Svendborg Kommune undervurderede Mustafas problemer, indrømmer lederen af familie-afdelingen. Det viste sig klart, at han havde mere behov for støtte, end vi først antog. Det har vi nu forholdt os til.

Sådan siger Inger Thorø Pedersen, da hun bliver spurgt om, hvorfor 14-årige Mustafa fik lov at tage hjem fra sin anbringelse i Jylland i utide. Han blev tirsdag tvangsanbragt på en lukket døgninstitution, hvor han kan afvente en retssag med et væld af sigtelser imod sig.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder får nye beføjelser,-

Burde han have været tvangsanbragt på et socialpædagogisk opholdssted, når han nu i forvejen havde begået en del kriminalitet?

Nu har tingene jo accelereret og udviklet sig meget uheldigt den seneste uges tid. Men det er klart, at det giver stof til eftertanke, når vi skal evaluere, hvad vi har foretaget os både i denne sag og i andre sager, siger hun svævende.

Læs mere: Konsulentbistand til socialpædagogiske opholdssteder v. faglig leder Jess Bødiker,-

Svendborg Kommune har i løbet af 2010 sparet 12 millioner kroner ved at ophæve 15 problembørns anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder. Mustafa ophævede dog selv sin frivillige anbringelse på Småskolen Søgårdshus ved Åbenrå. Kilde: BT

Socialpædagogiske opholdssteder får nye beføjelser

2010-07-14T04:35:00.008+02:00

Døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge vil i de kommende måneder få besøg af den lokale låsesmed. Og glarmesteren skal nok også kigge forbi.

Som led i regeringens pakke til bekæmpelse af ungdomskriminalitet bliver det nu lovligt for personalet på fx et socialpædagogisk opholdssted, at låse børn ned til 12 år inde i flere dage.

Den unge behøver ikke at have lavet noget kriminelt. I praksis vil det betyde, at nogle unge på institutionen er bag lås og slå, mens andre frit kan komme og gå.

En række organisationer har protesteret – forgæves – og i de kommende måneder skal et ukendt antal institutioner gennem en særlig godkendelse for at få ret til at bruge de nye magtmidler.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder for unge,-

Birgitte Holmberg Pedersen, der er retspræsident ved Retten i Helsingør, sad sidste år i regeringens kommission om ungdomskriminalitet for Børnerådet, og hun er en af kritikerne.

Pædagogikken bliver uklar, når de samme mennesker behandler og straffer på samme institution, siger Birgitte Holmberg Pedersen. Hun mener, at det vil gå ud over de børn og unge på institutionen, der ikke har behov for at blive holdt bag lukkede døre.

I dag vil socialt utilpassede unge på en behandlingsinstitution ofte blive sendt til en af landets syv sikrede, fængselslignende afdelinger, hvis pædagogerne ikke længere synes, at de kan håndtere personen.

Socialminister Benedikte Kiær (K) ser det som et klart fremskridt for behandlingen, at personalet nu kan låse børn og unge inde på behandlingsinstitutionen, hvor den unge allerede er. Når man sender den unge væk til en sikret afdeling langt væk, skaber det jo afbræk i indsatsen, siger socialministeren.

Læs mere: Et socialpædagogisk opholdssted som hjem,-

Benedikte Kiær understreger, at frihedsberøvelsen på den nye type institutioner maksimalt må vare fem dage for hvert barn eller ung. Og at den samme person maksimalt må frihedsberøves på institutionen en måned om året.

Men den slags tidsrestriktioner formilder ikke Socialpædagogernes Landsforbund. I et høringssvar fastslår organisationen, at det kan være i strid med FN’s børnekonvention, menneskerettighederne og grundlovens paragraf 71, at man nu kan tilbageholde børn og unge tidsubestemt på en almindelig behandlingsinstitution – alene på baggrund af en politisk beslutning i den unges hjemkommune.

Næstformand for socialpædagogerne Benny Andersen kalder det nye regeringsprojekt for dybt betænkeligt.
Han mener, at der er stor forskel på at placere kriminalitetstruede unge på en sikret afdeling, hvor der er klare regler for blandt andet isolation og andre former for magtanvendelse, og så at have de samme sanktionsmuligheder på en social behandlingsinstitution.

Det stiller de unge i en gråzone. Det vil i mange tilfælde kunne ødelægge tilliden mellem de unge og de ansatte på institutionerne. Det er jo altafgørende for, at vi kan give dem et spark i røven, så de kan komme videre, at de føler, at de kan stole på de voksne, siger Benny Andersen.

Læs mere: Kriminelle unge,-

Andre kritikere er Dansk Socialrådgiverforening, HK/Kommunal – og paraplyorganisationen Børnesagens Fællesråd, hvor formanden Geert Jørgensen også finder blandingen af behandling og straf ødelæggende.
Det kan ende på en glidebane, hvor man bruger indespærring som straf – afhængigt af forstanderens humør, siger Geert Jørgensen. Og så tror han, at den nye løsning vil blive dyr. Skal der stå ekstra personale klar, når en af de unge på institutionen pludselig skal nogle dage over i sikringsafdelingen, spørger han.

Socialminister Benedikte Kiær peger på, at den nye lov, som hele Folketinget minus Enhedslisten står bag, har tre kriterier, som skal være opfyldt, og at der ikke vil ske skred i retssikkerheden: Der skal for det første være en formodning om, at den unge vil rømme – måske på grund af problemer på den unges hjemmefront, eller en kæreste har måske slået op.

Desuden skal frihedsberøvelse være nødvendig for forløbet med socialpædagogisk indsats. Og så skal der være en begrundet formodning om, at den unges sundhed og udvikling vil lide skade, opremser hun.

Ministeren understreger, at den nye type behandlingsinstitutioner ikke må udvikle sig til at ligne de syv eksisterende sikrede afdelinger rundt i landet, som kan ligne fængsler – og hvor der i dag også kan sidde børn ned til 12 år som beskrevet af Politiken i sidste uge. Men vi skal have et nyt miljø, hvor man både kan behandle de unge og samtidig sikre, at de ikke stikker af, siger hun. Kilde: Politiken

Særligt kriminelle unge - Specialiseret indsats

2010-06-23T21:29:00.006+02:00

Baggrunden for indsatsen var at man kunne se, at Odense kommune havde nogle meget kriminelle unge, der blev ved med at lave alvorlig personfarlig kriminalitet, som man ikke havde helt styr på.

Derfor blev specialafsnittet etableret i april 2003. Man havde behov for at samle viden omkring denne gruppe af unge kriminelle: hvad skal der ske omkring varetægtsfængsling, hvad skal der ske i forhold til politiet og de sikrede afdelinger, hvor de kriminelle unge sidder når der under 18 år, og varetægtsfængslet?

Der var brug for at samle viden, sådan at det var de samme mennesker som havde kontakterne ud til de sikrede institutioner, døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder for unge og myndigheder som de involverede kom i kontakt. med.

Formålet med den nye organisering af området var bl.a. at sikre at den sagsbehandling de kriminaliserede unge skulle have var ensartet og at der skete noget. Man ville undgå at sagerne druknede i mængden af andre sager.

Målgruppen var unge mellem 15-18 år i Odense kommune, der har lavet alvorlig kriminalitet. Det vil sige kriminalitet som giver varetægtsfængsling eller ubetinget fængselsstraf, eller betinget straf med vilkår. Unge der begår gentaget kriminalitet.

Vi har hver vores sager som vi er ansvarlige for, dette inkluderer bl.a. samtaler med den kriminelle unge og hjemmebesøg. Vi har personalemøde en gang om ugen, hvor der dels er almindelige informationer omkring de distrikter vi har, men der er også plads til sagsdrøftelser, hvis man har sager man synes er lige lovlig livlige, eller hvis man er i tvivl om noget. Det er altid tilladt at kigge ind til en kollega for at få nogle ekstra øjne på en sag, enten med en kollega eller med vores chef.

Specialafsnittet har fem socialrådgivere ansat. Hver socialrådgiver har ansvar for maks. 20 sager. Til forskel fra sagsbehandlere på kommunens øvrige Børn og Unge distriktskontorer, som har ansvar for ca. 40 sager.

Specialafsnittet skal håndtere de sager vedrørende særligt kriminelle unge, som der har været særlig turbulens omkring, enten fordi de har været i pressen eller fordi forældrene har klaget til rådmanden, borgmesteren eller socialministeren. Hensigten er at vi skal have mere tid til hver enkelt sag, fordi det er sager som rører meget på sig, der er bl.a. retsmøder og politi at forholde sig til.

Følgende sagstyper i forhold til socialt utilpassede unge, der har begået kriminalitet, sagsbehandles i Specialafsnittet:

- Alle sager hvor anbringelse af børn og unge på et socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution hovedsagligt er sket pga. barnets/den unges kriminalitet, samt sager hvor der vurderes at være anbringelsesgrundlag af samme årsag.

- Næsten alle sager der bringes til drøftelse i "Samråd vedr. de unge kriminelle", herunder alternative afsoninger jf. straffelovens §78, stk. 2

- Alle sager hvor der er sket varetægtsfængsling.

- Alle sager der fremsendes mhp. vurdering af egnethed til dom i ungdomssanktion – Ungdomssanktionen vedrører 15-17 årige socialt utilpassede unge, der har begået alvorlig og personfarlig kriminalitet og er et struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandlingsforløb af 2 års varighed. Det er opdelt i tre faser:

1. Først to måneders ophold i en sikret afdeling mhp. udredning

2. Derefter op til 16 måneders anbringelse på socialpædagogisk opholdssted, døgninstitution o. lign.

3. Afsluttende med ambulant udslusning og tilsyn til 2 års grænsen

Sager med kriminalitet af en sådan art, at der er udarbejdet kriminalitetshandleplan efter indstilling fra Ungeafsnittet/distriktskontoret

Sager med 1. gangs kriminalitet efter begrundet indstilling fra Ungeafsnittet/distriktskontoret

Sager med småkriminelle mindre søskende til unge, der sagsbehandles i Specialafsnittet

Specialafsnittet er ansvarlig for at der sendes svarskrivelse til Politimesteren i alle sager der fremsendes til kommunen fra anklagemyndigheden mhp. at kommunen skal afgive skriftlig udtalelse.

Herudover sagsbehandles specielle og komplicerede sager, hvor det efter en individuel vurdering er fundet formålstjenligt med sagsbehandling i Specialafsnittet. Det er f. eks sager med mange klagehenvendelser og sager hvor der er eller skal iværksættes specialpædagogiske tilbud og som kræver særlig bevågenhed. Disse sager er placeret i Specialafsnittet således at sagsbehandlingen er tættest muligt på den centrale ledelse og det politiske niveau. Det drejer sig i alt om ca. 10% af Specialafsnittets samlede sager.

Distriktskontorerne har indstillingsretten til visitation i Specialafsnittet. Specialafsnittet afholder ordinært visitationsmøde første mandag i måneden med deltagelse af Specialafsnittets leder, souschefen og en miljømedarbejder fra Ungeafsnittet, samt den sagsførende socialrådgiver. Sagen fremlægges af sagsførende socialrådgiver. Efter drøftelse mellem distriktsleder og leder af Specialafsnittet kan der indvisiteres de specielle og komplicerede sager, uden om visitationsudvalget, hvor det efter individuel vurdering findes formålstjenligt med sagsbehandling i Specialafsnittet.

Vi gør ikke så meget anderledes nu i forhold til tidligere, men vi har fået en viden og vi kender de mennesker der er på de sikrede afdelinger og hos politiet bedre fordi vi oftere har kontakt med dem, det gør det nemmere at samarbejde. Vi har fået en bedre viden omkring, hvornår skal de i retten, hvornår skal de have psykologiske undersøgelser, hvornår er det relevant at iværksætte ungdomssanktioner, hvornår den unge kan have gavn af et tilbud eller skal vi finde på noget andet.

Vi har også fået mere styr på hvornår vi skal afslutte disse sager og vi har fået en større viden om hvilke socialpædagogiske opholdsteder, der kan magte socialt utilpassede og udadreagerende unge mennesker, fordi vi trækker på hinandens erfaringer.

Vi vil gerne være hurtigere til at reagere hvis der er nogle afvigelser i den plan der er blevet lagt for den unge og afdække om det er fordi det er gået bedre eller der har været tilbagefald. Måden vi opsnapper dette er fx hvis det er en ung som er anbragt eller hjemme med nogle vilkår om at passe sin skole, så har vi selvfølgelig tæt kontakt til skolen og støtte-kontaktpersoner for utilpassede unge.

Ud over at varetage systematisk myndighedssagsbehahandling søger Specialafsnittet bevidst at udvikle det socialfaglige område i forhold til en fornyelse af indsatserne for de særligt kriminelle unge. Der er fokus på en målrettet anvendelse af indsatser som f. eks Drop In Værksted og TAMU junio, hvor grundlæggende arbejdstræning foregår i beskyttede omgivelser skal danne grundlag for arbejdspraktikker med henblik på at få de unge i gang med uddannelse eller praktik.

Til at starte med kunne de øvrige Børn og Unge afdelinger ikke mærke at de var blevet aflastet, men vi har efterfølgende fået at vide at i og med at mange af de besværlige sager er kommet væk, så kan de koncentrere sig om de sager de er eksperter i, fx de mindre børn, dem som skal have familiebehandling osv.

En problematik ved denne organisering er, at når vi får en sag – hvis der så er tre søskende i familien, så får vi kun den person som har lavet kriminalitet. Det vil sige at de andre søskende, hvis der er en sag på dem, så vil den stadig blive behandlet på områdekontoret. Derfor kommer vi i den situation at en familie kan have to sagsbehandlere. Det giver lidt ekstra koordineringsarbejde for os.

Det man kan overføre fra specialafsnittet i Odense kommune er at det er en god ide at lave et lille afsnit, hvor sagsbehandlerne har mere tid til de vanskelige sager og projekter for udsatte børn og unge. Hvor de ansatte har en interesse indenfor dette område og ikke synes sagerne er besværlige og uhåndterlige og får lov at ligge i bunken fordi nogle andre sager er lettere. Kilde: God Social Praksis

Unge med ADHD - Nyt projekt for unge med ADHD

2010-06-21T06:07:00.006+02:00

Projektets formål er at udvikle et nyt effektivt koncept til at fastholde unge med diagnosen ADHD i beskæftigelse. De grundlæggende tanker bag projektet er:

At tage udgangspunkt i de unges og virksomhedernes ønsker og behov

At sætte virksomhedens arbejdsprocesser og kommunikation i centrum

At yde primær støtte til virksomheden, suppleret af individuel støtte til unge med ADHD

At forebygge arbejdsløshed og deraf følgende social isolation.gennem fastholdelse, der ses som den mest effektive metode over for unge med særlige behov

Projektets målgruppe er unge med ADHD fra 18-30 år, som er på kontanthjælp. Udviklingsprojektet gennemføres i samarbejde med ADHD-foreningen, kommunerne København, Odense og Slagelse, samt ti virksomheder. Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kilde: Socialt Udviklingscenter

Planlagt og akut anbringelse udenfor hjemmet

2010-06-21T03:32:00.004+02:00

Barnet eller den unges behov kan i nogle situationer bedst tilgodeses gennem ophold uden for hjemmet.

Som udgangspunkt foregår en planlagt- og akut anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet med forældrenes samtykke.

Barnet eller den unge deltager i forløbet op til en anbringelse og skal høres. Hvis den unge er over 15 år kræver en anbringelse også den unges samtykke

I ganske særlige tilfælde kan det være nødvendigt af hensyn til sikringen af barnets sundhed og udvikling at anbringe barnet uden for hjemmet, herunder i en plejefamilie, på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted, uden forældrenes samtykke. Beslutning herom kan kun træffes af Børn og Unge-udvalget.

Læs mere: Projekter for udsatte børn og unge,-

Sagsbehandlerne i Børne- og Familierådgivningen har kontakten, når der er tale om anbringelser på opholdssteder for børn og unge uden for hjemmet, og det er Børne- og Familierådgivningen, der kan træffe beslutning om anbringelserne i plejefamilie, på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge.

I Herlev Kommune var der pr. 1. januar 2010 anbragt 65 børn og unge uden for hjemmet. Ingen af børnene var anbragt uden forældrenes samtykke af Børn og Unge-udvalget d.v.s. tvangsanbragt.

Godt 1/3 er anbragt i familiepleje, godt 1/3 er anbragt på døgninstitution og resten i hybler, kostskoler, efterskoler eller socialpædagogiske opholdssteder.

Forældre til anbragte børn har ret til en støtteperson-kontaktperson. Kilde: Herlev Kommune

Private opholdssteder for unge - Kommuner vil have prisen ned

2010-06-19T04:19:00.004+02:00

Udgifterne til private socialpædagogiske opholdssteder koster kommunerne millioner. En af de ramte kommuner, Faaborg-Midtfyn, oplever at private socialpædagogiske opholdssteder pludselig sætter priserne op med helt op til 30%.

Det private opholdssted for udsatte unge Brunstofte, der tager sig af udviklingshæmmede, satte ved årsskiftet prisen i vejret med 23%. Sidste år kostede en plads på Brunstofte 38.000 kroner om måneden - men den pris er nu steget til 47.000 kroner. En stigning på 9000 kroner om måneden. Eller mere end 100.000 kroner om året.

Læs mere: Et socialpædagogisk opholdssted som hjem,-

Investeringer i ny teknik og mere personale fik ledelsen på Brunstofte til at beslutte at skrue prisen i vejret, forklarer Souschef Lene Búk: Vi opnormerede til én ansat per beboer. Vi har et stigende arbejdspres med for eksempel nye krav til dokumentation, og mente ikke at tilbuddet til beboerne ville være optimalt, hvis ikke vi opnormerede, siger Lene Búk.

Kommunerne står magtesløse, når deres budgetter for anbringelser på private opholdssteder for unge bliver overskredet. Vi har ikke anden mulighed end at betale regningen. De private opholdssteder er gennem de seneste år blevet et tag-selv-bord, hvor priserne bare bliver hævet, siger formanden for socialudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune Herdis Hanghøi.

Når et socialpædagogisk opholdssted skruer op for priserne, sker det ofte med den begrundelse, at det er nødvendigt for plejen og omsorgen af de personer, kommunen har anbragt. Begrundelserne skal godkendes af tilsynet for de socialpædagogiske opholdssteder, og når det først er sket, skal kommunen betale ved kasse 1. Men tilsynet tager ikke hensyn til kommunernes pressede økonomi, når de godkender prisstigninger på både 20 og 30 procent, siger Herdis Hanghøi:

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder for unge,-

Vi bestiller en vare til en bestemt pris hos et socialpædagogisk opholdssted. Men så ændrer opholdsstedet på egen hånd prisen uden at gå i dialog med kommunen, og det mener jeg ikke er rimeligt, siger Herdis Hanghøi. Der er mange eksempler på, at de private opholdssteder for unge pludselig skruer prisen op. Bostedet Bakkely satte prisen op med 30 %, hvilket svarer til mere end 150.000 kroner om året pr anbringelse.

Og på bostedet Herurecka, der tager sig af voksne sindslidende, steg prisen uden varsel med 19% fordi der blev ansat en ekstra medarbejder, forklarer lederen af Herurecka Nia Kate Christensen:

Det kneb med at få vagtplanen til at hænge sammen. Vi kunne ikke få afviklet vores afspadseringstimer, og vi måtte hele tiden sige nej til aktiviteter med beboerne. Så vi opnormerede. Hvis beboerne skal have en god pleje, og have den støtte og vejledning, der er brug for, skal der også være det personale, der er behov for, siger Nia Kate Christensen. Kilde: DR

Et socialpædagogisk opholdssted som hjem

2010-06-17T08:00:00.003+02:00

Det store hus på Tuenvej i Elling ved Frederikshavn ligger for enden af en lang indkørsel og ved en stor åben plads. Huset ligger på en kæmpe grund i helt rolige omgivelser, hvor der er langt til nabogrundene og højt til himlen.

Det er her, Opholdsstedet Tuen er godt i gang med at grave sine rødder. Hvor der stræbes efter at skabe et trygt sted, som skal ligne et hjem så meget, som overhovedet muligt. Jeg synes, det er lykkedes. Og det er da også, hvad tilsynet har givet udtryk for, siger en smilende Helle Buchhave.

Tuen er et privat socialpædagogisk opholdssted, der blev etableret i oktober 2009 af Helle Buchhave, som gennem flere år har arbejdet med anbringelser af udsatte børn og unge. Sidst som afdelingsleder hos Nordlys i Frederikshavn, og før da som medarbejder i et bofællesskab for voksne psykisk og fysisk udviklingshæmmede.

Læs mere: Opholdssteder for unge fungerer for nogle - Forebyggende indsats for andre,-

Jeg ville væk fra institutionsmiljøet, og ville finde et hus, som kunne rumme, men som stadig var et familiehus. Her ligger vi i Elling By, men stadig ugeneret. Udgangspunktet har været at skabe et socialpædagogisk opholdssted, der ligner og minder om et hjem, fortæller Helle Buchhave.

Da først huset var fundet, ventede en lang godkendelsesproces. Fra januar og til Opholdsstedet Tuen åbnede i oktober, skulle der udarbejdes projektbeskrivelse og holdes en masse møder med kommunens socialfaglige konsulenter. Men det lykkedes, og stedet er nu nomineret syv børn og unge i alderen 12-16 år.

Opholdsstedet Tuen blev etableret samtidig med, at kommunerne smækkede kasserne i. Så selvom her er plads til syv drenge og piger, er der i øjeblikket kun tre piger på 12, 13 og 16 år på det nye opholdssted for unge. Kilde: Nordjydske

Opholdssteder for unge fungerer bedst for nogle

2010-06-16T17:34:00.004+02:00

Forebyggende foranstaltninger for udsatte unge virker bedst over for nogle typer problemer. Anbringelser på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted virker bedre for andre. Det viser en sammenlignende undersøgelse fra SFI.

Formålet med undersøgelsen har været at finde ud af, hvordan forebyggende indsatser overfor udsatte og adfærdsvanskelige unge fungerer, når de unge forbliver i deres eget miljø, sammenlignet med at anbringe de unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Der er tale om indsatser som fast kontaktperson, psykologsamtaler, familiebehandling og særlige skole-/dagtilbud.

Undersøgelsen viser, at forebyggende foranstaltninger ikke sådan lige kan erstatte anbringelser på opholdssteder for unge. De har hver sine styrker og svagheder. Anbringelse er fx bedre til at få sat ind over for misbrugstruede unge end foranstaltninger, hvor de bliver i deres eget miljø.

Læs mere: Tilbudsportalen for social og specialpædagogisk indsats,-

Forebyggende foranstaltninger er derimod bedst til at ændre på adfærden hos udadreagerende unge eller til at få familien som helhed til at fungere bedre, fordi fx familiebehandling har fokus på hele familien og ikke kun på den unge, som det ofte er tilfældet med anbringelser udenfor hjemmet.

Undersøgelsen viser også, at en stor del af de unge har massive problemer af meget forskellig karakter - og det har de fortsat efter i et år at have modtaget en forebyggende foranstaltning eller have været anbragt udenfor hjemmet. De unge har enten samme slags problemer som oprindeligt, eller de har fået problemer indenfor nye områder. De nye problemer er opstår blandt andet i forhold til de unges skolegang på opholdssteder med intern skole, eller i forhold til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

En af forklaringerne på, at de unge fortsat har mange problemer, kan være, at de forløb, de unge har været igennem, er præget af meget turbulens. Mange af forløbene er ikke gjort færdige som planlagt, fx fordi de unge har mistet motivationen. Der er ofte kommet nye foranstaltninger til - enten som erstatning eller som ekstra foranstaltninger.

Området er generelt præget af så meget uro, at det påvirker de unges forløb. Det gør det samtidigt vanskeligt at afgøre, hvilke indsatser, der virker, og hvordan forskellige indsatser virker, siger forskningsassistent Lajla Knudsen, der står bag undersøgelsen. Kilde: DK Nyt

Projekter for udsatte børn og unge

2010-06-15T05:50:00.006+02:00

Aktiviteter for børn og unge anbragt på døgninstitution og socialpædagogisk opholdssted, hjælp til hjemløse og ferieophold for socialt udsatte børn og unge får penge fra Socialministeriets Tips- og Lottopulje til særlige sociale formål. 100 projekter for frivilligt socialt arbejde får lidt over 12 mio. kr. fordelt over årerne 2010 til 2011.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder for unge,-

Flere af projekterne skal for eksempel hjælpe udsatte børn og unge, der kæmper med store psykiske og fysiske problemer fordi de udsættes for massiv mobning i hverdagen, så de kan komme på ferieophold og oplevelsesture med andre unge i samme situation. På Nørrebro forsøger frivillige at hjælpe kriminalitetstruede unge og opfordrer dem til at bruge fritiden på sport og samvær med kammeraterne på værestedet Basen.

De 100 støttede projekter har stor betydning for de mennesker, som får glæde af projekterne. Det frivillige arbejde er vigtigt for vores velfærdssamfund, og jeg er glad for, at vi med pengene fra Tips- og Lottopuljen til særlige sociale formål kan hjælpe udsatte grupper i vores samfund og samtidig støtte de frivilliges indsats, siger socialminister Benedikte Kiær.

Læs mere: Unge med særlige behov kan ende som gidsler,-

Formålet med puljen er at styrke den samlede sociale indsats i samfundet gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde. De støttede projekter styrker den frivillige ulønnede indsats og forebygger og afhjælper sociale problemer. Målgruppen for projektet er mennesker med sociale problemer eller mennesker i en svær situation i livet. Kilde: DR - Socialkonsulent Jess Bødiker

Socialpædagogiske opholdssteder for unge

2010-06-15T01:07:00.006+02:00

Århus Kommune har det seneste år måttet sande én ting- at socialpædagogiske opholdssteder for adfærdsvanskelige unge er blevet dyrere. Faktisk er pladserne på de forskellige socialpædagogiske opholdssteder for unge i Århus Kommune, steget med 125.000 kroner pr. år.

De dyre private socialpædagogiske opholdssteder bliver som regel et ekstra problem, når kommunen har brug for et opholdssted til akut anbringelse af adfærdsvanskelige unge, og det får nu socialchef i Århus Kommune til at prutte priserne ned på opholdsstederne:

Læs mere: Unge med særlige behov kan ende som gidsler,-

Vi skal gå mere hårdt til opholdsstederne, når vi skal forhandle pris. Vi skal ikke bare tage prisen på et socialpædagogisk opholdssted for gode varer, siger Steiner Eggen Kristensen til P4 Østjylland.

Århus Kommune har alene 136 århusianske børn og unge anbragt på private opholdssteder. Kilde: Århus Kommune - Faglig leder- og socialkonsulent Jess Bødiker

Unge med særlige behov kan ende som gidsler

2010-06-15T00:53:00.003+02:00

Özlem Sara Cekik, socialordfører hos SF, frygter at de svage børn vil blive holdt som gidsler i debatten om kommunernes økonomi. Børn og unge anbragt på et socialpædagogisk opholdssted med intern skole, dækkede sidste år 21 procent af serviceudgifterne i det specialiserede socialområde.

Jeg vil stærkt advare mod, at man prøver at skabe en modstand i befolkningen mod børn, der skal have særlig hjælp, siger Özlem Sara Cekik til Ritzau.

Læs mere: Nej tak til unge kriminelle,-

Samtidigt med advarslen, kommer hun også med en opsang til Kommunernes Landsforening og formand Jan Trøjborg fra Socialdemokraterne. Jan Trøjborg har for kort tid siden udtalt til Jyllands-Posten, at kommunerne kan blive nødt til at tage penge fra børnehaver og skoler, hvis man ikke sænker udgifterne til børn og unge med særlige behov.

Jeg synes ikke, det er rimeligt at sætte det op som en modsætning, hvor pengene bliver taget fra det normaliserede område. Hvis vi ikke hjælper børn og unge med særlige behov, så vil udgifterne blive langt, langt større senere i deres liv, til Özlem Sara Cekik. Kilde: DR - Faglig leder- og socialkonsulent Jess Bødiker

Nej tak til kriminelle unge

2010-06-14T18:38:00.003+02:00

Beboerne på Solbakken i Fredericia er utrygge og bekymrede. Herkules-fonden, der driver flere socialpædagogiske opholdssteder i Fredericia, er ved at rykke ind i et tidligere spejderhus på vejen. Herfra skal socialt belastede unge hjælpes ud i samfundet.

Områdets beboere føler, at beslutningen er taget hen over hovedet på dem. Talsmand beboerne på Solbakken, Michael Mosegaard Smoldt, siger at de unge kriminelle ikke vil passe ind i kvarteret og frygter kriminalitet og uro.

Læs: Botilbud for udsatte unge,-

Vi føler, at vi bliver prøveklud for, hvorvidt de kriminelle unge kan blive integreret i samfundet igen. Selvfølgelig skal de have en chance. Det synes alle på vejen. Vi går også ind for vindmølle-energi, men vi er ikke interesserede i, at det skal være i vores baghave, siger talsmanden.

Beboerne har kontaktet borgmester Thomas Banke, og flere andre politikere i Fredericia er nu indkaldt til dialogmøde tirsdag aften. Men mødet skal holdes hos Hercules-fonden, så beboerne på Solbakken mener, at kommunen allerede har taget parti.

Ingen grund til frygt Men de har ikke noget at frygte. Så kontant er meldingen fra Fredericias borgmester Thomas Banke (V). Der er tale om nogle timer om dagen, hvor de unge skal gå i skole, og man bliver i øvrigt bragt til skolen og bragt fra skolen under kontrollerede forhold, forklarer borgmesteren.

Læs mere: Kriminelle unge - Psykologer fraråder at røre ved den kriminelle lavalder,-

Og beboerne skal ikke frygte stigende kriminalitet i området. De steder, hvor der er tale om det her, der ser vi faktisk, at nabolaget går helt fri for kriminalitet. For de unge mennesker ved jo udemærket godt, at går de om bord i naboens ejendom, ja så er de jo de første mistænkte, og så skal politiet nok finde ud af det, siger Thomas Banke.

Så er de unges dør nemlig den første, politiet ringer på. Man ser faktisk, at de her unge mennesker, hvor de bor 24 timer, hvilket jeg igen gerne vil understrege, at der ikke er tale om på Solbakken, og ikke bliver tale om. Ja der begår de faktisk kriminalitet langt væk fra, hvor de holder til, for simpelthen at undgå at blive de første mistænkte. Så der er ingen grund til denne her enorme frygt, men det vil jeg tage en lang snak med beboerne om i morgen aften til vores dialogmøde, lover Thomas Banke. Kilde: DR - Faglig leder Jess Bødiker

Botilbud for udsatte unge

2010-06-13T18:32:00.003+02:00

Rebild kommune kan spare mellem en halv og en hel million kroner ved selv at oprette et botilbud for udsatte unge mellem 17 og 25 år. Kommunen har i dag ikke et sådant tilbud og en række borgere i i aldersgruppen er derfor henvist til tilbud i andre kommuner.

Læs mere: Kriminelle unge - Psykologer fraråder at røre ved den kriminelle lavalder,-

Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at indrette botilbuddet for de udsatte unge i Skørping og Støvring og er nået frem til, at det ikke kan ligge i Skørping, men der er ikke noget bud på, hvor det ny botilbud for unge med særlige behov kan ligge.

Handicaprådet har haft sagen til udtalelse og ser positivt på det, fremgår det af rådets høringssvar. Handicaprådet understreger dog, at det er ekstremt vigtigt med dialog med de unge og de pårørende. Kilde: Nordjydske - Faglig leder- og socialkonsulent Jess Bødiker

Kriminelle unge - Psykologer fraråder at røre ved den kriminelle lavalder

2010-06-13T18:21:00.003+02:00

Regeringens forslag om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år vil ikke hjælpe de unge. Tværtimod vil det forværre fremtidsudsigterne for de unge kriminelle, vurderer formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen.

Der er ikke belæg for, at straf mod kriminelle unge virker præventivt. Tværtimod skader man de unge, der står på vippen til at blive kriminelle. Marginalisering og oplæring i de kriminelle miljøer er nogle af de grumme perspektiver, siger Roal Ulrichsen.

Læs mere: Det specialiserede socialområde - Kommunerne har ikke styr på udgifterne,-

Han mener ikke, at loven, der ventes vedtaget af Folketinget i næste uge, forhindrer ældre kriminelle i at skubbe små søskende eller venner foran sig for selv at undgå straf.

Med forslaget skubber man problemet ned til de 13-årige. Vi ved, at jo tidligere en kriminel løbebane påbegyndes, jo vanskeligere bliver det at gøre noget ved den, fortæller han.

Den kommende lovgivning har været forberedt i en kommission af eksperter, der skulle rådgiver lovgiverne. Anbefalingen var fra eksperternes side ikke at nedsætte den kriminelle lovgivning.

Svarene fra eksperter og organer har været entydige. Lad være med at røre ved den nuværende grænse, lad os hellere sætte aldersgrænsen op, siger Roal Ulrichsen.

Læs mere: Færre kriminelle unge,-

Et af de problemer, nedsættelsen af den kriminelle lavalder skal løse, er, at unge over 15 år tilskynder unge under 15 år til at begå kriminalitet på deres vegne. Et problem der ikke vil blive løst, vurderer Roal Ulrichsen.

Hvis man rykker lavalderen, rykker man blot tidspunktet for den kriminelle debut yderligere nedad. Med denne lov medvirker man til at skabe det problem, man ellers ønsker at løse, siger Roal Ulrichsen. Kilde: Søndagsavisen - Falglig leder- og socialkonsulent Jess Bødiker

Det specialiserede socialområde - Kommunerne har ikke styr på udgifterne

2010-06-13T11:28:00.005+02:00

Kommunerne sælger pladser på døgninstitutioner og opholdssteder for unge til overpriser til nabokommunerne, og man har ikke styr på udgifterne på det specialiserede socialområde.

Det er konklusionen i en ny rapport fra revisionsfirmaet Deloitte.

Ifølge formanden for Dansk Handicapforbund, Stig Langvad, går det ud over borgerne og de svage grupper, når kommunerne ikke har styr på området.

Læs mere: Færre kriminelle unge,-

Kommunerne forsøger at tjene penge på deres døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Det vil sige, at de forsøger at klippe hinanden. Dermed forsvinder der nogle penge, som ikke går til borgerne, men derimod til bureaukratiet og administrationen, siger han til DR Nyheder.

Sidste år var kommunernes overskridelse på det specialiserede socialområde tre milliarder kroner. Det udgør mere end halvdelen af kommunernes overforbrug sidste år.

Det er et område, som vi lige har overtaget, og der har historisk set altid været nogle meget kraftige stigninger, forklarer KL’s formand Jan Trøjborg (S) til TV Avisen.

Læs mere: Kriminelle unge fastholdes i kriminalitet,-

Udgifterne til det specialiserede socialområde er et af de centrale temaer i de igangværende forhandlinger om kommunernes økonomi.

Vi er enige om, at det her område kan styres. Og nu skal vi så hjælpe hinanden med at finde nogle redskaber, så vi kan styre det, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Kilde: Region Hovedstaden - Socialfaglig leder Jess Bødiker

Færre kriminelle unge

2010-06-13T07:12:00.002+02:00

Færre biltyverier, færre butikstyverier, færre indbrud, men også flere tilfælde af vold og narkotikaforbrydelser. Samlet set falder antallet af kriminelle unge dog over en ti-årig periode svagt for de 15-20 årige, når den måles i forhold til de enkelte ungdomsårgange.

Det viser en opgørelse fra januar 2010 fra Justitsministeriets Forskningsenhed. Område for område belyses antallet af straffelovsovertrædelser for de 15-17 årige og de 18-20 årige.

Tallene viser, at færre unge dømmes for en straffelovsovertrædelse i 2008 sammenlignet med i 1999, forklarer ministeriets forskningschef Britta Kyvsgaard.

I 1999 blev således 24 ud af 1.000 15-17 årige dømt for at overtræde straffeloven, mens tallet i 2008 var faldet til 21. Tilsvarende for de 18-20 årige, hvor der i 1999 var 28 overtrædelser pr. 1.000 unge, mens tallet i 2008 var faldet til 25.

Læs mere: Kriminelle unge fastholdes i kriminalitet,-

For befolkningen som helhed over 20 år var den tilsvarende udvikling blot otte afgørelser pr. 1.000 borgere i 1999, og i 2008 var det faldet til fem afgørelser.

Ifølge Britta Kyvsgaard kan retsreformen vise sig som en joker, idet statistikken muligvis dækker over en ophobning af straffesager ved anklagemyndigheden og domstolene. Men faldet i de unges kriminalitet vurderer Britta Kyvsgaard trods alt som markant større end den eventuelle pukkel af ikke-færdiggjorte sager i retssystemet.

Ifølge Britta Kyvsgaard trækker det også den modsatte vej, at anmeldelsesprocenten antages at være stigende, således at flere ofre i dag anmelder f.eks. et overfald, en voldtægt eller en trussel end tidligere.

Hvis anmeldesprocenten i stedet var stabil, ville faldet i kriminalitet derfor vise sig som endnu større, forklarer Britta Kyvsgaard.

Ser man nærmere på statistikken, fremgår det, at det afgørende fald i ungdomskriminaliteten er sket inden for det, som betegnes som ‘ejendomsforbrydelser’, og det er først og fremmest indbrudstyveri og brugstyveri af biler. Faldet fra 1999-08 var således på 24 procent for de 18-20 årige, mens det var på otte procent for de 15-17 årige.

Det er ikke mindst dette markante fald, der har presset tallene ned. Ud af i alt 4.796 straffelovsafgørelser for de 18-20 årige udgjorde ejendomsforbrydelserne således mere end 60 procent i 2008, mens ejendomsforbrydelserne i 2008 for de 15-17 årige tegnede sig for 70 procent.

Indenfor stort set alle andre områder - f.eks. vold, trusler om vold, seksualforbrydelser og røveri - er tallene for begge aldersgrupper steget og steget, selv om der synes at være et sket et generelt fald i årene 2007 og 2008. Men sammenlignet med basisåret 1999 er der tale om stigninger.

Justitsministeriet har også opgjort antallet af de unges overtrædelser af særlovgivning som f.eks. våbenloven og især loven om euforiserende stoffer. Og hvis det bratte fald i indbrudstyverier har trukket det samlede billede af unges kriminalitet ned, har lovstramningen i 2004 om bøde for besiddelse af hash til eget forbrug tilsvarende mast billedet voldsomt opad.

Læs mere: Kriminelle unge vil accepteres,-

For de 18-20 årige unge kriminelle steg antallet af overtrædelser af lov om euforiske stoffer således på to år fra 2003 til 2005 fra 706 til 1.904 tilfælde. I 2008 var tallet 1.800. Procentuelt var stigningen for de 15-17 årige endnu større, fra 135 overtrædelser i 2003 til 632 overtrædelser i 2005. I 2008 var tallet 580.

Justitsministeriet har også opdelt lovovertræderne efter køn. For de 15-17 årige er der ca. fire gange så mange lovovertrædere blandt drenge end blandt piger.

I aldersgruppen 18-20 årige kan drengene notere sig for ca. syv gange så mange lovovertrædere som pigerne. Dette forhold har holdt sig ret stabilt for begge aldersgrupper gennem den undersøgte periode, men på et enkelt punkt er der sket en meget voldsom stigning:

Antallet af piger, der får en straffelovsafgørelse for vold. Den største stigning var for aldersgruppen 15-17 årige, hvor der i 2008 var flere end fire gange så mange piger, der blev straffet, end i 1999. For de 18-20 årige var der i 2008 godt tre gange så mange piger, der fik en straf for vold, sammenlignet med 1999. Kilde. Informaion - Socialkonsulent Jess Bødiker

Kriminelle unge fastholdes i kriminalitet

2010-06-13T07:00:00.001+02:00

Slagsmål eller smårapseri kan kaste lange skygger ind i unges videre liv. Uden en ren straffeattest kan selv et job som flaskedreng være uopnåeligt. Mange tidligere straffede unge kriminelle opgiver desuden allerede på forhånd at finde et arbejde, når de ikke kan fremvise en ren straffeattest, og ifølge en analyse fra AE-rådet er kun fire ud af ti straffede personer kommet i arbejde et par år efter deres afsoning, selvom de holder sig på den rigtige side af loven.

Men netop et job er altafgørende for, at den kriminelle unge kommer på ret køl. Sådan lyder konklusionen fra flere sider.

I flere brancher er det umuligt, at få et job med en plettet straffeattest. Der er slet ingen tvivl om, at plettede straffeattester er med til at fastholde dem i kriminalitet, forklarer Ole Hessel, der er chef for det landsdækkende projekt High: Five, der arbejder med at få kriminelle unge i arbejde. Han bakkes op af Estrid Pass, der er leder af Kriminalforsorgen i København.

Læs mere: Kriminelle unge unge accepteres,-

Langt de fleste arbejdspladser forlanger at se en straffeattest, og derfor er der desuden mange, der på forhånd opgiver at søge et job. Så for mig at se er det en straf i straffen, tilføjer hun.

Dagligt har de begge tæt kontakt til unge, der står med en plettet straffeattest i hånden, og deres erfaringer bakkes op af forskningen på området. Al forskning peger på, at en god arbejdsmarkedstilknytning reducerer kriminalitet. I den udstrækning, en straffeattest reducerer mulighederne for komme ind på arbejdsmarkedet, fastholder det folk i kriminalitet, lyder det fra Torben Tranæs, forskningschef ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, der har kortlagt, hvordan straf påvirker kriminelles videre liv.

Ifølge Kriminalregistrets opgørelse over udstedelser af straffeattester er efterspørgslen steget gennem de seneste år. I 2008 udstedte man i alt 165.271 straffeattester, hvilket var 20 procent flere end året før.

Estrid Pass kan godt mærke, at stigningen gør sig gældende for de unge.

Især med den stigende arbejdsløshed ser vi, at det bliver endnu sværere for folk med en plettet straffeattest at finde job. Det rammer især unge, der først skal til at starte på arbejdsmarkedet.

Ole Hessel mener, at man bør skride ind over for problemet: Umiddelbart kan vi kun konstatere, at straffeattesten i stigende grad sætter nogle urimelige begrænsninger for unge. Enten kan man fjerne anmærkningerne, eller også kan man ændre folks holdning til straffeattesten, siger han.

Den konklusion er Ungdomskommissionen også nået frem til. For at forhindre, at unge får en ekstra straf, foreslår kommissionen, at betingede strafferetslige afgørelser for 15-17-årige ikke noteres på straffeattesten.

Læs mere: Nyt socialpædagogisk opholdssted i Nordjylland,-

Vi har balanceret mellem hensynet til den kriminalpræventive effekt og risikoen for, at den unge får en ekstra straf. Der er vi endt med, at første gang unge overtræder loven, slår vi en streg over det, fordi alle kan dumme sig, siger Det Kriminalpræventive Råds repræsentant i kommissionen, juraprofessor Eva Smith.

Kommissionens forslag får en positiv modtagelse af Bettina Post, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Kommissionens forslag er en rigtig god idé, fordi ungdomskriminaliteten topper i 17-års alderen, og mange kriminalitetstruede unge ikke har nogle alternativer til kriminalitet uden et job.

Samme melding lyder fra Kriminalforsorgsforeningens formand, John Hatting: Kommissionens forslag er rigtig fornuftigt. Men derudover kunne man halvere den tid, som pletten er på straffeattesten. Det vil sikre, at unge får en straf og bevare den præventive effekt, men vil også sikre, at unge kan komme tilbage til samfundet hurtigere igen, siger han. Kilde: Information - Faglig leder og socialkonsulent Jess Bødiker

Kriminelle unge vil accepteres

2010-06-13T06:43:00.003+02:00

Unge kriminelle fra etniske minoriteter i de københavnske fængsler ønsker mere end noget andet at blive en del af samfundet.

Men de bærer på byrder som manglende omsorg, hyppige institutionsophold og fædre, der er døde, forsvundne eller har forsøgt at kompensere for deres egen fiasko ved at banke deres drenge til orden. Det skriver Politiken med baggrund i en ny rapport fra dr.theol. Lissi Rasmussen.

Læs mere: Nyt socialpædagogisk opholdssted i Nordjylland,-

I de seneste to år har hun læst 500 journaler og talt med knap 200 indsatte. Af hendes rapport fremgår, at især børn af flygtningeforældre har lidt under manglende voksenomsorg.

Mindre end hver tredje af de unge med flygtningebaggrund har forældre, der bor sammen, og hvor forholdet til begge forældre er rimeligt.

Et af de mest overraskende resultater for mig er, at der er så megen opløsning i familierne med de kriminelle unge. De etniske familier er her ikke karakteriseret ved et stærkt og sundt familiesammenhold.

Tværtimod, siger Lissi Rasmussen. Rapporten giver et indblik i en verden, der på mange måder er faldet sammen, er den et råb om anerkendelse, og de unges vanskeligheder med at gøre comeback til samfundet har også rod i den sociale opdeling mellem "dem og os".

Læs mere: Hårdere straffe til kriminelle unge hjælper ikke,-

Det er denne tankegang, der skaber så stor vrede hos unge med muslimsk baggrund, der i forvejen ikke føler sig anerkendt, og som forhindrer en stolthed ved borgerskabet. De er ikke stolte over at være danske borgere, tværtimod, de fleste ønsker at rejse væk, siger hun.

Justitsminister Lars Barfoed (K) har læst i rapporten og mener, at den fortæller tre væsentlige ting: at de unge mangler voksenrelationer, at de har fået deres liv revet itu af for mange ophold på institutioner, og at de mangler en følelse af at høre til. Kilde: BT - Faglig leder- og socialkonsulent Jess Bødiker

Nyt socialpædagogisk opholdssted i Nordjylland

2010-06-11T01:48:00.003+02:00

Fonden Hugin og Munin kan nu drive socialpædagogisk opholdssted i Borgergade i Aalestrup.

Socialudvalget i Vesthimmerlands Kommune godkendte mandag fondens ansøgning om at drive socialpædagogisk opholdssted for unge i Borgergade 42 A og 42 B, med et dagtilbud knyttet til Birkevej 3, oplyser udvalgsformand, Kurt Friis Jørgensen (V).

Opholdsstedet er målrettet ressourcekrævende unge i aldersgruppen 14 til 18 år som er kendetegnet ved massivt omsorgssvigtede unge med dysfunktionel livsstil, sociale og emotionelle vanskelligheder og kriminalitet.

Læs mere: Hårdere straf til kriminelle unge hjælper ikke,-

Vi har gennem længere tid været i dialog med fonden omkring ønsket om at lave et opholdssted i Aalestrup. Vi har forlængst godkendt både lokaliteterne i Borgergade og personalets faglige kompetencer. Nu er også de økonomiske aspekter i orden med hensyn til prisen i forhold til indholdet i tilbuddet, og derfor får de nu godkendelsen, siger Kurt Friis Jørgensen.

Hver måned koster en plads på det nye opholdssted over 122.000 kroner, men Vesthimmerlands Kommune skal først til lommerne, hvis man ønsker at benytte tilbuddet til en af kommunens egne unge.

Ellers er der lagt op til, at beboerne skal komme fra forskellige kommuner. Udvalgets medlemmer er helt bevidste om, at det er unge med store vanskelligheder, der nu kan flytte til Aalestrup.

Læs mere: Udsatte børn og unge bliver gidsler,-

Selvfølgelig fylder de her unge meget, men med den personaledækning, der er lagt op til, burde det ikke give anledning til problemer, siger Kurt Friis Jørgensen.

Formanden for Borgerforeningen 9620 Aalestrup, Søren Bruun Sørensen er personligt glad for udsigten til et socialpædagogisk opholdsted i Allestrup.

Helt personligt synes jeg, det er dejligt, at nogen har mod på sådan en opgave. Det er hårdt arbejde, men det er godt, at nogen vil gøre det, der skal til for at give de unge med vanskelligheder en kærlig og hjælpende hånd, siger Søren Bruun Sørensen, som også glæder sig over, at opholdstedet også bidrager med arbejdspladser til byen.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra forstander Ken Claesson eller formand Vivi Rasmussen, da de begge er på ferie. Kilde: Nordjydske

Hårdere straf til kriminelle unge hjælper ikke

2010-06-11T01:38:00.002+02:00

Når en dreng stikker en kammerat ihjel i skolegården eller tæsker en mand til døde, skal han ikke længere have nedsat straf, fordi han er et barn.

Det mener justitsminister Brian Mikkelsen (K), der nu vil fjerne det loft i retsplejeloven, der hidtil har sikret, at børn under 18 år højst kan få otte års fængsel.

Det virker helt urimeligt, at man får rabat, når man dræber et andet menneske bestialsk og brutalt tager det væk fra dets familie. Et drab er et drab, og af hensyn til retsopfattelsen og retsfølelsen hos danskerne fjerner vi nu den rabat, der har været for unge, der begår grove forbrydelser, siger Brian Mikkelsen til Ritzau.

Læs mere: Udsatte børn og unge bliver gidsler,-

Samtidig sættes den kriminelle lavalder ned, så børn helt ned til 14 år nu kan få op til 16 års fængsel.

Lovforslaget er netop sendt i høring, og det møder kritik fra flere sider. Socialdemokraternes retsordfører mener, justitsministerens forslag vil betyde, at flere unge vil få en kriminel løbebane.

Vi ønsker at forhindre, at der bliver flere ofre. Det gør man ikke ved at straffe børn hårdere, længere og tidligere. Så vil man tværtimod få flere unge ud af fængslerne, som ikke er blevet en del af samfundet, og som vil begå mere kriminalitet, siger Karen Hækkerup.

Hun mener dog, det kan komme på tale at straffe unge som voksne i sjældne tilfælde med planlagte overlagte drab.

På forhånd har Brian Mikkelsen sikret sig et flertal for forslaget hos Venstre og Dansk Folkeparti. Dermed går politikerne imod et flertal i regeringens Ungdomskommission, der har anbefalet, at der ikke røres ved maksimumgrænsen på otte års fængsel.

Læs mere: Nabo frygter kriminelle unge,-

SF's retsordfører, Karina Lorentzen, kalder det "sørgeligt", at regeringen på den måde vrager forslagene fra Danmarks fremmeste eksperter inden for ungdomskriminaliteten.

Også to SSP-medarbejdere, der til daglig arbejder med kriminelle unge,advarer mod forslaget. Forslaget er bekymrende. Man får kun flere unge kriminelle ved at bure dem inde. Unge, som laver en fejl, skal i stedet gribes i det forebyggende arbejde, siger SSP-konsulent Linda Krüger Nielsen fra Københavns Vestegns SSP kreds.

I Aalborg siger SSP-koordinator Carsten Møller Jakobsen: Det er en rigtig skidt idé. Børn skal ikke straffes, men behandles i stedet for, og jeg synes, man skal tage Ungdomskommissionens pointer alvorligt, siger han. Kilde: Nordjydske

Udsatte børn og unge bliver gidsler

2010-06-09T21:40:00.002+02:00

Kommunernes udgifter til udsatte børn og unge stiger og stiger. Det specialiserede socialområde, heriblandt anbragte børn og børn i specialklasser, fyldte sidste år 21 procent af serviceudgifterne - og mere end hele folkeskolen.

SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic, frygter, at de ressourcekrævende børn bliver taget som gidsler i debatten om de kommunernes økonomi.

Læs mere: Nabo frygter kriminelle unge,-

Jeg vil stærkt advare mod, at man prøver at skabe en modstand i befolkningen mod børn, der skal have særlig hjælp, siger Özlem Sara Cekic, der er socialordfører i SF, til Ritzau.

Hun kommer med, hvad hun kalder en "opsang" til KL og formand, Jan Trøjborg (S), der til Jyllands-Posten siger, at kommunerne kan blive nødt til at tage penge fra børnehaver og skoler, hvis man ikke "dæmper" udgifterne til dem med særlige behov.

Jeg synes ikke, der er rimeligt at sætte det op som en modsætning, hvor pengene bliver taget fra det normaliserede område. Hvis vi ikke hjælper børn og unge med særlige behov, så vil udgifterne blive langt, langt større senere i deres liv, siger Özlem Sara Cekic.

Læs mere: Anbragte børn og unge - Ny analyse viser stabilitet i udgifterne,-

SF og Socialdemokraterne vil til efteråret udarbejde en socialreform, hvor en kulegravning af kommunernes økonomi - heriblandt udgifterne til det specialiserede socialområde har høj prioritet.

I mine ører er det økonomisk uansvarligt, at man bliver ved med at hælde penge i et område, hvor man ikke ved, hvordan de bliver brugt, siger Özlem Sara Cekic.

En del af SF og Socialdemokraternes socialreform er, at man, i stedet for at lægge kommunalt budget årligt, strækker sig over en længere årrække.

Vi kan se, at anbringelsestallene falder, når vi nærmer os oktober, november og december, hvor kassen begynder at blive tom, siger Özlem Sara Cekic. Kilde: JP

Opholdssteder for unge - Der anbringes flere unge

2010-06-05T18:23:00.003+02:00

Der blev anbragt lidt flere drenge end piger. De mest anvendte anbringelsesformer er anbringelse i familiepleje, på døgninstitution eller med ophold på et socialpædagogisk opholdssted.

Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge under 18 år er steget med ca. 200 personer til 11.500 i 2008, hvilket er 2 pct. flere end året før. Størstedelen af foranstaltningerne består i tildeling af fast støtte-kontaktperson eller aflastningsophold. Samlet udgjorde fast kontaktperson og aflastningsophold 93 pct. af alle forebyggende foranstaltninger i 2008, skriver Danmarks Statistik.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder,-

Af alle anbringelser i 2008 vedrørte 55 pct. drenge, ligesom drenge udgjorde 60 pct. af børn og unge med forebyggende foranstaltninger. Skibsprojekt og sikret døgninstitution er i særlig grad drengedominerede anbringelsessteder, og drenge er også i flertal på socialpædagogiske opholdssteder som eksempelvis værksteds- og produktionsskoler samt ved praktikophold.

Piger bor til gengæld oftere på eget værelse. Således var der tre piger, for hver gang to drenge under 18 år var anbragt på eget værelse i 2008. Kilde: DK Nyt

Anbragte børn og unge - Ny analyse viser stabilitet i udgifterne

2010-06-04T02:51:00.005+02:00

Kommunernes budgetter overskrides, fordi behovet stiger, og de ikke har penge til at dække det. Sådan har diskussionerne på anbringelsesområdet længe lydt.

Men en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, med titlen Når man anbringer et barn. Baggrund, stabilitet i anbringelse og det videre liv, viser imidlertid, at de samlede udgifter til at anbringe børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner har været konstant de senere år. Det samme har andelen af anbragte børn.

Tallene overraskede Signe Hald Andersen, seniorforsker i Rockwool Fondens Forskningsenhed, som stod i spidsen for analysen.

Vi hører hele tiden de historier om f.eks. Brønderslevsagen eller de her sager, som handler om, at det gik galt i en familie. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi ikke har penge nok til at gøre det, vi gerne vil. Men vi kan se ud fra analysen, at de problemer, vi har nu, ikke kan forklares med, at der er sket nogle ændringer i kommunernes budgetter, fortæller Signe Hald Andersen.

Læs mere: Socialt udsatte børn og unge,-

Hvor kommunernes gennemsnitlige udgifter til forebyggende foranstaltninger var 2.127 kr. pr. barn i 2002, er der kun sket en svag stigning til 2.255 kr. i 2006. Det samme gælder udgifterne til anbringelser på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge, som lå på 5.673 kr. i 2002 og 5.861 kr. i 2006. Antallet af anbragte børn har også været konstant på ca. en procent de seneste 100 år.

Tallene chokerer Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Hun fortæller, at hele myten om, at udgifterne er ude af kontrol har betydet, at socialrådgiverne er blevet bedt om at være tilbageholdende med at foranstalte anbringelser på de socialpædagogiske opholdssteder for unge, og at der er sket mange begrænsninger i mulighederne for at leve op til lovens bestemmelser.

Det er dybt problematisk, hvis det så viser sig, at der slet ikke er noget problem, men at det blot er noget, som er blevet talt op af nogen, som har haft en mystisk interesse i at gøre det her til et dyrt og meget ustyrbart område. Kommunernes Landsforening (KL) har et kæmpe forklaringsproblem, siger hun.

Bettina Post fortæller, at KL og Socialministeriet har forsøgt at lægge en byrde på socialrådgivernes skuldre, idet de har sagt, at det ikke nytter noget at forvalte, som man har lyst til uden at forholde sig til prisen.

Men det er ikke vores ansvar, og det er helt malplaceret, at vi får alle disse direktiver fra vores kommunalbestyrelser og beskårne budgetter, hvis det hele baserer sig på en fortælling, som nogen har haft brug for at bringe frem, siger hun.

Tallene overrasker ikke formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl. Det, der har været fremme i medierne, er, at det specialiserede sociale område er blevet beskåret. Det gælder for personer på 0-100 år. Denne analyse handler derimod om gruppen 0-18 år. Jeg er ikke en af dem, som påstår, at dette område er ustyrligt, siger Jane Findahl.

Hun påpeger, at der dog konstant skal gøres noget på området for at udvikle og kvalificere arbejdet.

Så du ved ikke, hvorfor socialrådgiverne har fået at vide, at de skal være mere tilbageholdende?

Jeg ved ikke, hvad man får at vide ude i den enkelte kommune. Men jeg kan sige, at det ikke er sådan alle steder. Der er kommuner, der løbende laver eftersyn på området og stiller sig selv spørgsmålet, om man gør det godt nok, eller om der findes andre og bedre måder at hjælpe og støtte børn og unge med særlige behov på, siger hun.

Læs mere: Kriminelle unge genstand for ny indsats,-

Rockwool Fondens analyse er den mest omfattende granskning nogensinde af de seneste årtiers indsats over for børn, som bliver anbragt på socialpædagogiske opholdssteder uden for hjemmet. Alle anbringelser, det vil sige flere end 100.000 i perioden 1982-2005, indgår i analysen. Dvs. før kommunalreformen trådte i kraft.

Selv om andelen af børn og unge anbragt i plejefamilie, på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted har været konstant, er Danmark det land i Norden, der anbringer flest børn og unge uden for hjemmet.

Jane Findahl mener, det kunne være interessant at lave samme undersøgelse med data indsamlet efter 1. januar 2007, hvor kommunalreformen var trådt i kraft.

En nyere undersøgelse ville vise, at tilbudsstrukturen er blevet mere mangfoldig og lokal. Samtidig tror jeg, der er kommuner, som vil kunne vise en mere kvalificeret måde at arbejde på, og at børnene generelt har det bedre, når de kan blive i deres lokalmiljø, fortæller hun. Kilde: Information

Socialt utilpassede børn og unge - Tænk i helheder

2010-06-02T13:37:00.005+02:00

Helhedstænkning og en vedvarende indsats var omdrejningspunktet, da SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd holdt konference om anbringelser i plejefamilier, døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge.

Vi arbejder efter nogle hypoteser hos os, og jeg har lige fået bekræftet en af dem, siger Gitte Hansen fra børnefamilieteam City i Københavns Kommune under en hurtig kaffepause på konferencen: Hvad ved vi om anbringelser på social og specialpædagogiske opholdssteder?

Læs mere: Udsatte børn og unge svigtes af kommunerne,-

Gitte Hansen og godt 200 andre deltagere har netop fået en to timers gennemgang af den nyeste forskning og nye kommunale tiltag inden for anbringelser af børn.

Seniorforsker Tine Egelund er forfatter til rapporten ”Anbragte børns udvikling og vilkår” og var oplægsholder på dagens program. En af hendes konklusioner er, at selv om udsatte og socialt utilpassede børn og unge bliver fjernet fra hjemmet og anbragt på et socialpædagogisk opholdssted med intern skole, har de fortsat skolemæssige, sociale og psykiske problemer, og over en fireårig periode er det ikke muligt at se forbedringer i børnenes trivsel og helbred. Det er denne konklusion, som Gitte Hansen især hæfter sig ved.

Læs mere: Utilpassede unge rykker med ud,-

Hvis ikke vi kan spore en forbedring hos anbragte børn, er det vel relevant at overveje, om der er alternativer til anbringelser i familiepleje, døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge.

Københavns Kommune har de seneste år arbejdet med at få familien i centrum, og har fokus på, at opkvalificere forældre og netværk i langt højere grad end at anbringe udsatte børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Kilde: SFI

Socialpædagogisk opholdssted for kriminelle unge

2010-05-31T23:31:00.008+02:00

Politikernes plan om at placere et nyt socialpædagogisk opholdssted for kriminelle og stærkt adfærdsvanskelige unge på Lergravvej i Trige, har fået borgerne til at reagere. JP Århus tog til Trige for at møde nogle af byens beboere.

Det omdiskuterede opholdssted for socialt belastede og kriminelle unge, der skal placeres på Lergravvej i Trige, har fået beboerne til at råbe vagt i gevær. Over alt i byens lygtepæle hænger der sedler, som opfordrede byens borgere til at deltage i mandagens møde. Et møde, der endte med at blive udsat pga. brandfare, da flere hundrede mennesker dukkede op.

Jeg synes ikke, at kommunen har givet den forventede information og oplysning om sagen, og jeg har derfor selv kopieret min indbydelse til borgermødet og omdelt den til borgere i Trige, siger sognepræst i Trige, Walther Nielsen-Refs. Han er på vej til at holde gudstjeneste i Bjørnshøjcentret, hvor borgermødet blev holdt dagen før.

Kun de nærmeste naboer til stedet, hvor man planlægger at placere det socialpædagogiske opholdssted, fik en invitation til borgermødet, forklarer han. Walther Nielsen-Refs synes ikke om, at det pågældende opholdssted for unge skal placeres klos op ad sognegården.

Læs mere: Misbrugstruede unge,-

Det er for tæt på, at placere den midt i byen. Der er efterhånden for meget herinde, og det påvirker stemningen i byen. Man burde placere den lidt længere ude på landet. Trige ligger 16 km fra Århus centrum, omgivet af et åbent marklandskab. Byen består af villakvarter, gamle landsbyhuse og store boligblokke, der ligger side om side og danner en skarp kontrast til hinanden.

Sonja Jensen er ved at male gavlen på sit hus. Hun er ikke tryg ved, at der skal bygges et socialpædagogisk opholdssted til kriminelle og socialt utilpassede unge byen. Trige er for lille til at kunne rumme mere, fortæller hun. Sonja Jensen mener, at flere indbrud og overfald i området har medvirket til utrygheden i byen.

Den holdning deler flere indbyggere i Trige, som JP Århus møder på gaden. En borger, der ikke ønsker at fremstå med navn i avisen, siger, at der er masser af plads rundt om Trige. Så kan det ikke passe, at der skal ligge et socialpædagogisk opholdssted for kriminelle unge midt i et villakvarter. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at der skal være et sted, men det behøver bare ikke være lige inde midt i byen.

Denne tirsdag eftermiddag er Trige næsten øde, men man kan høre barnestemmer fra de nærliggende børnehave, og nogle af byens folkeskoleelever er på løbetur gennem byen.

Læs mere: Opholdssteder for unge,-

Tilbage på Bjørnshøjcentret sidder den 85-årige Gudrun Mogensen, der har boet i Trige siden 1954, og venter på, at gudstjenesten skal gå i gang. Hun synes, at man skal overveje sagen grundigt, før man helt afviser at åbne flere socialpædagogiske opholdssteder i Trige.

Jeg har selv arbejdet med akut anbringelse af særligt utilpassede unge for mange år siden, og jeg synes ikke nødvendigvis, at man skal afvise sagen med det samme. Hvis det kan hjælpe de unge, er det jo godt. Hun er dog også klar over, at hun ikke deler det synspunkt med ret mange borgere i Trige.

Jeg ved godt, at mange er imod planerne om at placere et opholdssted for kriminelle unge midt i byen, men jeg synes, at det er noget, som man skal tænke meget over, før man tager en beslutning. Hun understreger dog, at hun er nervøs for, om der kommer til at være tilstrækkeligt med pædagogisk opsyn med de unge. Bliver det ikke tilfældet, falder hele projektet til jorden, mener Gudrun Mogensen. Kilde: Århus.dk

Misbrugstruede unge - Ungeteam bør bevares

2010-05-31T18:52:00.003+02:00

Som en af otte nordjyske kommuner har Frederikshavn pr. 1. maj overtaget sin del af regionens misbrugscenters opgaver, der blandet andet skal varetage indsatsen over for misbrugstruede unge.

Byrådet godkendte planen forleden, og SF?s Christina Lykke Eriksen argumenterede for, at kommunen bibeholder et mobilt ungeteam, som tidligt kan gribe ind og standse et begyndende misbrug hos unge.

Læs mere: Nyt socialpædagogisk opholdssted,-

Christina Lykke Eriksen fortalte en historie fra virkelighedens verden. Historien handler om en 13-årig pige, som kom ud i et misbrug, men som takket være en tidlig kontakt med det mobile ungeteam hurtigt kom på rette spor igen.

Kommunens tilbud skal ske i tæt samarbejde med et regionalt døgnbehandlingstilbud på alkoholområdet med udgangspunkt i centeret i Vrå. Kilde: Nordjydske

Nyt socialpædagogisk opholdssted

2010-05-31T18:34:00.006+02:00

Peter Nielsen (C) foreslår nyt socialpædagogisk opholdssted i Hørby Ældrecenter, som står tomt i øjeblikket. En katastrofeopbremsning her og nu - og så det lange seje træk.

Byrådet i Frederikshavn Kommune går på to ben i forsøget på at fylde hullerne i kommunekassen. Vi ér i gang med at mindske udgifterne på det specialiserede socialområde, siger socialudvalgsformand Peter Nielsen (C).

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder,-

Han foreslår nu, at Hørby Ældrecenter, der står tomt, indrettes til et socialpædagogisk opholdssted for handicappede. Kommunen har allerede driftsudgifter til vedligehold og varme, og bygningerne er velegnede til en kommunal institution for handicappede.

Det passer godt med vores tanker om decentralisering, og det vil være et tilbud, der vil være interessant også for andre kommuner, siger Peter Nielsen. På den måde vil vi kunne hjemtage nogle af vores egne borgere og få "kunder" fra andre kommuner, siger Peter Nielsen.

Senhjerneskadecentret på Højrupsvej, Koktvedparken og et nyt bofællesskab på Koktvedvej vil også betyde, at kommune på længere sigt kan mindske udgifterne, og nok så vigtigt skabe nye arbejdspladser i kommunen. Kilde: Nordjydske

Socialpædagogiske opholdssteder - Opholdssteder for unge

2010-05-30T00:52:00.005+02:00

En rapport viser, at Holbæk Kommune i gennemsnit betaler 890.000 kroner for at have et barn eller en ung anbragt på et socialpædagogisk opholdssted, hvilket er betydeligt mere end andre kommuner.

Nu vil kommunens børneudvalg have belyst årsagen. Holbæk Kommune er gået sammen med Køge, Næstved, Roskilde og Slagelse Kommuner om at sammenligne udgifter på forskellige driftsområder.

Læs mere: Det specialiserede socialområde,-

Rapporten viser, at Holbæk Kommune har de dyreste socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge med en gennemsnitlig pris på 890.000 kroner årligt pr. barn. Det samlede gennemsnit for kommunerne ligger på 747.000 kroner, og i Næstved Kommune er man helt nede på 643.00 kroner.

Vi vil gerne vide, hvorfor de socialpædagogiske opholdssteder, som bliver benyttet i Holbæk Kommune, er så meget dyrere, siger Annica Granstrøm (V), formand for kommunens børneudvalg. Ifølge rapporten har Holbæk Kommune 59 børn og unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder, hvilket giver en årlig udgift på omkring 52,5 millioner kroner.

Børneudvalget ønsker, at der skal fokus på, hvordan man får udgifterne på det specialiserede socialområde dæmpet. I den forbindelse ønsker udvalgsmedlemmerne, at kommunernes personale skal sørge for at bruge Servicestyrelsens Tilbudsportal for at finde de bedste og billigste socialpædagogiske opholdssteder for unge.

Vi er i gang med planlægningsfasen til at lave egne opholdssteder for unge, så vi selv kan bestemme kvalitet og pris. Men vi synes, at det går lidt for langsomt, og derfor presser vi på, for at det skal gå lidt hurtigere, siger Annica Granstrøm.

Læs mere: Nyt socialpædagogisk opholdssted,-

Familiepleje og netværksfamiliepleje, hvor barnet kommer i pleje ved den nærmeste familie, er en langt billigere løsning, og ifølge Annica Granstrøm kan det ofte også være den bedste løsning for barnet. I dag er der 105 omsorgssvigtede børn og unge i familiepleje Holbæk Kommune. Familiepleje koster 385.000 per barn i Holbæk, og her ligger Holbæk tæt på kommunernes gennemsnit på 376.000 kroner.

Holbæk Kommune er den af de fem kommuner med promillemæssigt flest anbragte børn. Nemlig 10 promille, hvilket svarer til at en procent af børn og unge i Holbæk Kommune enten er anbragt i familiepleje eller på opholdssteder for børn og unge. Kilde: Nordvestnyt

Det specialiserede socialområde - KL efterlyser dokumentation

2010-05-28T00:40:00.008+02:00

Det er ærgerligt, at Socialpædagogernes Landsforbund (SL) behandler udviklingen på det specialiserede socialområde så overfladisk. Det fører til debat på forkert grundlag. Og det gør det ikke bedre, at mange stiller sig til rådighed for ukritisk at viderebringe SL’s synspunkter.

Sådan siger Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, i en kommentar til en survey, SL har gennemført om taktstigninger og afspecialisering på specialiserede sociale tilbud.

Læs mere: Udsatte unge på opholdssteder,-

Man kan ikke ud fra undersøgelsen konkludere noget som helst om afspecialisering. Undersøgelsen belyser ikke, hvad specialisering egentlig er – eller om den hidtidige udvikling på de konkrete socialpædagogiske opholdssteder har været hensigtsmæssig.

Man kan ikke sige, at ”der sker afspecialisering”, når det oplyses, at 36 pct. af de adspurgte har fået flere målgrupper, og at 41 pct. samtidig siger, at det har haft en positiv virkning for beboerne, siger Anny Winther.

Det kan være stof til eftertanke, at ca. 10 pct. af opholdssteder for unge har oplevet faldende efterspørgsel. Det kan skyldes mangel på udvikling af disse tilbuds ydelser, kvalitet og/eller pris i forhold til efterspørgslen, siger Anny Winther.

Anny Winther henviser også til, at den såkaldte ”hjemtagning” af tilbud, der bliver kritiseret i surveyen, er en ønsket udvikling i socialpolitikken. Forebyggende indsatser i lokaltilbuddene til børn og unge skal mindske behovet for anbringelser. Og voksne skal ikke flytte langt væk til et botilbud, hvis det ikke er nødvendigt.

SL’s undersøgelse konstaterer takststigninger på en trejdedel af tilbuddene. Hertil siger Anny Winther:

Surveyen hævder, at takststigningerne skyldes højere serviceniveau, vanskeligere brugere og flere administrative udgifter på tilbuddene. Men det fremgår ikke, hvor stor en andel af de administrative udgifter, til fx indkøbsordninger og it, der kan forklare stigningerne.

Man skal samtidig huske på, at den konkrete takstberegning ofte ikke foretages på tilbuddene. Det er derfor vanskeligt for lederen af et socialpædagogisk opholdssted, at have den nødvendige indsigt i takstberegningen, herunder oplysningerne på Tilbudsportalen, og vurdere, hvilke udgifter der indgår i det centrale overhead. Kilde: KL

Udsatte unge på opholdssteder og døgninstitutioner svigtes ofte

2010-05-26T07:46:00.006+02:00

Plejefamilier, døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for unge, giver i stigende grad op over for de socialt utilpassede og adfærdsvanskelige unge, der anbringes uden for hjemmet.

De socialt belastede unge bliver ofte anbragt forkert, lyder kritikken fra eksperter, der kalder udviklingen dybt problematisk, fordi det i sidste ende forværrer de unges tilstand.

Døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder magter ofte ikke at hjælpe udsatte børn og unge. Hver femte barn vender således hjem fra en af de offentlige døgninstitutioner, en plejefamilie eller et privat socialpædagogisk opholdssted for unge, fordi formålet med anbringelsen ikke kunne opfyldes.

Det er en stigning i forhold til 2007, hvor indsatsen mislykkedes for hvert sjette barn/ung. Tallene stammer fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik for 2008, der netop er blevet offentliggjort.

Læs mere: Opholdssteder for unge,-

I alt 12.346 børn og unge mellem 0 og 17 år var ved udgangen af 2008 anbragt uden for hjemmet. Ud over de mislykkede anbringelser skiftede 1.371 børn og unge anbringelsessted i 2008. Heraf brød hele 22 procent af anbringelserne sammen, fordi enten plejefamilien, en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted gav op.

Men det kan få alvorlige konsekvenser, når socialt udsatte unge gang på gang må begynde forfra på et nyt anbringelsessted eller helt udelukkes fra en ny anbringelse. Det mener Tine Egelund, seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI):

Den internationale forskning peger på, at sammenbruddene forværrer unges adfærdsvanskeligheder. Mange ender også med at stå uden et støttende voksenmiljø, med mindre man finder en hurtig løsning. Det sker ikke altid, og så må børnene tage hjem til de forældre, der i første omgang ikke kunne tage vare på dem, siger hun.

Den vurdering kan næstformand for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen sagtens nikke genkendende til:

De unge føler sig svigtet endnu engang. Først bliver de svigtet af forældrene for dernæst at blive svigtet af det samfund, der skulle hjælpe dem. At have kontinuitet og stabilitet betyder utroligt meget for unge, der i forvejen er udsatte. Så de brud, der sker, er endnu et nederlag og en oplevelse af magtesløshed, siger han.

Læs mere: Udsatte unge svigtes af kommunerne,-

I løbet af efteråret offentliggør Tine Egelund sammen med en kollega en ny rapport, der netop beskæftiger sig med brudte anbringelser. Allerede nu kan hun konkludere, at årsagen til de mange brud, er mere kompleks, end man hidtil har antaget:

Bruddene kan både skyldes de manglende relationer, de unge har til de voksne på fx. de socialpædagogiske opholdssteder, men også at de unge er anbragt forkert. Nogle steder i landet har man for eksempel ikke pengene til at betale for dyre anbringelser, som virker for de utilpassede unge, og derfor bliver anbringelsen brudt.

Endelig kan sagsbehandlerskift og manglende kendskab til den unge og familien også være årsag til bruddet. Den forklaring bakkes op af lektor ved Danmarks Pædagogisk Universitetsskole Inge Bryderup:

Der er en stor gruppe unge, der har været kastet fra det ene sted til det andet, fordi der ikke har været foretaget rigtige valg af socialpædagogisk opholdssted. Jeg har interviewet flere udsatte unge, der har været på mindst ti anbringelsessteder, herunder flere akut anbringelser, og som ikke har kunnet huske dem fra hinanden.

Ifølge Benny Andersen er det langt fra umuligt, at nedbringe antallet af anbringelser der bryder sammen:

Vi har foreslået, at man laver nogle børnecentre, hvor man bruger Servicestyrelsens Tilbudsportal og socialpædagogernes kompetencer i visitationsfasen til at finde de rigtige steder til børnene. I dag er det økonomien, der ofte kommer foran den faglige vurdering. Derfor er man også nødt til at lave en anderledes finansiering, der ikke rammer de kommuner, der gør det rigtige. Kilde: Information

Opholdssteder for udsatte unge

2010-05-22T19:47:00.009+02:00

Næsten halvdelen af alle socialt belastede og adfærdsvanskelige unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, bliver anbragt mere end én gang. Det mærker man i høj grad på det socialpædagogiske opholdssted Solhaven i Farsø.

44 % af de teenagere, der bliver anbragt, oplever, at de må bryde op og flytte til et nyt socialpædagogisk opholdssted, viser den hidtil største undersøgelse af sammenbrud i unges anbringelser.

Over fire år har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, kortlagt, hvordan det er gået 227 unge mellem 13 og 18 år. 44 procent har oplevet et eller flere brud, nogle op til flere gange.

Læs mere: Om Tilbudsportalen,-

På det private opholdssted for unge, Solhaven i Farsø, har mange af de adfærdsvanskelige unge været anbragt utallige steder:

Det er bestemt ikke unormalt, at de adfærdsvanskelige og udadreagerende unge, vi har her, har været 5-10 steder, før kommer her, siger forstanderen på Solhaven, Søren E. Virenfeldt. Han fortæller om en dreng, der var på hele 27 forskellige socialpædagogiske opholdssteder, inden han kom til Solhaven.

De mange brud i anbringelserne skyldes blandt andet, at kommunerne skal spare og derfor henter de unge hjem fra de socialpædagogiske opholdssteder til egne billigere tilbud.

Men også opholdsstederne bærer deres ansvar. Undersøgelsen peger på, at nogle unge bliver smidt ud af de private socialpædagogiske opholdssteder, fordi de ikke opfører sig ordentligt.

Læs mere: Unge misbrugere bliver interviewet,-

På Solhaven har man et princip om, at man ikke kan blive smidt ud. Det giver simpelthen ingen mening, at man smider unge ud for det selvsamme, de er anbragt der for.

Karin Kildedal, der er lektor i sociologi på Aalborg Universitet og ekspert i udsatte unge fortæller, at det kan have alvorlige konsekvenser for de utilpassede unge, hvis de flyttes og udsættes for en akut anbringelse til et nyt opholdssted.

Det er jo et nederlag for unge, at de ikke kan blive på et bestemt sted, og det gør jo deres liv endnu mere ustabilt, siger hun. Kilde: TV2 Nord

Opholdssted til omsorgssvigtede unge henvender sig til socialministeren

2010-05-15T21:11:00.015+02:00

Det private opholdssted til socialt belastede unge, Solhaven i Farsø, beder nu socialminister Benedikte Kiær (K) og Folketingets socialudvalg om hjælp.

Opholdsstedet gør i et brev opmærksom på, at de unges retssikkerhed i visse tilfælde er truet på grund af kommunernes spareiver og økonomiske tænkning.

Der er opstået et hastigt og pludseligt antal sager, hvor det er kommet til uenighed med den unges kommune om, hvad der tjener socialt belastede unge bedst. Et stigende antal socialt belastede og adfærdsvanskelige unge får ikke længere den støtte, de har brug for. De bliver spist af med det, som kommunen mener, der kan blive råd til, lyder det i brevet.

Læs mere: Stop mobning af børn og unge,-

I en nylig undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening svarer halvdelen af socialrådgiverne i undersøgelsen, at de har oplevet, at økonomien forringer muligheden for at varetage socialt udsatte og omsorgssvigtede unges tarv, og at øget fokus på økonomien forsinker hjælpen til udsatte børn og unge.

Dansk Socialrådgiverforening har nu udgivet en pjece, der skal vejlede deres medlemmer i, hvordan de siger nej, hvis de bliver bedt om at gøre noget, der er i strid med loven, herunder at anbringe børn og unge på socialpædagogisk opholdssted hvor det skønnes hensigtsmæssigt.

Læs mere: Udsatte børn og unge svigtes af kommunerne,-

Forstanderen på Solhaven er bekymret: Det er specielt galt med de udsatte og omsorgssvigtede unge, der har været anbragt hos os gennem flere år. Midt i en lærlingeperiode afbryder kommunen så opholdet. Af sparehensyn, lyder det fra Søren Virenfeldt.

Det private opholdssted til unge, Solhaven i Farsø, har for nylig afskediget fem medarbejdere, fordi kommunerne i stigende grad vælger billigere løsninger. Det koster 130.000 kroner om måneden for en plads på det socialpædagogiske opholdssted i Nordjylland, der har 80 ansatte og 37 børn. Kilde: Nordjydske

Opholdssteder i Nordjylland

2010-05-10T19:06:00.004+02:00

Trods tillægsbevillinger i år, tegner der sig igen en stor budgetoverskridelse på området for anbringelse af børn og unge på døgninstitutioner og private socialpædagogiske opholdssteder i Nordjylland.

Formanden for børne- og ungdomsudvalget, Paul Rode Andersen (SF) fortæller at udvalgets budgetopfølgning efter 1. kvartal viser en overskridelse på otte millioner kroner.

Den største overskridelse ligger i familieafdelingen, der ellers har fået tilført cirka 22 ekstra millioner i år, fordi antallet af anbringelser af socialt belastede og udsatte unge uden for hjemmet, fx på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, har været stigende.

Efter negativ medieomtale af anbringelsessager andre steder i landet, mærker familieafdelingen et øget fokus. Afdelingen modtager flere og flere underretninger om mistanker om en eller anden form for misrøgt eller mistrivsel hos socialt udsatte børn og unge, fortæller Paul Rode Andersen.

Læs mere: Opholdssted for utilpassede unge til debat,-

Det bekræfter afdelingsleder i familierådgivningen, Henrik Bering. Det er positivt, at vi modtager flere underretninger om omsorgssvigtede unge. Det giver os mulighed for at undersøge familiernes situation og at yde den nødvendige støtte og hjælp, udtaler Henrik Bering.

Der er et stigende pres på anbringelsesområdet. Det fortæller tallene for de seneste par år. Ifølge Henrik Bering havde Frederikshavn Kommune per 1. januar 2008 180 anbragte børn og unge. Et år senere var tallet steget til 202.

Pr. 1. januar i år havde vi 220 anbringelser, og lige nu har vi 228 anbragte børn og unge, fortæller Henrik Bering. Det svarer til en stigning i anbringelserne af socialt udsatte og adfærdsvanskelige unge på cirka 27 procent i løbet af godt to år, herunder er også medregnet akut anbringelse af særligt utilpassede unge.

Henrik Bering kan ikke påvise nærmere, hvad den udvikling er tegn på, eller hvad man kan gøre. Man kan blot konstatere, at flere og flere børn og unge har brug for hjælp. Området er lovstyret, og taksterne stiger og stiger, både på døgninstitutionerne og de socialpædagogiske opholdssteder, ikke mindst i tilfældet med akut anbringelse af socialt utilpassede unge.

Læs mere: Utilpassede unge rykker med ud,-

Vi vurderer hele tiden, om det er det rigtige tilbud, vi anvender i de enkelte tilfælde. Prisen for en plads på et socialpædagogisk opholdssted for socialt belastede unge kan svinge fra 1,2 millioner kroner til 2,5 millioner kroner om året.

Kommunen har selv 22 pladser til socialt belastede unge fordelt på tre socialpædagogiske opholdssteder i Nordjylland. Her er prisen 60.000 kroner om måneden pr. barn. En plads i familiepleje koster mellem 28.000 og 40.000 kroner om måneden. På en handicapdøgninstitution koster en plads cirka 120.000 kroner om måneden.

Den allerdyreste anbringelsesform er de såkaldte enkeltmandsprojekter, hvor prisen begynder ved 150.000 kroner om måneden - men ofte er højere. Den billigste anbringelse er netværkspleje (hos familie). Her udbetales ikke løn, men alene udgifter til mad, tøj mm - cirka 3.500 kroner om måneden. Kilde: Nordjydske

Opholdssted og døgninstitution for kriminelle unge

2010-05-07T06:25:00.010+02:00

Udsigten til en ny døgninstitution og et socialpædagogisk opholdssted til akut anbringelse af unge kriminelle midt i byen fik mange flere Trige-borgere op af sofaen, end der måtte være på Lokalcenter Bjørnshøj.

Embedsmænd og rådmænd i Århus Kommune kan åbenbart have svært ved at vurdere, hvad der kan få folk op af sofaen. I aftes måtte socialrådmand Hans Halvorsen (S) fortælle flere hundrede Trige-borgere, at de desværre var gået forgæves til informationsmødet om et nystartet socialpædagogisk opholdssted og den nye døgninstitution for unge kriminelle midt i byen.

Læs mere: X3 Akut Konsulenttjeneste,-

Ifølge brandmyndighederne må der være 150 i salen på Lokalcenter Bjørnshøj, men da klokken blev 19, og mødet skulle begynde, stod folk i kø langt ned ad gangen udenfor. Derfor blev mødet udsat til mandag den 17. maj og flyttet til idrætshallen på skolen, der har plads til 800.

I efteråret var det daværende teknik- og miljørådmand, Peter Thyssen (R), der havde fejlbedømt interessen for en kommende Beder-Bering-vej. Måske fordi der pludselig dukkede en alternativ linjeføring op, der gik gennem både dyreinternatet og Testrup Mose.

For borgerne i Trige er planerne om endnu et socialpædagogisk opholdssted og en døgninstitution for utilpassede unge også kommet ret pludseligt. Endnu et socialpædagogisk opholdssted til utilpassede unge er netop åbnet lige uden for Trige, og for nylig blev to familier tvangsflyttet fra Gellerup-området på grund af kriminalitet og anvist bolig i Trige Parken. Så nogen i Trige synes, de har kriminelle unge nok i byen.

Vi har svært ved at forstå, hvorfor et område med socialt underskud skal løfte endnu flere sociale opgaver i stedet for at lægge nye socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner et sted med større ressourcer, siger Claus Olesen, der i givet fald bliver nabo til den nye døgninstitution.

Han glædede sig over det store fremmøde ikke mindst i betragtning af, at kun de allernærmeste naboer havde fået brev om mødet. Resten af borgerne blev informeret via annoncer i dagspressen.

Læs mere: Misbrugstruede unge,-

Jeg har hørt, at nogen mener, vi ikke har informeret grundigt nok om mødet. Men budskabet har da åbenbart spredt sig alligevel, sagde Hans Halvorsen, kort før han tændte for mikrofonen og undskyldte, at de mange mennesker var gået forgæves: Hvis jeg skal på forsiden af aviserne skal det ikke være for at trodse brandmyndighederne, tilføjede han og beroligede med, at også frister for senere høringssvar m.m. bliver udsat med samme 14 dage som borgermødet.

Efter at mødet var aflyst, blev formænd for grundejerforeninger og andre opfordret til at blive for at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan samle modstanden mod døgninstitutionen. Nu har vi fået 14 dage til at forberede os grundigt med relevante spørgsmål til politikere og embedsmænd, når informationsmødet holdes, sagde en af initiativtagerne Morten Christensen i aftes. Kilde: JP

X3 Akut Konsulenttjeneste tilbyder akut anbringelse af socialt utilpassede unge

2010-05-06T17:26:00.005+02:00

X3 Akut er et landsdækkende socialpædagogisk tilbud til kommuner, som har behov for et specialiseret tilbud til akut anbringelse af socialt utilpassede unge.

X3 Akut tilbyder akut anbringelse og fleksible løsninger, hvor vi som konsulenttjeneste står til disposition i de sager, hvor den enkelte kommune står med en akut anbringelse af fx. kriminelle unge. Vi står til rådighed 24 timer i døgnet og har mulighed for at tiltræde fra time til time.

Læs mere: Kriminelle unge - Fakta om kriminelle unge og de sikrede institutioner,-

Vi opererer således, at vi i forbindelse med akut anbringelse af utilpassede unge, placerer placerer pågældende unge i et sommerhus beliggende væk fra dennes normale miljø. Dette gøres for at afskærme den unge fra de vante omgivelser, som ofte har en negativ påvirkning på den unges adfærd.

X3 Akut tilbyder akut anbringelse og vedvarende løsninger, således at vi hjælper den unge i de tilfælde, hvor den enkelte skal udsluses. Dvs. at vi hjælper med at finde lejlighed, job og skabe sociale relationer. Endvidere vil der være en kontaktpædagog tilknyttet, så længe dette måtte være påkrævet.

X3 Akut har mulighed for at modtage socialt belastede unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Vi har personale tilknyttet, der taler sprog som arabisk, tyrkisk, kurdisk, iransk og somalisk. Kulturforståelse er en vigtig forudsætning for det kognitive arbejde med unge med anden etnisk baggrund. Kilde: X3 Akut Konsulenttjeneste

Kriminelle unge - Fakta om de sikrede institutioner

2010-05-05T03:37:00.007+02:00

Der findes syv sikrede døgninstitutioner for kriminelle unge i Danmark med tilsammen 121 pladser. En ny institution er på vej i Region Nordjylland og forventes at stå færdig i september 2011.

De sikrede institutioner drives i henhold til den sociale lovgivning og varetager socialpædagogiske opgaver over for de kriminelle unge, der har begået særligt voldsomme kriminelle handlinger, eller hvor det på grund af den unges farlighed, eller vanskeligheder med at fastholde den unge, er absolut påkrævet, at den unge kriminelle får ophold i en sikret institution.

Læs mere: Døgninstitutioner for utilpassede unge,-

Der er fastsat en aldersgrænse på 15 år (fra 1. juli 2010 14 år) for anbringelse af unge kriminelle på en sikret institution, men der kan dispenseres for alderskravet for unge helt ned til 12 år.

Der er tale om de kriminelt mest belastede unge, der har alvorlige sociale, personlige eller psykiatriske problemer, og hvis adfærd bedst kan beskrives som yderst udfordrende for deres omgivelser. På enkelte af institutionerne er der etableret særligt sikrede afdelinger, som kan anvendes for særligt kriminelle unge.

Enkelte af institutionerne har også tilknyttet åbne afdelinger, hvor man arbejder med de samme pædagogiske principper som på de sikrede afdelinger. Det er med til at skabe mere sammenhæng i de unges forløb, når de - efter deres sikrede ophold - ofte flyttes videre til en åben afdeling. Kilde: DK Nyt

Kriminalitet blandt unge - Millioner til forebyggende indstas

2010-04-27T14:37:00.004+02:00

Akut anbringelse, mentorordninger og fritidsjob i lokale virksomheder skal være med til at bekæmpe og forbygge kriminalitet blandt børn og unge i Vejleåparken i Ishøj.

Ishøj Kommune får 16 millioner kroner i støtte fra Socialministeriet til at forebygge kriminalitet og rekruttering til kriminelle miljøer blandt socialt udsatte børn og unge i Vejleåparken.

Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp (S) er overrasket over det store beløb. Vi sad netop i sidste uge og snakkede om, hvor meget vi ville få, og der regnede vi med mellem seks og 10 millioner kroner til indsatsen over for kommunens socialt belastede unge. Jeg er da glad for, at vi har fået så mange penge, siger han.

Ishøj Kommune har længe ønsket at styrke indsatsen over for den forholdsvis lille men meget synlige gruppe af kriminelle børn og unge, der hænger ud i Ishøj Bycenter og andre steder, hvor de udviser provokerende adfærd og gør forbipasserende utrygge samt skaber grobund for hærværk og anden kriminel adfærd.

Læs mere: Rådgivning af forældre om unge udvikling,-

Vi har allerede en masse i gang i området og påtænker også nye klubber. Vi har specielle problemer i Ishøj, og de skal løses. Så vi kan sagtens bruge pengene. Jeg er meget positivt overrasket, og vi vil nu fluks gå i gang med at finde ud af hvordan de skal fordeles, fastslår Ole Bjørstorp.

I alt har Socialministeriet uddelt 137,5 millioner kroner til en helhedsorienteret boligsocial indsats i 12 kommuner. Kilde: Frederiksborg Amts Avis

Utilpassede unge - Ny indsats i belastede boligforeninger

2010-04-24T02:33:00.002+02:00

Færre brande og mindre uro i udsatte boligområder. Det er formålet med de knap 140 mio. kr., som netop er fordelt til 12 af landets kommuner. Sønderborg Kommune har fået 2,5 mio. kr. til at forbedre forholdene i boligområderne Kærhaven og Søstjernevej.

Pengene er finansieret af satspuljemidlerne, som alle partierne i folketinget undtagen enhedslisten står bag. Den politiske følgegruppe bag satspuljeaftalen har fordelt pengene til de kommuner og boligområder, hvor problemerne er størst og mest påtrængende.

Læs mere: Kriminelle unge genstand for ny indsats,-

Socialminister Benedikte Kiær håber, at mentorer, boligsociale medarbejdere og anden form for støtte kan være med til at bryde et negativt mønster: ”Jeg er overbevist om, at mentorer, gadeplansmedarbejdere og andre af de gode initiativer, vi nu støtter, kan være med til at give de kriminalitetstruede unge, der vokser op i de udsatte boligområder, en positiv holdning til tilværelsen, så de ikke bliver fristet til at begå kriminalitet,” siger socialministeren.

I Sønderborg vil pengene blandt andet blive brugt til at indrette og bemande en lejlighed til akut anbringelse af kriminelle unge i et af de socialt belastede boligområder. Her skal utilpassede børn og unge kunne få råd og vejledning, hvis de har problemer.

Læs mere: Opholdssteder for udsatte unge har del i ansvaret,-

Det kan problemer med mobning, kriminalitet, stoffer eller familien. Vi sætter ind med den hjælp, der er behov for. Måske er det et tilbud om at tjene lidt lommepenge, der skal til for at den unge kommer ud af kriminalitet. Måske skal vi have familien inddraget i en større handleplan – det vurderer vi fra gang til gang. Vi respekterer også, hvis de unge kriminelle henvender sig anonymt.

På sigt er formålet med indsatsen, at nedbringe antallet af anbringelser uden for hjemmet, og at fastholde de unge i skolegang og uddannelse, siger Tage Petersen, formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget i Sønderborg Kommune.Kilde: Sønderborg Kommune

Kriminelle unge genstand for ny indsats

2010-04-24T02:15:00.005+02:00

I alt 23,9 mio. kr. skal mindske antallet af kriminelle unge i de udsatte boligområder Gellerupparken, Bispehaven og Herredsvang.

Det radikale folketingsmedlem Morten Østergaard forventer sig meget af indsatsen. Det afgørende er, at indsatsen rykker helt tæt på de kriminelle unge med medarbejdere, som umiddelbart kan tage hånd om de problemer, der er, og lære de kriminelle unge at kende.

Læs mere: Kriminelle unge - Millioner til forebyggende indsats for kriminelle unge,-

Den centrale forskel sammenholdt med tidligere projekter er, at man får personer ude på gaden, der er der fast, og som lærer den enkelte kriminalitetstruede unge at kende og kan følge op, hvis de unge begynder at falde fra deres skole, uddannelse eller arbejde, eller hvis den unge kriminelle gentagne gange river sig selv og andre unge ud i kriminalitet, siger Morten Østergaard. Kilde: Det Radikale Venstre

Kriminelle unge - Millioner til forebyggende indsats

2010-04-24T01:59:00.008+02:00

Odense får 11 millioner kroner til at styrke den boligsociale indsats over for unges kriminalitet og hærværk i Vollsmose.

Som den eneste fynske kommune får Odense del i de 140 millioner kroner, som Socialministeriet nu har uddelt til at få unge væk fra kriminalitet og hærværk i udsatte boligområder.

Læs mere: Udsatte børn og unge svigtes af kommunerne,-

Jeg er overbevist om at mentorer, gadeplansmedarbejdere og andre af de gode initiativer, vi nu støtter, kan være med til at give de kriminalitetstruede unge, der vokser op i de udsatte boligområder, en positiv holdning til tilværelsen, så de ikke bliver fristet til at begå kriminalitet, udtaler socialminister Benedikte Kiær.

Pengene er afsat af satspuljemidlerne, som samtlige partier undtagen Enhedslisten er med til at fordele. Ud over Odense har København, Århus, Aalborg, Sønderborg, Holbæk, Haderslev, Silkeborg, Fredericia, Lolland, Greve og Ishøj Kommune også fået en del af pengene til forebyggende indsats for kriminelle unge.
Kilde: TV-2

Udsatte børn og unge svigtes af kommunerne

2010-04-19T00:03:00.006+02:00

Socialrådgiverne tager for lemfældigt på sager med voldstruede børn. Socialrådgiverne skruer ikke bissen nok på over for dovne kontanthjælpsmodtagere. Socialrådgiverne sidder alarmsignaler om sexmisbrug af børn overhørig.

Anklagerne mod socialrådgiverne står i kø for tiden. Og politikerne bruger uden blussel nogle af de nederste i forvaltnings-hierarkiet som syndebukke. Så sent som i går forlangte flere socialordførere i Folketinget - på baggrund af udsendelser på DR - en kulegravning af socialrådgivernes arbejde med børn, der lider under manglende omsorg eller er blevet udsat for vold.

Både politikere og medier går imidlertid tit galt i byen med deres kritik, mener en af dem, der har stort kendskab til socialrådgiverne som faggruppe. Forsker i socialt arbejde med adfærdsvanskelige børn og unge samt lektor ved Aalborg Universitet, Karin Kildedal Sørensen, siger:

Der er meget, som halter i det offentliges måde at tackle udsatte børn og unge på. Men i stedet for at individualisere problemet ved at skyde på socialrådgiverne, så burde politikerne være langt mere optaget af rammerne.

Læs mere: Unge kriminelle får hjælp af nyt team,-

Eksempelvis er en af årsagerne til, at det nogle gange går helt galt med udsatte børn er, at sagsbehandlerne skal tage sig af alt for mange sager. En tommelfingerregel på området for socialt belastede børn og unge siger, at der højst skal være 50 åbne, større sager pr. socialrådgiver. I nogle spareivrige kommuner har de over 100. I de kommuner burde rådgiverne smide bunkerne fra sig og gå i strejke med en besked om, at arbejdsmængden er faglig uforsvarlig.

Fungerende sekretariatschef i Børns Vilkår, Bente Boserup, kender også alt for godt til kommuner, som lader socialrådgiverne drukne i sagsmapper eller sidder for hårdt på pengekassen.

For 20 år siden var holdningen i kommunerne udpræget, at man først og fremmest skulle gøre det, som er bedst for udsatte børn og unge. I dag er holdningen i nogle kommuner nærmest, at man skal gøre det, som er bedst for kommunens økonomi.

Jeg har set eksempler på, at børn udsat for vold får trukket og trukket deres sag, indtil de er så gamle, at de kan komme på efterskole, for det er den billigste anbringelsesform for kommunerne. Når børnene endelig kommer væk fra f.eks. en voldelig far, så er nogle af dem livsvarigt skadet på sjælen, siger Bente Boserup.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt, opfordrer direkte sine medlemmer til at risikere levebrødet og f.eks. gå til pressen, hvis de ingen vegne kommer med kritik af mangel på tid, kolleger eller ressourcer.

Når vi beder folk om i al almindelighed at fortælle myndighederne om omsorgssvigt og vold mod børn, så skal vi som socialrådgivere også råbe op, når kommuner ikke overholder lovens krav. Eksempelvis har vi lige meldt Aalestrup Kommune til Tilsynet under Statsamtet i Nordjylland for en for ringe indsats for børn og unge, siger Breinholt.

Læs mere: Kriminelle unge genstand for ny indsats,-

Stress og manglende handlemuligheder er et udbredt problem blandt socialrådgiverne, viste en undersøgelse foretaget i fjor. Men det helt store problem for rådgiverne er manglende kompetence, mener Kildedal Sørensen fra Aalborg Universitet og siger:

Når socialministeren taler om efteruddannelse af socialrådgivere som en løsning på svigt i forhold til børn og unge, så er det slet ikke nok. Alene at tale med omsorgssvigtede børn og unge kræver stor indsigt. Derfor skal der oven på den eksisterende grunduddannelse bygges et to-årigt modul, hvor de studerende specialiserer sig med en blanding af arbejde og undervisning.

Boserup fra Børns Vilkår mener, at noget af kritikken mod rådgiverne er velfortjent. Nogle rådgivere har en for tilbagelænet holdning til deres arbejde. I stedet for at der endnu en gang skal dokumentarprogrammer til for at råbe op om udsatte børn og unge, så burde sagsbehandlerne jo selv været gået foran med kritik af systemfejl,” siger Boserup.

Formand for socialcheferne i Danmark, Ole Pass fra Rødovre Kommune, mener, at dårligt socialt arbejde kan have mange årsager. Der er nogle kommuner, hvor der både er en udmærket bemanding med socialrådgivere og midler til en ordentlig indsats over for udsatte børn og unge, men hvor det alligevel kører dårligt. Her kan det så f.eks. være tilrettelæggelsen af arbejdet, som er for ringe, eller det kan være, at socialforvaltning, lærere og pædagoger ikke indgår i et formaliseret netværk, hvor de kan tale ordentlig sammen, siger Ole Pass.

Formændene Ole Pass og Henning Breinholt er enige om, at der skal sættes ind på tre hovedområder for at få socialforvaltningerne optimeret: kompetenceløft af socialrådgiverne, bedre ledelse og økonomi i visse kommuner samt oprettelse af netværk med implicerede parter. Kilde: Information

Unge kriminelle får hjælp af nyt team

2010-02-15T15:58:00.007+01:00

Østjyllands Politi og Århus Kommune opretter et fælles Youth Offending Team (YOT), der får den hidtil bredeste sammensætning af medarbejdere på tværs af myndigheder og afdelinger. Det nyskabende samarbejde skal sikre, at kriminelle unge kommer hurtigt på rette spor igen.

Mindre ungdomskriminalitet og tidligere indsats over for den enkelte. Det er målene for det nyskabende Youth Offending Team (YOT), hvor politi og kommune går sammen i et egentligt arbejds- og lokalefællesskab med base i Gellerup. Dermed styrker parterne kriminalitetsforebyggelsen og indsatsen for, at unge kriminelle hjælpes hurtigt og effektivt ud af kriminalitet.

En hurtig og koordineret indsats er afgørende, når vi skal stoppe ungdomskriminaliteten. Det viser både undersøgelser og erfaringer. Derfor giver det god mening at politi og kommune går sammen i en ny enhed. Vi skal sætte mere effektivt ind over for den enkelte socialt belastede unge, der er på afveje. Både af hensyn til samfundet og den unge selv, siger politidirektør Jørgen Ilum.

Læs mere: Plan for udsatte boligområder slået fejl,-

Målgruppen er unge mellem 14 og 18 år, der har begået førstegangs-kriminalitet, gentagen alvorlig kriminalitet, personfarlig kriminalitet, eller som medvirker til at anstifte uro. Teamet dækker boligområderne Gellerupparken, Bispehaven og Holmstrup og står på skuldrene af det mangeårige, kriminalpræventive SSP-samarbejde, der fortsætter uændret.

Teamet sættes sammen af en politibetjent, 2-3 socialarbejdere, en UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og en PPR-medarbejder (pædagogisk, psykologisk rådgivning). Jobcenter Vest tilknyttes i forhold til beskæftigelsesindsatsen.

Dermed kan politi og kommune arbejde hurtigere og mere koordineret sammen på alle de områder, der har betydning for, at den enkelte unge holder fast i et liv uden kriminalitet. Det drejer sig om en social og kriminalpræventiv indsats i samarbejde med forældrene, hjælp og støtte til skolegang eller jobsøgning samt psykologisk og/eller pædagogisk støtte.

Læs mere: Udsatte børn og unge svigtes af kommunerne,-

Velfærd handler om lige muligheder for alle. Der er unge mennesker, som har brug for en fast hånd i kraven, så de vælger uddannelse og job i stedet for kriminalitet. Det vil vi give dem med Youth Offending Team. Samtidig skaber vi større tryghed i nærmiljøet og bidrager til det sociale løft, som vi gerne vil give vestbyen,” siger social- og beskæftigelsesrådmand Hans Halvorsen.

Rådmand for Børn og Unge, Jacob Bundsgaard Johansen, siger: Uddannelse er vejen ud af kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at vi fastholder de unge kriminelle i skolen, og det kræver en helhedsindsats mellem skole, politi og sociale myndigheder. Youth Offending Team skal gøre det nemmere at få de unge bøller tilbage på sporet.

Youth Offending Team er målrettet kriminelle unge, og kriminalitetstruede unge mellem 14 og 18 år. Teamet sættes sammen af en politibetjent, 2-3 socialarbejdere, en UU-vejleder og en pædagogisk medarbejder. I de tilfælde, hvor unge fylder 18 år i et forløb, kan Jobcenter Vest tilknyttes i forhold til beskæftigelsesindsatsen.

Teamet får base i Socialcenter Vest og dækker de udsatte boligområder Gellerupparken, Bispehaven og Holmstrup, oder forventes ca. 200 sager årligt. Kilde: Århus Kommune

Plan for udsatte boligområder slået fejl

2010-02-13T01:32:00.006+01:00

Regeringens ghettoplan er slået fejl. Planen var ellers, at der skulle sættes kræfter ind på at få flere danskere og færre flygtninge og indvandrere i 37 udsatte boligområder rundt om i landet.

Men sådan er det ikke gået, skriver Jyllands-Posten. Siden regeringen iværksatte planen for snart seks år siden, er der kommet i alt 2,8 procent flere indvandrere i de udsatte boligområder.

Læs mere: Utilpassede unge rykke med ud,-

I det østjyske er der kommet flere indvandrere i 6 ud af 8 udsatte boligområder. Det gælder Gl. Jennumparken i Randers, Gellerupparken, Rosenhøj og Århus Vest, samt Sundparken i Horsens.

I Sønderbro i Horsens er situationen status quo, og kun i Bispehaven i Århus er der blevet færre indvandrere. Kilde: DR - Faglig leder- og socialkonsulent Jess Bødiker

Utilpassede unge rykker med ud

2010-02-12T15:10:00.011+01:00

Fra bølle til brandkadet. Det er ideen med at uddanne en række unge i socialt belastede boligforeninger i Greve Kommune. Formålet er at stoppe utilpassede unge ballademagere, som i flere tilfælde har chikaneret byens brandvæsen, når de rykker ud til slukningsarbejde. Kadetterne har allerede haft en positiv effekt, siger Finn Heine, der er stationsleder for brandvæsenet i Greve.

Læs mere: Unge misbrugere,-

Han har været med til Projekt Brandkadet, som er et samarbejde mellem brandvæsenet og kommunens gadeteams. Her lærer de utilpassede unge at bruge en pulverslukker, rulle en slange ud fra en brandbil og redde folk ud af brændende biler.

Uddannelsesprojektet skal så at sige hive de kriminelle unge over på den rigtige side af brandslangen, siger Jan Funk Nielsen, der er beredskabschef i Greve Kommune. Han mener projektet har skabt tillid og forståelse mellem brandmændene og deres nye kadetter.Personligt har jeg fået et større indblik i de socialt belastede drenges liv, og på den måde oplever jeg større tryghed, når jeg kører i området, siger han.

Læs mere: Et socialpædagogisk opholdssted på Tilbudsportalen,-

Baggrunden for ideen er en episode i 2008, hvor Greve Brandvæsen oplevede, at uroligheder på Nørrebro spredte sig til Greve Kommune, der havde ti episoder i det udsatte boligområde Askerød, hvor utilpassede unge blokerede vejene, stimlede sammen om køretøjerne, kastede med sten eller beskød brandfolkene med fyrværkeri. Efter de voldelige hændelser fik Greve Brandvæsen politibeskyttelse, når de rykkede ud, men ved at uddanne 12-13 årige til brandkadetter, er chikanen nu næsten forsvundet. Kilde: Danske Kommuner

Unge misbrugere bliver interviewet

2010-02-11T23:07:00.003+01:00

Københavns Kommunes Center for unge og misbrug, kaldet U-turn, tilbyder rådgivning og behandling til unge misbrugere, samt forældrekurser til de unges forældre.

U-turn har siden opstarten arbejdet systematisk med at dokumentere og evaluere effekterne af deres arbejde og de har vist rigtig gode resultater både med hensyn til at mindske de unges misbrug og til at få de unge i beskæftigelse eller i uddannelse.

Læs mere: Udsatte unges forhold skal kulegraves,-

Fra sommeren 2009 er U-turn gået i gang med et nyt effektmålingsprojekt for at skabe endnu mere evidensbaseret viden om den behandling, de tilbyder. Fremover bliver de udsatte unge derfor systematisk interviewet både når et behandlingsforløb startes, ved overgang til ”efterbehandling”, når forløbet afsluttes, og igen et halv år efter behandlingen er slut.

Interviewene tager udgangspunkt i grundigt testede spørgeskemaer (såkaldt validerede skemaer). Dette sikrer, at dokumentationen kan skabe evidensbaseret viden om behandlingens effekter - læs mere på U-Turn