Faxe Kommune forsøger at undgå anbringelser udenfor hjemmet

Ingen ved om det virker, men overalt i Danmark bruger skatteborgerne 15 milliarder om året på at fjerne børn fra deres forældre og anbringe dem på dyre døgninstitutioner. I Faxe er de gået den modsatte vej. Det fortæller DR Sjælland.

Her bliver en del af millionerne brugt på at beholde børnene hjemme. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal de på institution hjemme i kommunen, siger direktør Eik Møller:

Vi har oprettet to ungehuse hvor de ældste børn kan blive anbragt tæt på det miljø, de skal fungere i. De kan blive i deres skole og gå til fodbold hvor de plejer. Samtidig involverer vi familierne, for det er i familierne problemerne er opstået og der de skal løses, siger Eik Møller til DR Sjælland.

I foråret 2008 var den nydannede Faxe kommune oppe på 140 anbragte børn, og tallet steg og truede med at slå bunden ud af kommunekassen,. Toppolitikerne blev indkaldt til krisemøde og det blev besluttet at lægge indsatsen om:

Faxe kommune har nedbragt udgifterne fra 100 millioner i 2008 til 75 millioner nu tre år efter. Der er stadig unge, der bliver anbragt på et socialpædagogisk opholdssted fra Tilbudsportalen, men nu er det i ungehuse hjemme i kommunen. Resten af indsatsen foregår i børnenes hjem, siger direktør Eik Møller.

Nadja er en af de unge, der har fået hjælp. For tre år siden pjækkede hun dagligt fra skolen og tilbragte meget tid i skoven i stedet for. I dag er hun startet på HF - hun bor i Ungehuset i Haslev og satser på en uddannelse som sygeplejerske: - Jeg havde kun seks sygedage sidste år - jeg er blevet glad for at gå i skole, og jeg er glad for at besøge mine forældre. Vi har fået hjælp til at løse problemerne på familiecentret siger Nadja.

Charlotte Løhr er mor til en dreng, der misbruger hash. Da han var 13 år blev han så svær at styre hjemme, at hun måtte bede om hjælp: - Det er virkelig svært at erkende, at man ikke kan klare sit eget barn. Jeg kan jo se den dejlige dreng inde bagved, men kan bare ikke nå ham. Jeg har erkendt, at jeg havde brug for hjælp, siger Charlotte Løhr.Kilde: TV-2

Klik og læs mere

Støtte til udsatte børn og unge,-

Udsatte børn og unge skal hjælpes på vej,-

Aarhus Konsulenterne v. socialkonslent Jess Bødiker,-

Socialministeren vil fjerne flere børn fra forældrene

Socialminister Benedikte Kiær vil kigge på området for tvangsbortadoption for at få kommunerne til at bruge denne mulighed mere.

En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne meget sjældent anvender tvangsbortadoption, selv om det kan være det bedste for barnet at blive adopteret frem for at blive anbragt i en plejefamilie.

Ankestyrelsen offentliggør i dag en undersøgelse, der viser stor berøringsangst i kommunerne for at tvangsbortadoptere børn, selvom deres biologiske forældre er helt uden forældreevne. Regeringen gennemførte i 2009 en lempelse af reglerne for tvangsadoption.

Det har imidlertid ikke medført flere tvangsadoptioner. Derfor vil socialminister Benedikte Kiær nu have gennemgået reglerne.

Det er dybt tragisk for de børn, hvor det var oplagt med en adoption på grund af fx åbenlyst manglende forældreevne, men som ikke bliver adopteret. De må i stedet leve hele deres opvækst i en anbringelse med den usikkerhed og de sammenbrud, der desværre tit er forbundet med det.

Vi ved fra forskningen, at adopterede børn klarer sig bedre end anbragte børn. Det er derfor nødvendigt at se på mulighederne for at anvende tvangsbortadoption mere, siger ministeren.

I undersøgelsen siger kommunerne, at de opfatter en tvangsadoption som en ultimativ og indgribende foranstaltning i forhold til en anbringelse, og at de mener, der er behov for en holdningsændring hos dem selv.

Undersøgelsen viser også, at kommunerne godt kender muligheden for at tvangsbortadoptere, men finder reglerne svære at anvende og efterspørger eksempler fra praksis og sparring til håndteringen af sager, hvor en tvangsadoption er relevant.

Ankestyrelsen vurderer at over 5.000 anbragte børn i Danmark er i den potentielle målgruppe for en tvangsadoption.

Efter de nye regler fra 2009 kan man tvangsadoptere børn under 1 år og børn, der har været anbragt i mindst 3 år, hvis forældrene er varigt uden forældreevne. Kilde: DK Nyt

Klik og læs mere

Planlagt og akut anbringelse af unge,-

Specialiseret indsats over for kriminelle unge-

Socialpædagogisk opholdssted for kriminelle ung,-

Det sociale arbejde i Danmark

Straffeloven giver alene mulighed for at straffe offentligt ansatte medarbejdere for pligt- eller tjenesteforsømmelse, hvis der er tale om grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten.

Det kan f.eks. forekomme, hvis sagsbehandleren i stedet for at bede om hjælp hos sin leder til løsningen af en vanskelig sag bogstaveligt talt gemmer sagen bag radiatoren eller på bunden af en låst skuffe og lader alle henvendelser gå samme vej uden at foretage sig noget.

Der skal altså være tale om forsætlig gerning. Når det sker, og det gør det desværre en sjælden gang imellem, er der som regel tale om dybt ulykkelige medarbejdere, som er tæt på stresssammenbrud, og som snarere er klar til indlæggelse end til straf.

Og det bør ikke kunne komme så vidt. For socialrådgiverne bruger faktisk næsten halvdelen af vores arbejdstid på at registrere vores arbejde, ikke mindst så der kan holdes øje med, om vi gør, som vi skal.

Hvis der findes en sag i ’systemet’, hvor intet registreres eller dokumenteres, må man gå ud fra, at systemet afslører det, og at der er en ansvarlig leder, der tager affære.

Det hierarki, der er bygget op for at sikre, at de kommunale opgaver løses forsvarligt, er dertil enormt.

Socialrådgivere, som arbejder med sagsbehandling, har typisk både en faglig leder, en afdelingschef og en souschef at referere til.

Afdelingscheferne refererer enten til børne-kulturchefen eller socialchefen, som begge har hjælp af en vice-ditto.

De refererer til kommunaldirektøren, som er øverste ansvarlige for, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer, udmøntes i henhold til lovens bogstav og intention og inden for budgettet.

Det er ikke nogen lille udfordring i disse tider, hvor bestræbelserne på at overholde finansministerens krav om 0-vækst tager gevaldige livtag med netop lovens bogstav.

I den kommuneaftale, som blev indgået 4. juni, står der ikke ét ord om, at kommunerne skal have hjælp til at løse disse opgaver bedre. Tvært imod har formanden for Kommunernes Landsforening (KL) Jan Trøjborg lavet en aftale med finansminister Claus Hjort Frederiksen om, at kommunerne skal have mere hjælp til at styre udgifterne på området endnu skarpere end i 2011.

Det kan lyde tilforladeligt, men når man nærlæser teksten, så er det ingenlunde bare en hjælp til at bruge regnemaskinen bedre. Der står bl.a.: Regeringen fremsætter lovforslag, der tydeliggør det lokalpolitiske råderum og understøtter, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer.

Samtidig præciseres det, at såvel faglige som økonomiske hensyn skal indgå i konkrete afgørelser efter serviceloven. Det betyder på almindeligt dansk, at Claus Hjort har forpligtet sig til at fremsætte lovforslag, som ophøjer de lokale serviceniveauer til lov og gør økonomi til et sagligt hensyn på lige fod med lovens bogstav.

I praksis vil det medføre, at en beslutning i kommunalbestyrelsen om, at kommunen f.eks. som udgangspunkt ikke vil anbringe børn, som er fyldt 14 år, skal medtages som grundlag for ankesystemets vurdering af, om en 14-årig, som klager over afslag på hjælp til at flytte væk fra en fordrukken mor, skal have medhold. Ikke nogen nem overmagt for en 14-årig at være oppe imod.

At kommunalbestyrelserne allerede er i fuld gang med denne type spareøvelser, fremgår meget klart af undersøgelser af sammenhængen mellem økonomi og faglighed på børneområdet, som Dansk Socialrådgiverforening har gennemført både i april 2010 og i september 2008.

Her oplyser 48 pct. af socialrådgiverne, at de har vanskeligt ved at varetage barnets tarv på grund af økonomiske hensyn, og 56 pct. siger, at økonomiske hensyn vejer tungere end socialfaglige vurderinger, når der skal tages beslutninger om foranstaltninger (2010).

Dansk Socialrådgiverforening får stadig flere henvendelser fra socialrådgivere, som beder om hjælp til at håndtere, at deres faglige vurderinger i sager om svært belastede børn og familier ikke tages alvorligt, fordi den økonomiske dagsorden har overtaget styringen.

Kan man bebrejde socialrådgiverne, at vilkårene er sådan? Nej. Man kan bebrejde politikerne, både lokalt og centralt.

Og kynismen er til at tage og føle på. Finansministeren og KL’s formand demonstrerer det klart ved ikke at bruge så meget som en sætning i den nye kommuneaftale på at styrke kvaliteten i arbejdet på det specialiserede socialområde, men alene fokusere på måder at styre udgifterne på.

Hvorfor har de f.eks. ikke taget fat i finansieringsmodellen, som betyder, at de første 800.000 kroner til foranstaltninger pr. barn pr. år er en rent kommunal affære? Det beløb er fordoblet siden 2007, og der er al mulig grund til at antage, at det er nået over smertegrænsen.

Modellen medfører derfor risiko for, at det er den lokaløkonomiske formåen, som afgør, om udsatte børn og familier får den hjælp og støtte, de har brug for.

Og læg vel mærke til, at jeg ikke skriver ’send flere penge’, blot opfordrer jeg til en mere retfærdig fordeling af de penge, der er.

Også på det lokalpolitiske niveau kan man undre sig over tonedøvheden.

Jeg har så sent som 10. juni hørt, at der er kommuner, hvor socialrådgiverne har ansvar for over 90 børnesager!

Vi anbefaler, at man maksimalt har 30-35 af denne type sager, hvis der med rimelighed skal kunne forventes acceptabel kvalitet i indsatsen.

De kommuner, som alligevel lader sagstallet stige til disse ekstreme niveauer, ved godt, at det er uhørt. Jeg kan ikke tolke det anderledes, end at de må have opbygget et fælles naivt håb om, at det nok skal gå alligevel.

Tro mig, det gør det ikke. Og det er udtryk for voldsom kynisme hos politikerne, centralt såvel som lokalt, stiltiende at høre på en offentlig debat, som vil lade frontmedarbejdernes hoveder rulle, når det viser sig, at det ikke gik.

Det sociale arbejde bliver aldrig bedre end de vilkår, det har at fungere under.

Jeg savner, at de samme politikere, som både har krævet og lovet at holde udgifterne i ro, fortæller os alle sammen, hvordan de vil sikre, at løsningen af opgaverne til trods for økonomisk hestekur fokuserer på barnets tarv og ikke på, om tallene på bundlinjen er blå.Kilde: Socialrådgivernes Formand, Bettina Post, i Politiken

Klik og læs mere

Bosteder med få unge,-

Bostøtte for unge sindslidende,-

Indsats for unge med Borderline,-